Hej Adam og Eva! Jeg har været sammen med min kæreste i snart 4 år og er for 3 mrd. siden blevet forlovet med ham.
Da vi mødte hinanden, var vi meget ens, mht. hvor vores grænser gik i et forhold og vi havde samme interesser osv. Han var meget kærlig og forstående og var ærlig om ALT! Jeg satte stor pris på hans ærlighed. Han var meget ivrig efter at flytte sammen med mig hurtigt (efter 4 mdr.) skete det. Delvis fordi han var meget jaloux anlagt. Vi har haft nogle rigtig dejlige år sammen uden problemer.
I 2012 begyndte vi på uddannelse samme sted og fik en fælles ven, som han er meget tæt med. Jeg er mindre tæt med ham, pga jeg synes, han er barnlig (af 23 år at være) og så er han utro, hvilket jeg er stor modstander af!
Efter min kæreste har mødt ham, er han begyndt at lyve meget, hvad angår chatte med andre piger, om hvordan han synes, de er lækre og at han godt kunne tage dem (på den seksuelle måde) og at han kunne finde på at "komme til " at løbe ind i dem, bare for at tage på dem. Det ved jeg kun, fordi jeg fik det af vide af en af vores fælles venner, så for at beskytte vores ven, gik jeg med vilje ind på hans Skype og læste det, og så begyndte mit hjerte at hamre helt vildt. Jeg blev såret, sur og skuffet! Han smilede bare og sagde, det var for sjov. Jeg fortalte ham om mine følelser og sagde, at det synes jeg ikke var sjovt og det ville jeg ikke have, han gjorde igen. (Han har aldrig skrevet med andre piger, før han mødte sin nuværende ven).
Jo mere han har været sammen med hans ven, jo mere begynder han at være ligeglad med mig. Han chatter med andre piger over Skype og fortæller om sig selv, og når jeg ser det, siger han, at han skulle oversætte for en ven, som også var med i samtalen, det sjove er så bare, hvorfor taler han så om sig selv og på en flirtede måde med dem?!? Jeg forklarede ham, at det gik ud over min grænse og han sagde, han ville lade være. Men selv efter det fortsætter han. Nu er han begyndt at blive sur og råber / ignorerer mig, når jeg konfronterer ham med, at jeg bliver såret og ikke vil have det. Og han fortsætter stadigvæk. Han er begyndt at være ligesom hans ven. Og jeg har fået af vide af hans ven, at hvis min kæreste var mig utro, ville han ikke sige det til mig. Nu vil min kæreste være ALENE (uden mig) med sin ven. Første gang var det een dag og nu vil han en hel weekend. Han har aldrig haft behov for det, før vi mødte ham og har altid villet have mig med) men jeg MÅ ikke komme med nu, og han er så opsat på, det skal være meget snart. Når jeg så siger til ham, at det gør mig utryg og mistænkelig, bliver han voldsomt sur og siger, at jeg ikke skal bestemme over ham osv. Det er heller ikke det, jeg vil, men har prøvet at forklare ham, at nogle af de ting, han gør, er årsag til, at jeg har brug for, at vi genopbygger tillid. Men han bliver bare voldsomt sur over det.
Vi har haft fælles mobil i et år nu, fordi jeg synes, det var det billigste og nemmeste, når vi var sammen hele tiden. Det gik han med til og har ikke brokket sig over det. Men nu er han meget opsat på at få sin egen mobil og han SKAL bare have den, siger han. Når jeg så spørger, hvorfor fælles mobil er et problem nu, siger han bare: jeg vil have min egen, kan ikke klare ikke at have en. Men kan ikke lade være med at tænke det er pga, at han vil flirte med andre piger og skrive frækt om dem til sin ven, så jeg ikke finder ud af det. (før vi aftalte at have fælles mobil - have han også en mobil, og han gjorde nøjagtig det, jeg er bange for, at han gør nu.)
Udover det lader han mig gøre alt i hjemmet alene. Han sidder og spiller computer hele tiden. Det eneste tidspunkt, han har tid til at være sammen med mig, er når han vil have sex/sove. Han har aldrig opført sig sådan, før han mødte sin ven, som er lige sådan. Og hans ven kan overtale ham til næsten alt. Hver dag er jeg enten MEGET jaloux/ ked af det/ sur/såret. Jeg er indenfor det seneste år begyndt at føle, jeg bliver nød til at være ved ham hele tiden, så han ikke dummer sig.
Jeg elsker ham rigtig meget og ved ikke, hvad jeg skal gøre for at få den " gamle" kæreste tilbage. Han siger også, han vil have børn med mig lige nu, men efter hvad jeg føler, synes jeg ikke, det er rigtigt at gøre lige nu. Da han ikke ved, hvad forskellen på kæreste og veninder er/ved det, men gør det forkert med vilje, fordi han er ligeglad. Han siger, han elsker mig, men tror ikke på det længere. Vi havde et perfekt forhold, før vi mødte den ven, og nu er det næsten totalt smadret. Jeg er i hvert fald psykisk smadret! Både i hoved og følelser. Men jeg kan ikke give slip på ham, på trods af mange af mine venner mener, det er bedst, da han ødelægger mig. Så mit spørgsmål er: hvad skal jeg dog gøre? Kan jeg på nogen måde få ham til at indse det, han har gang i, er forkert? Og få min " gamle" kæreste tilbage? (forkortet af redaktionen)
Mvh den sårede pige, 24 år
