Hvordan fortæller jeg mine forældre, at jeg er holdt op med at tro?

Vis spørgsmål

Hejsa, jeg er opvokset i en kristen kernefamilie, har selv gået til børne- og juniorkirke og været på kristen efterskole. Det har derfor altid været en stor del af min opvækst og mit liv. Men de seneste tre år har jeg levet mit liv på en alt andet end kristen måde. Det er svært for mig, at jeg sådan skal vende min familie ryggen, men det er ikke det liv, jeg ønsker. Jeg lyver rigtig meget for min familie om, hvor jeg er henne, og hvem jeg er sammen med, hvis jeg i en periode fx dater en fyr.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal snakke med mine forældre om, at jeg lever et andet liv. Jeg er virkelig nervøs for den dag, jeg får en dejlig kæreste, som formentlig ikke er kristen og skulle introducere ham for min familie. Jeg tænker, det er noget, der vil blive snakket meget om og ikke blive set særligt godt på.

Jeg tænker også, det kan være svært for ham at skulle komme ind i en anden kultur, som det jo på mange måder er. Der er jo meget, man ikke snakker om og ikke gør, og det ved alle, men ingen siger det.

Jeg er træt af at lade som om, men jeg vil heller ikke miste min familie, som jeg jo elsker meget højt. Hvordan kan jeg snakke med dem? Eller er jeg nødt til at lære at indordne mig og leve som en kristen på trods af, at jeg ikke tror, men bare gøre det for familiens skyld?

Vh K, 22 år

SVAR:

Kære K

Hvor er det godt, du stiller det spørgsmål!

Du er ikke alene!

Jeg er sikker på, du ikke er alene med dine tanker om, hvordan man taler med sine forældre og sin familie, når man ønsker at gøre noget andet end det, de gør. Det behøver jo ikke kun være på det område, du kæmper med – at have valgt din tro fra.

Det kan være alle mulige områder, hvor man har en stærk fornemmelse af eller en frygt for, at den reaktion man vil få er svær eller måske endda så negativ, at noget i forholdet vil gå i stykker.

Kærlighed og ærlighed

Det er jo netop, fordi man elsker sine forældre og sin familie, det bliver så svært at skulle være ærlig. Hvis der ikke var kærlighed, kunne deres reaktion være lige meget. Og det er måske også lige præcis dette med kærligheden, der gør, at forældre kan gå i panik og kortslutte, når deres børn – som de ønsker alt det bedste for – fortæller, at de har valgt noget andet end det, forældrene ønsker for dem.

De fleste forældre ønsker at møde deres børn med rummelighed og forståelse, også selvom man ikke ser tingene på samme måde eller er uenige om det helt grundlæggende. Ind imellem kan det bare gå galt, når man forsøger at kommunikere om det – desværre! Det er ikke givet på forhånd, at en samtale af denne karakter går godt, eller som man håbede.

Ingen vej uden om

Når det så er sagt, er der bare ingen vej uden om. Det synes jeg også at fornemme i din mail, at du godt ved. Det er ikke til at sige, hvordan din familie vil reagere, men at leve på en løgn æder en op indefra, og det ødelægger mere, end sandheden gør.

Hvis du ikke siger det, kommer det højst sandsynligt til at betyde, at du alligevel mister forholdet til dem. Det er umuligt at have et nært og tæt forhold til mennesker, som man ikke kan være sig selv sammen med eller kan være ærlig sammen med.

Forældre bliver kede af det

Ja, de vil blive kede af det – selvfølgelig bliver de kede af det, hvis de er ligesom alle andre kristne forældre, der af hele hjertet ønsker, at deres børn må komme til tro og blive ved med at tro. Men det er ikke det samme, som at de vil slå hånden af dig eller bliver vrede på dig eller andet i den stil.

Når støvet har lagt sig vil de forhåbentlig kunne anerkende din ærlighed og dit ønske om at bevare et godt forhold til dem – og måske endda dit mod til at stå ved, hvor du er i livet.

Måske vil det ovenikøbet være en lettelse for dem, at du fortæller dem sandheden. De fleste forældre kan godt mærke, når noget er galt, men mange har samtidig svært ved at tage det op i en samtale med deres børn, fordi de er bange for at gå over barnets grænse eller gøre barnet ked af det.

Konkrete overvejelser

Det kan godt være, de har brug for, at du sætter nogle ord på, hvad der gør, at du har truffet det valg. Måske kan du forklare for dem, at det vil du gerne, men at du ikke ønsker, det skal blive et oplæg til en diskussion eller en samtale med det formål at overbevise dig om, at du tager fejl. For det er ikke, hvad du har brug for lige nu – eller hvordan du nu vil formulere det.

I denne forhåbentlig lidt mere bløde del af samtalen har du mulighed for at sætte ord på den frygt, du går med i forhold til, hvad resten af familien vil tænke, alt det med kærester fremover og dit ønske om at dele den del af dit liv med dem.

Måske kan du bruge nogle tanker fra vores artikel Slip dine forældre og svar til andre:
Hvordan kan jeg acceptere mig selv som et seksuelt menneske?
Overfølsomme forældre – hvordan få plads til at være mig selv?
Vil ikke leve som far og mor – hvordan blive fri?
Kan ikke vælge mellem kæreste og forældre – hvad gør jeg?

Den kristne kultur

Jeg er ked af at høre, at du har oplevet den kristne kultur som lukket og et sted, hvor man ikke kan tale om de ting, alle ved foregår, men ingen nævner med et ord. Det må have været meget svært at være i.

Der findes heldigvis andre steder, hvor den kristne kultur ikke er sådan, og mit håb for dig er, at du – uanset om du vælger at blive ved med ikke at være kristen eller på et tidspunkt igen skulle vælge det til – må få lov til at opleve, at der findes kristne, som kan rumme dig, og som vil fortsætte med at gå sammen med dig gennem livet.

Skriv endelig igen, hvis du har brug for det!

Kærlig hilsen
Eva

Annoncer