Kære kvinde
Tillykke med din nye titel som mor. Jeg håber, du er kommet godt igennem din fødsel og de første måneder som mor til det lille nye menneske, du har været med til at skabe. Samtidig kan jeg godt blive bekymret for dig, og i hvor høj grad det påvirker dig, at du er i tvivl om, hvem der er far til barnet. Den tvivl må være meget tung at bære på, og jeg frygter, det kan påvirke jeres familierelationer negativt både nu og på længere sigt.
Hvem er far til barnet
Ud fra de informationer, du gav, da du sidste gang skrev til brevkassen (dit spørgsmål og svar ligger her: Kan den anden være far til mit barn?) og sammenholdt med det faktum, at du faktisk fødte på terminsdagen, vil jeg fastholde, at jeg finder det meget usandsynligt, at dit sidespring kan være far til dit barn.
Du skriver dog som noget nyt, at du testede svagt positiv for graviditet allerede sidst i august, og at din sidste menstruations første dag var sidst i juli. Med en regelmæssig cyklus vil det give en terminsdato, som hedder i begyndelsen af maj – altså en hel måned før den terminsdato, du fik fastsat ved scanning, og hvor dit barn blev født.
Der kan godt være nogle dages usikkerhed på terminsscanninger, men en hel måned er urealistisk. Det er normalt at gå op til 14 dage over terminsdato. Men sandsynligheden for, at din krop ville have ventet fire uger over terminsdato med at gå i fødsel, er så godt som ikke eksisterende. Den blødning i slutningen af august, du tidligere opgav som din sidste menstruations første dag, må altså have været en reel menstruation og ikke bare en pletblødning.
Faderskabstest
Du skriver, at du ønsker at få lavet en faderskabstest, uden din kæreste opdager noget. Jeg tror helt ærligt ikke, du kommer til helt at slippe den lille tvivl, du har om, hvem der er far til dit barn, før der er svar på en faderskabstest. Jeg tænker derfor, det godt kan være vejen at gå, men IKKE uden at du involverer din kæreste i dine planer.
Som jeg også skrev i mit tidligere svar til dig, må jeg understrege, at jeg er af den overbevisning, at det er et meget alvorligt skråplan i et parforhold, at man skjuler ting for hinanden. Særligt noget så vigtigt og fundamentalt som en faderskabstest. Hvis din kæreste senere finder ud af det, vil jeg vove at påstå, at det tillidsbrud er mere ødelæggende for jeres forhold og familie end det, at du var sammen med en anden mand, mens I forsøgte at blive gravide.
Din kærlighed er stor
Jeg er ikke ude på at fordømme dig. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor fristelsen til at skjule din fejltagelse for din kæreste er stor. Det er aldrig let at indrømme, når vi træder ved siden af. Samtidig kan jeg også forestille mig, at du er bange for konsekvensen af at åbne dig over for din kæreste, for du hverken ved eller kan styre, hvordan han vil reagere. Måske bliver han vred. Måske bryder han sammen. Måske forlader han dig. Måske tilgiver han dig, og det kan være starten på en (svær) rejse mod noget nyt og bedre i jeres forhold. Hvordan han reagerer, er op til ham selv, og han er fuldt berettiget til at blive både såret og vred.
Det siger jeg ikke for at dunke dig i hovedet med den fejltagelse, du allerede er fuldstændig klar over, du har begået. Jeg tror, din kærlighed til din kæreste er meget stor, og at du oprigtigt er ked af, at du var sammen med en anden. Jeg tror, du ønsker at være familie sammen med din kæreste og er bange for, at du ved at være ærlig spolerer jeres lille familie.
Ved at fortælle ham om dit sidespring ved du med sikkerhed, at du vil såre ham. Ikke kun fordi du har været ham utro, men også fordi du har sat ham i en situation, hvor det barn han elsker, kunne have været en andens. Det er den smertefulde sandhed for jer begge.
Ærlighed kræver mod
At være åben og fortælle din kæreste sandheden, så du står ved dit fejltrin i stedet for at spinde et større net af fortielser og løgne ud over jeres forhold og forældreskab, kræver en stor mængde mod. Ikke desto mindre mener jeg, du er i en situation, hvor det eneste rigtige at gøre er, at du, som den der har begået en fejl, finder modet frem og erkender det åbent og ærligt.
Måske kan du finde styrken i dig selv til at gøre det. Det kan også være, du har brug for noget professionel hjælp hos en terapeut eller coach til, hvordan du skal sige det, og hvordan du skal tilgive dig selv for det, der er sket. Med stor sandsynlighed vil I også senere have brug for noget hjælp sammen, hvis I begge er indstillede på at arbejde videre med jeres forhold og genopbygge den brudte tillid.
Tilgivelse
Til slut har jeg lyst til at dele lidt erfaringer med dig fra mit eget parforhold. Min mand og jeg er relativt nygifte, og vi har stadig meget at lære om kærlighed og parforhold. Noget af det jeg er ved at lære, og som jeg flere gange bliver forundret og taknemmelig over er, hvordan hans kærlighed til mig kan bære de fejl og mangler, jeg har, og de ting jeg gør forkert mod ham i vores dagligdag. Han kan godt blive skuffet og såret over det, jeg siger eller gør; særligt hvis jeg ikke selv er bevidst om at erkende, når jeg har gjort eller sagt noget dumt imod ham. Men fordi hans kærlighed til mig er stor, så oplever jeg også igen og igen, at han vælger at tilgive mig, og vi sammen finder en bedre vej.
Min pointe er, at kærligheden ser på den elskede med milde øjne. Også med mildere øjne end dem, vi ser os selv med. Du kan ikke på forhånd vide eller være sikker på, at din kæreste ser det sådan, men måske er hans kærlighed stor nok til at bære din fejltagelse, og måske hans ønsker og drømme for jeres liv som familie gør, at han også synes, I har noget at kæmpe for.
Det bliver ikke let for jer, men jeg tror på, at I med den rette vilje og professionel hjælp har en chance for at komme styrket ud på den anden side og måske opnå større kærlighed og dybde i jeres forhold. Hvis det ikke bliver resultatet for jer, så kan du i hvert fald have stolthed og selvtillid over at have vedkendt dig din fejl og taget ansvar for den.
Hvis du har brug for flere input, vil jeg anbefale vores artikler
Kærlighed i praksis
Den nødvendige tilgivelse
Med ønsket om alt det bedste for jeres familie
Louise
