Kristen og drak mig fuld – hvordan kommer jeg videre?

Vis spørgsmål

Hej

Jeg er en pige på 18 år. I lørdags holdt min mor 50-års fødselsdag. Jeg havde hele aftenen været rigtig glad og hygget mig uden at drikke for meget alkohol. Mine veninder hjalp med at servere til festen, så da det blev sent, hjalp jeg min veninde med den sidste oprydning ved buffetbordet osv. Efter at folk var taget hjem, ville min fætter (30 år) og kusine (23 år) have mig med i byen. Jeg havde aldrig været i byen, fordi jeg aldrig har turdet at gøre det med veninder, da de jo drikker sig helt i hegnet, og så ender jeg med at rende rundt og skal passe på dem. Derfor tænkte jeg, det var en god mulighed for min første gang i byen at tage med dem som en god sikkerhed.

Jeg tog med, og vi fik et par drinks. Jeg endte med at blive ret fuld, hvilket jeg aldrig rigtig har prøvet. Jeg snakkede med en rigtig flink dreng, men gjorde intet dumt eller noget, jeg ville fortryde i forhold til ham. Det eneste jeg har fortrudt, er, at jeg drak mig fuld og opførte mig, som jeg gjorde. Vil så gerne kunne vise folk, at jeg er kristen og faktisk ikke vil drikke, men sådan endte det ikke. Jeg har dog snakket med min veninde, som har fået fortalt af hendes kærestes (gennem 4 år) far, at man ikke kan vide, om man vil leve efter Guds bud, før man har prøvet de ting af, man er nysgerrige omkring, og det var jo lidt det, jeg gjorde.

Jeg kan ikke finde ud af, om jeg har fortrudt det, fordi jeg har dårlig samvittighed over at kalde mig kristen og så har syndet så meget, eller om det er, fordi jeg bare har fundet ud af, at jeg virkelig ikke kunne lide det at være fuld. Efterfølgende har jeg været rimeligt nede over det og ved ikke helt, hvad jeg skal gøre for at komme videre. Er jo rigtig ked af, at jeg drak mig fuld.

Da vi var på vej hjem, sagde min fætter meget overraskende og ikke nedladende til mig: “Jeg troede faktisk, du var kristen?” og da jeg var rimelig fuld, tænkte jeg jo ikke helt klart, så jeg svarede bare: “Jamen, det er jeg også. Jeg tror på Gud, men det betyder ikke, at jeg ikke må have det sjovt.” Kan ikke finde ud af, om det var et forkert svar, eller om jeg på den måde faktisk fik fortalt, at jeg er kristen.

Når jeg har fået lidt at drikke, synes drenge pludselig, jeg er interessant og sød, og så vil de virkelig gerne snakke med mig, men det er jo ikke det, jeg vil. Det her var godt nok første gang, jeg har været fuld, men sådan har min fornemmelse bare været lige siden. Jeg ønsker mig bare en sød kæreste, der virkelig elsker Gud og vil dele sit liv med mig og med Gud i vores liv. Jeg vil så gerne lære Gud at kende rigtigt, så jeg slet ikke har lyst til at drikke som i lørdags, men føler jeg gør rigtig meget for at komme til det. Det er bare så fristende og nemt at falde i. Hvordan undgår jeg det? Går jo på gymnasiet, og de går jo i byen, hvilket jeg ikke vil udelukke mig fra, fordi fællesskabet er jo også hyggeligt, så vil gerne kunne gå i byen med dem for hyggens skyld uden at falde i.

For at være helt konkret, så I forstår, hvad jeg har brug for svar på, skriver jeg det lige i punktform:

  • Hvordan kommer jeg videre herfra?
  • Var mit svar til min fætter okay, eller hvordan skal man svare på sådanne spørgsmål?
  • Det er bare så fristende og nemt at falde i. Hvordan undgår jeg det? 
  • Jeg kan ikke finde ud af, om jeg har fortrudt det, fordi jeg har dårlig samvittighed over at kalde mig kristen og så har syndet så meget, eller om det er, fordi jeg bare har fundet ud af, at jeg virkelig ikke kunne lide det at være fuld og så er ked af, at jeg gjorde det, når det alligevel ikke var andet end sjovt i de to timer.

