Kære 19-årige
Det lyder ikke til, at I har det særlig rart sammen. Det, du beskriver, kan godt tyde på, at han enten er kørt træt i jeres forhold eller at han ikke rigtig ved, hvad han vil med sit liv, som du skriver.
I bliver nødt til at tale sammen
Dit store problem er, som du beskriver, at du ikke rigtig kan få ham med til at tale om det. Han er nødt til at forholde sig til det at være sammen med dig. Når I bor sammen og er kærester, så er han selvfølgelig forpligtet på at tale med dig, om hvad det vil sige at være kærester, og dermed lave nogle aftaler med dig. Du skriver, han er varm på sin brors kæreste, og at han ikke kender grænserne mellem en veninde og en kæreste. Det er selvfølgelig ikke ok og noget, der ødelægger jeres forhold.
Måske vil han fortælle hvad der er hans problem
Jeg vil råde dig til at finde et tidspunkt, hvor du beder ham blive siddende og tale med dig. Du må forholde ham, hvordan du har det i jeres forhold, og bede ham sige noget mere om, hvordan han har det. Om han er på vej væk eller om der er andre ting, der nager ham. Det kan jo være hans adfærd også handler om, at der er noget andet galt.
Måske er han tavs - eller mener du er problemet
Hvis han ikke rigtig har noget at sige eller bare mener, det er dig, der er sur, så må du jo gøre op med dig selv, om du kan blive i forholdet. Hvis han ikke vil tale om tingene og dermed give dig en chance for at forstå det hele, så kan han jo faktisk tvinge dig til at være den, der stopper forholdet. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, men det er heller ikke rimeligt, at I har det, som du beskriver.
Hvis han fastholder, at det er dig, den er gal med, så må du bede ham komme med konkrete eksempler på, hvad det er, han mener. Dermed kan du måske bedre enten forstå ham eller tilbagevise det, han siger.
Jeg håber, du kan bruge mine råd.
Venlig hilsen
Steen Kruse
