Kære Anonym på 17 år
Tak for dit brev og dine spørgsmål! Det er godt, du skriver.
Travlhed er ikke farligt
Først vil jeg sige, at det ikke er farligt at have travlt og være lidt stresset i en periode. Det oplever vi alle ind imellem, og det er helt naturligt. Det er nok i virkeligheden vores tanker om vores stress, og hvor farligt det er, der er problemet.
Vi kommer let til at fortælle os selv nogle drabelige historier om, hvor skidt det er for os, og hvor galt det hele kan gå, hvis vi er stressede, og det skaber en masse bekymring og uro.
Forskel på tanker og virkelighed
Tanker er ikke sandheden, bare fordi de dukker op i vores hoved. De dukker op og forsvinder igen, hvis vi ikke giver dem energi eller begynder at fokusere på dem. Hvis vi lader dem være, fører de ikke til uro og bekymring. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort bare at lade dem være, men ikke desto mindre godt at vide, at det er sådan, det fungerer med tanker.
Vi kan ikke gøre for, at tankerne dukker op, men vi kan selv bestemme, hvor meget vi vil tænke på dem. Det kan vi faktisk kontrollere, og det er godt. Derfor vil jeg opfordre dig til at sende dine tanker og bekymringer om, at du måske bliver stresset igen, videre i dit hoved og lade være med at dykke ned i dem lige nu. Du kan ikke bruge dem til noget.
Hvad driver dig?
Til gengæld kan du begynde at forholde dig mere frit til, hvad du gør og ikke gør – og hvorfor du gør det. Hvad er det, der driver dig til at sige ja, når du siger ja? Og kan du tillade dig selv at sige nej uden at få dårlig samvittighed og bebrejde dig selv, at du gerne vil sige nej?
At finde svar på de spørgsmål er det, der i sidste ende kan forhindre, at alt det, du skal og gerne vil, bliver til stress og krav og forventninger.
Gymnasiet er din primære opgave
Når man er i gymnasiet, har man travlt nok, bare fordi man går i gymnasiet. Det er en stor opgave at styre sig selv godt igennem det, og det betyder, at det er den primære opgave, man har i de tre år. Hvis der skulle være overskud til lidt ved siden af, er det super fint, men hvis der ikke er, er det også super fint.
Jeg tror ikke, Gud har en fast plan om, at du skal melde dig til opgaver eller arbejde. Han går med dig i alt, hvad du vælger, men han vælger ikke for dig. Derfor er dit liv 100% dit eget ansvar og samtidig – paradoksalt nok – 100% Guds ansvar. Det betyder, at han går med dig og beskytter dig, uanset hvad du vælger – selvfølgelig med mindre det er i modstrid med loven eller Guds ord.
Hvad har du lyst til?
Han har givet dig evner til gavn for andre, men det er op til dig, hvordan du bruger de evner. Du skal bruge det, du har fået, men resultatet er op til Gud – og det er en kæmpe befrielse. Så bliver det altså din opgave at mærke efter, hvad du har lyst til og overskud til og ikke lade dig styre af hverken dine egne eller andres forventninger til dig.
Forventninger
Andres forventninger til dig kan du under alle omstændigheder ikke være sikker på, og derfor er det spild af tid at gå og gætte sig til, hvad de eventuelt kunne forvente af dig.
Dine egne forventninger er sikkert alt for høje og bygger måske på en bekymring, om du nu også er god og dygtig nok – sådan er det for de fleste mennesker. Og det virkelig trælse ved at være drevet af at skulle bevise, at man er god nok og dygtig nok er, at det aldrig rigtig kan lade sig gøre.
Uanset hvor meget man kæmper for det, kan man ikke fylde en hullet spand op, og derfor bliver de krav, man stiller til sig selv, kun til bekymringer og uro i kroppen. Simpelthen fordi man presser sig selv for hårdt af de forkerte grunde.
Sæt fokus på hvile hos Gud
Så, kære Anonym, jeg vil så gerne opfordre dig til at
- have dit fokus på den hvile og fred, der ligger i at overgive sig til Gud på alle måder
- lade ham kæmpe for dig og tillade dig selv og alle dine tanker at være stille.
- lade ham være ansvarlig for resultatet af de evner og kræfter, han har givet dig.
- overgive dit selvværd, dine krav og forventninger, alle dine kampe for at lykkes og slå til, din uro og dine bekymringer til ham og lad dem ligge der. Ikke give dem til ham for så et øjeblik senere at tage det hele tilbage igen.
- se væk fra dine krav til dig selv og i stedet hen på ham, som står og venter på, at du vil sætte dig sammen med ham i 100% accept og hvile.
Det er nemlig med det udgangspunkt, vi begynder at kunne træffe sunde valg i forhold til, hvad vi involverer os i, og hvordan vi bruger vores kræfter. Gud kræver ikke af os, at vi bruger flere kræfter end dem, han selv har givet os at bruge.
En sund balance
Jeg kender alt det her så meget fra mig selv, og jeg har gjort denne sætning til min ledesnor i det: At jeg lever mit liv og gør det, jeg gør, til Guds ære, til menneskers gavn og til glæde for mig selv. Ja, man må meget gerne være glad, mens man bruger det, Gud har givet en :-) Det oplever jeg er en sund balance.
Måske kan du bruge input fra vores artikel Lykken er at leve et begrænset liv.
Jeg håber, du kan bruge det, jeg har skrevet.
De bedste hilsner
Eva