Ser frem til at høre fra jer.

Hilsen den meget tvivlende pige på 18 år 

SVAR:

Hej tvivlende pige

Først tak for dine spørgsmål! Det er rigtig godt, du deler dine frustrationer, tanker og følelser. Det er hårdt at gå med den slags alene og være nede over det.

Du har været så flink at skrive spørgsmålene i punktform, så det er lettere for mig at overskue – tak for det! Jeg har valgt at bytte lidt om i svarene, da det giver bedre mening i forhold til det, jeg skriver.

Hvordan du undgår at falde i

Du er langt fra den første, der har det på denne måde. Jeg tror ikke, der er et enkelt svar. Nogle vil sige, løsningen er helt at lade være med at drikke alkohol, og/eller holde sig fra steder, hvor der drikkes alkohol. Nogle mennesker kan have brug for ikke at drikke for at beskytte sig selv, fordi de ved, at de ikke kan lade være med at drikke mere, end de egentlig ønsker. Andre føler sig utrygge ved at være steder, hvor der er fulde mennesker. Og andre synes det, fordi de mener, det er den bedste måde at leve på.

Jeg selv kan godt lide alkohol, men jeg er også meget bevidst om, hvor meget jeg drikker. Jeg kan mærke på min krop, når jeg skal stoppe. Der går lidt tid, fra alkoholen kommer ind i kroppen, til jeg kan mærke det. Derfor vil det lettere kunne gå galt, hvis jeg drikker hurtigt. Jeg ved også, at alkoholen rammer hårdere, hvis jeg ikke har fået noget at spise. Det er to måder, hvor jeg kan være opmærksom på at passe på mig selv.

Med alt det her vil jeg gerne sige, at det er vigtigt, du finder dig selv i det. Hvad er det, DU gerne vil, og hvordan er det, DU gerne vil leve? Og ikke din fætter, din veninde, hendes kærestes far eller nogen som helst andre.

Jeg ville ønske, jeg kunne skrive en vejledning til dig, og at du så kunne følge den og dermed undgå, at det sker igen. Det kan jeg desværre ikke, men jeg kan give dig nogle råd, som andre og jeg selv har haft glæde af.

  1. For mange er det rart, hvis de er sammen med nogle, der har samme holdning til alkoholforbrug som dem selv; andre kristne, måske en muslim eller en helt anden, som bare heller ikke ønsker at drikke sig fuld. På den måde kan man støtte og hjælpe hinanden, og du har hele tiden mindst én, som du ved, heller ikke er fuld,
  2. Nogle har en aftale med deres forældre, selvom de er over 18 år. Aftalen kan gå på, at man låner bilen, så man bliver nødt til at køre hjem og derfor ikke kan drikke så meget. Den kan også gå på, at man lige siger hej og snakker 5 min. med forældrene, når man kommer hjem. Det kan for nogle være en hjælp til ikke at være fulde, når de kommer hjem.
  3. Brug din erfaring af, at du enten ikke kan lide at være fuld, eller at det giver dig dårlig samvittighed. Det giver dig et godt grundlag for at træffe beslutninger om dine handlinger fremover. For uanset, vil det ikke være rart for dig at drikke dig fuld.
  4. Bestem dig for, inden du tager af sted, hvor meget du vil drikke, og hvad du gør, hvis du kan mærke, at du får svært ved at overholde din beslutning.
  5. For mange er det også godt at være ærlig og åben om deres eget alkoholforbrug. Måske kan det gøre det lettere for dig at holde igen og sige fra, hvis du har fortalt dem, du er sammen med, at du gerne vil drikke, men at du ikke drikker dig fuld. Det kan på mange måder være en befrielse og hjælp i forhold til at træffe de rette valg.
  6. Du skal også huske, at Gud ikke giver vejledning og formaninger bare for at gøre det. Der er altid en grund til det: Gud ved, hvad der er bedst for os. Hav det i baghovedet. Det kan gøre det lettere at leve efter hans bud også de dage, hvor vi ikke helt kan se meningen med dem.

