Ensom - hvordan blive tryg ved venner på tomandshånd?

Vis spørgsmål

Hej, Adam og Eva. Jeg har læst på jeres gode svar. Tak for nogle gode råd :-) Selvom jeg har kunne genkende følelsen og 'problemet', føler jeg stadig, at jeg sidder inde med noget, som jeg ikke rigtigt har fået svar på.. Derfor skriver jeg til jer nu - og håber på svar.

Det er sådan, at jeg i et par år, ikke rigtigt har haft nogle RIGTIG tætte veninder, som jeg har set efter skole eller fortalt dybe hemmeligheder til, osv. Og dog, har jeg haft èn veninde, som har holdt ved. Vores problem har bare altid været, at vi blev rigtig hurtigt trætte af hinanden, og ofte skulle have små pauser for at kunne holde hinanden ud. Hende har jeg stadig, hvilket jeg absolut er rigtig glad for, og er også begyndt at sætte meget større pris på vores venskab, end hvad jeg gjorde tidligere... Min veninde har dog heller ikke de sidste par år haft særlig mange veninder. Hun er heller ikke den slags type, som folk opsøgte eller viste interesse for.

Jeg har de seneste år været meget "populær", hvilket man jo gik meget op i i de mindre klasser, hvor man ikke var helt så overfladisk, som 7, 8, 9 klasse. Jeg havde mange gode venner (stadig ikke de tætte). I 7. klasse, var jeg altid sammen med min ene tætte veninde. I den tid, følte jeg mig meget udenfor fællesskabet, som jeg ellers var vant til at befinde mig i. Det var en svær tid, hvor jeg også begyndte at blive lidt sær. Jeg sad mere og mere derhjemme og ofte på nettet. Jeg blev mere og mere asocial. Hvis jeg var sammen med nogen, så var det min tætte veninde. Og vi havde nærmest ikke andet at lave end at sladre om, hvad der foregik i skolen...

I sommerferien op til 8. klasse, ændrede jeg mig meget med udseende og væremåde. Jeg kunne mærke, at drengene viste en masse interesse for mig og det gjorde pigerne også.

Men så glemte jeg den vigtige ingrediens til opskriften på nogle gode venskaber.

- Jeg spurgte dem aldrig, om de ville være sammen eller om vi skulle finde på noget i weekenden. Jeg tog bare hjem efter skole. Hvis de spurgte, havde jeg altid en eller anden dårlig undskyldning. Jeg begyndte også at blive bange for, at jeg ville være for kedelig at være sammen med på tomandshånd. Og igen faldt jeg så ned på ranglisten og begyndte at føle mig lidt alene.

I 9. klasse, kom jeg så på en mystisk måde ind i denne her populære pigegruppe. I starten viste de interesse for mig, og vi havde det sjovt og hyggeligt sammen. Hvis jeg var sammen med nogen af dem, var vi minimum 3, inkl. mig. Det havde jeg det også bedst med, da jeg bliver usikker ved at være alene med nogen. Jeg er bange for, at det ikke bliver spændende nok, eller at jeg er alt for kedelig i forhold til, når de er alene sammen med hvem som helst anden pige i denne gruppe. De gav altid udtryk for, at de havde lavet noget sjovt sammen. Og så endte det med, at de alle sammen så hinanden oftere, end jeg fik gjort med dem, så jeg endte nederst i gruppen, men var stadig en del af den. Jeg følte mig meget ensom, virkelig en trist tid. Jeg ændrede min personlighed og prøvede virkelig at virke mere spændende og 'sej'. Nogle gange hjalp det, andre gange ikke. Det har medført, at jeg nogle gange ikke helt kan finde mig selv. Med tiden er de blevet sødere ved mig, og jeg føler mig accepteret af dem. Nu er de fleste på efterskole, og jeg er bare meget nervøs for, hvordan vores forhold er, når vi alle samles igen. Denne gang vil jeg accepteres 100%!

I den nye skole er jeg kommet i en god klasse, hvor jeg virkelig har chancer for at lave nogle nye venskaber. Men det er virkelig svært for mig! Jeg er mest tryg, når jeg er sammen med mere end kun 2 personer! Hvis jeg er sammen med en person alene, er jeg bange for, at jeg ikke kan finde på noget sjovt/hyggeligt at lave med personen. Og det har stoppet mig i at opsøge andre. Jeg tager ofte initiativ og kommer med forslag til, hvad vi kan gøre sammen som klasse. Men der er man som sagt også mere end to...

