Kære M
Tak, fordi du skriver til AdamogEva.dk for at få vejledning i din besværlige situation.
Først og fremmest vil jeg gerne anerkende din frustration og vildrede. Jeg kan udmærket godt forstå, du er splittet og ikke ved, hvordan du skal agere i din situation.
Tilgiv din søster
Din søster har fået børn, og det har du ikke. Hun forventer nu, at du vil hjælpe med at passe dem, men det har du ikke altid overskud til, og hun bliver skuffet, når du siger nej. Dertil bliver sagen yderligere kompliceret af, at hun tidligere har sagt nej til dig i en periode, hvor du virkelig havde brug for hende.
Jeg tror, den tidligere periode, du refererer til, fortæller om noget uafklaret mellem dig og din søster. I denne besværlige tid kigger du bagud og trækker “skeletterne ud af skabet”, og du vil gerne kunne bruge hendes tidligere afvisninger som et argument for, at det er ok for dig at afvise hende nu. Men i samme åndedrag indrømmer du, at du savner hende, og du allerhelst vil have kvalitetstid sammen med hende, så I kan være de søstre, du drømmer om, I kunne være.
For at nå dertil må du få afklaret fortiden. For at I kan få et ligeværdigt forhold nu, må du tilgive hende. Måske er det nødvendigt at fortælle din søster, du har følt dig svigtet af hende. Det skal gøres blidt og nænsomt, for det er ikke nemt at blive konfronteret med sine fejl – og måske har hun opfattet situationen anderledes end du. Men hvis du kan nå frem til at tilgive hende, skaber du fundamentet for, at I kan starte på en frisk.
Familie er et valg – og nogle gange en kamp
Jeg kan godt forstå, din søster ikke helt forstår, at du ikke altid ønsker at være sammen med hendes børn. Mange forældre glemmer, hvordan det var ikke at have børn. Dertil kommer, at hun elsker sine børn overalt på jorden og måske har svært ved at se, at andre ikke elsker dem på samme måde som hende.
Også her må du være nænsom. Som du selv siger, kan hun ikke sige fra til at passe sine børn. Men omvendt er det hendes børn, og det må hun tage konsekvensen af. Du kan hjælpe så meget, du har mulighed for, men derudover er børnene ikke dit ansvar.
Når det er sagt, må vi være klar til at gå et ekstra skridt for hinanden, også i familien. Også selvom det kan være en kamp. Familieforhold vil glide ud i sandet, medmindre vi gør en indsats for at holde fast i hinanden. Så hvis du aldrig hjælper din søster, når hun har brug for det, vil jeres forhold blive dårligere. Desuden bliver det nemmere at omgås småbørn, jo mere man gør det.
Tag konfrontationen
Summa summarum: Jeg vil opfordre dig til at tage konfrontationen med din søster. Igen, gør det nænsomt, for når du siger nej til at passe hendes børn, siger du nej til at være sammen med de mennesker i verden, hun elsker højest, og det kan være svært for hende at forstå. Gør det klart, at du ønsker at være sammen med hende alene en gang imellem. Måske du kan hjælpe med at putte børn, og så kan I være sammen bagefter.
Gør det også klart, at du ikke altid har overskud til at passe børn – ikke kun hendes, men børn generelt – fordi det ikke falder dig naturligt. Du har også dine egne forpligtelser, som du må tage dig af, og derfor kan du ikke bruge alt dit overskud på hendes børn.
Måske kan du få noget ud af at læse artiklerne Når fortiden gør ondt og Slip dine forældre. Selvom din problematik ikke handler om forholdet til dine forældre, kan nogle af de samme mekanismer gøre sig gældende i forhold til din søster, da hun er så meget ældre end dig.
Jeg kan høre på dine ord, at du har hjertet på rette sted. Derfor håber jeg, at mine råd kan hjælpe dig lidt på vej. Hvis du har uddybende spørgsmål, skal du endelig bare skrive igen.
De bedste hilsner
Line Reckweg Nissen