Hvordan du kommer videre

Jeg tror, det allervigtigste for at komme videre er tilgivelse. Fortæl Gud, at du er ked af det og bed om hans tilgivelse. Så vil han tilgive dig! Dernæst må du tilgive dig selv. Som jeg ser det, er du ked af det både over for Gud (din dårlige samvittighed over at kalde dig kristen, når du har syndet) og over for dig selv (du er ked af, at du gjorde det, når det alligevel ikke var så sjovt). Derfor: Bed både Gud og dig selv om tilgivelse. Og tag imod tilgivelserne!

Den dårlige samvittighed er god som et pejlemærke om, at vi har gjort noget, som ikke er okay. Men den dårlige samvittighed er ikke god som en dyne over vores liv. Når vi mærker den dårlige samvittighed, må vi handle på den, men vi må ikke blive “slaver” af den, så vi ikke kan tage imod tilgivelse. Tilgivelse er en ny start, hvor man med sine erfaringer i bagagen har muligheden for at handle anderledes end sidst.

Hvad kunne du have svaret din fætter

Jeg har læst dit svar til din fætter en del gange, og jeg vil gerne fortælle dig, hvordan dit svar virker på mig. Som du selv skriver, var din fætter overrasket over din adfærd. Det er ikke den adfærd, han forbinder med en kristen. Du skriver også, at du ikke kan finde ud af, om du faktisk fik fortalt ham, at du er kristen. På den ene side synes jeg, du var meget tydelig i dit svar: ”Jamen, det er jeg!” og ”Jeg tror på Gud”. På den anden side kunne det lyde, som om du bagefter gerne lige ville forsvare dig selv og Gud: Vi er ikke anderledes og kedelige. Ingen mennesker kan lide at føle sig dømt, set ned på, føle sig udenfor eller anderledes. Men som kristen vil vi i nogle sammenhænge være anderledes, fordi vi har et andet fundament for vores liv: Bibelen. Vi stoler på, at Gud har sagt det, fordi han ved bedst!

Du spørger, hvordan du ellers kunne have svaret. Jeg tænker, en mulighed kunne være, at du var stoppet, efter du havde sagt, at du tror på Gud. Så kunne din fætter selv uddybe, hvorfor han undrede sig. Og du ville have mere tid til at tænke og svare. Måske kunne I få en fin dialog omkring det. Du skriver også, at du var ret fuld, da du svarede ham. Når man er fuld, tænker man ikke helt så klart som ellers, og man kan lettere komme til at sige og gøre ting, som man ellers ikke ville have gjort. Derfor ville du måske heller ikke have sagt det samme, hvis du havde været ædru.

Man skal prøve en masse af

Jeg har tænkt meget over det, din venindes kærestes far har sagt, og jeg har tænkt meget over, hvordan jeg skal forklare, hvorfor jeg ikke er enig med ham: Jeg bryder ikke de af vores love i Danmark, som jeg ikke kan lide, fordi jeg må stole på, at de er lavet for at beskytte mig eller nogle andre. Her kan jeg jo ikke bare sige til betjenten, at jeg ikke kan tage imod bøden, da jeg bare lige afprøvede, om jeg har lyst til at følge Danmarks love. Desuden tænker jeg, at det ikke er Guds bud, der definerer, hvem Gud er, men Gud der definerer sine love. Derfor: Tror du på Gud, så ønsker du at følge hans bud. Og ikke: Følger du Guds bud, så tror du på ham.

Endelig tænker jeg, at det drejer sig om at tage et valg: Hvis du tror, Gud vil dig det bedste, og ønsker du at leve efter den måde, han har anvist, behøver du ikke prøve alt af for at vide, om du vil. Det er et valg. Ligesom du ikke behøver prøve at holde med alle fodboldhold i hele verden, før du kan vælge, hvem DU vil holde med!

Hvis du har lyst til at læse lidt mere, kan du prøve at kigge på de her artikler:
Alkohol – så det rykker
Derfor lader jeg Gud bestemme
Det er godt at sige nej! – om gode grænser

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover!

Kærlig hilsen
Dorthe Mørch Mikkelsen

Annoncer