Da jeg ikke selv helt ved, hvad der er galt med mig, har dette været svært for mig at forklare på den rigtige måde, og jeg har helt sikkert kommet med en alt for lang forklaring, eller glemt noget.. (forkortet af redaktionen)

Hilsen KMN, 16 år

SVAR:

Kære KMN

Tak for dit brev og tak for dine gode ord om adam&eva, dejligt at du kan finde hjælp i svarene til andre.

Jeg har læst dit brev flere gange, for at finde kernen i dit problem;

Du benytter dig af titlen ensom: men er det ensomhed, der er den inderste kerne i dit probem???

Mon ikke det er dit selvværd , der er årsagen til den ensomhed, som plager dig?

Du fortæller, at du har været og egentlig fortsat er populær i din klasse, men savner en tæt veninde, og at du foretrækker at være sammen i grupper, fremfor at være 2 veninder sammen.

Hvilke signaler sender du til de andre?

I dit brev læser jeg, at du med i gruppen, altså accepteret af dine klassekammerater, de kan lide dig, som den du er, men da du forholder dig passivt med hensyn til at invitere, arrangere noget i fritiden, oplever du, at du falder i ranglisten.

Det er din oplevelse, det er ikke nødvendigvis sådan dine klassekammerater ser på det. De har nok accepteret, at du ikke har tid til at være sammen med dem efter skole og i weekender, det er jo det, du har fortalt dem. De har måske fået det indtryk, du helst vil være alene.

Undertiden foreslår du klasseaktiviteter. Det er godt gået, fortsæt endelig med det, det er der mange, der ikke tør. Det binder fællesskabet i jeres klasse sammen.

Hvilke forventninger har du?

Din angst for, at du er kedelig at være sammen med, hvor kommer den fra??? dine egne tanker??

Det er ikke kun din opgave, men en fælles opgave, at gøre samværet hyggeligt/sjovt/tæt/hem-melighedsfuldt, når I er 2 veninder sammen.

Jeg tænker, om du måske forventer en bestemt følelse /oplevelse af jeres samvær, når I er 2 sammen?

Vær dig selv! - du er værdifuld, som du er!

Du har det bedst, er mest tryg, når du er med i en gruppe fremfor 2 sammen……mon du er bange for at afsløre dig, bange for du ikke er god nok, sjov nok, klog nok ect.

Du kan jo lettere gemme dig og det særlige ved dig i en gruppe.

Du har intet at frygte…

Vær dig selv, også når du kun er sammen med 1 veninde.

Gud har skabt dig, sådan som du skal være, du har stor værdi, du er skabt unik, i ordets allerbedste betydning. Stå ved det og vis, hvad du indeholder.

Udbyg venskabet med din veninde

Du har en nær veninde, som du måske er ved at opdage, er en rigtig god veninde, selvom hun ikke er så populær som dig. Du fortæller, at I kun er fælles om at sladre, prøv at udforske, hvad I har af fælles interesser. Det kan være; gåture, håndbold, læse bøger og snakke om det, lave smykker, løbe, planlægge klasse arrangement osv.

Mon din tilbageholdenhed over for hende skyldes, at du ikke synes, hun er helt god nok til dig??

Har du ubevidst delt dine venner i A og B-hold?

Øv dig i at tage imod fra andre!

Du er i en periode af dit liv, hvor du forandrer dig, og hvor du undersøger hvilke holdninger og værdier, der er væsentlig for dig. Her kan du evt. sammen med din veninde tale om hvilke egenskaber du/hun er i besiddelse af og jeres holdninger til forskellige ting.

Måske kunne du lade dine forældre læse dit brev, tale med dem om din ensomhed, og lade dem fortælle om dig.

Forældre elsker deres børn vildt og inderligt, men sommetider tror forældre, at deres børn automatisk ved det. Måske har dine forældre ikke været opmærksom på, at du har behov for at høre og vide, at du er elsket af dem.

Din ensomhed kan måske skyldes, at du føler dig udenfor, når de andre viser (lader som om?), de har det helt vildt sjovt sammen og har 1000 hemmeligheder fælles.

Jeg ved ikke, om jeg har ramt noget, du kan bruge - ellers må du skrive igen.

Jeg vil opfordre dig til at læse de her artikler: Hvad er jeg værd? og Hvem er jeg?

Jeg ønsker dig et godt liv.

Kærlig hilsen
Birgit Rahbek

Annoncer