Hej Anonyme
Forening med få love
Hvis du går ind på indremission.dk og ser under ”Hvem er vi?” vil du finde en fane, der hedder ”Love og dokumenter”. Når du så går ind der, vil du nok blive skuffet :-). For der står ikke ret meget, og det meste handler om jura i forhold til folkekirkens lovgivning, fx om valgmenigheder, frimenigheder og den slags. Forklaringen er, at Indre Mission sådan set ikke har nogen love – ud over de vedtægter, en forening jo skal have.
Vi har heller ingen medlemmer: Vi er en forening, hvor man bare kommer og er med, hvis man har lyst. Man kan hverken melde sig ind eller ud. Derfor har vi heller ikke noget sæt: ”Love for, hvordan man skal leve, hvis man er med i Indre Mission”. Og derfor naturligvis heller ikke et lovsæt særligt for unge.
Luthersk Classic - Bibelen den væsentligste vejledning
Men det betyder ikke, at vi ikke har nogen vejledning til dem, der spørger om råd angående hvordan det er godt at leve. Vi er lutherske kristne (ligesom resten af Folkekirken). Som lutherske kristne har vi en masse god vejledning i Bibelen og i de bekendelsesskrifter, som kristne op gennem tiden har skrevet. I Indre Mission tror vi på, at vi stadig kan stole på det, der står i Bibelen og bekendelsesskrifterne.
En del andre i Folkekirken mener, at Bibelen og bekendelsesskrifterne mange steder giver udtryk for forældede eller på andre måder forkerte ting og de har derfor en anden udgave af kristendommen. Men i Indre Mission har vi en slags Luthersk-classic-udgave af kristendommen. Og den rummer en del vejledning – også for unge. Hvis du vil vide mere om den, kan jeg anbefale dig at se på jesusnet.dk, der netop har en masse af den slags.
Læs også mere på Adamogeva.dk
Det, du læser her på Adamogeva.dk er også et udtryk for, hvordan man ønsker at vejlede unge i Indre Mission.
Her er nogle eksempler på svar:
Hvad må vi som kærester, og hvad må vi ikke ifølge Bibelen?
Fristet af alkohol og sex, kan Bibelen give råd?
Og her artikler til forskellige aldersgrupper om sex, set ud fra hvad Bibelen siger:
Til 11+: Sex i Bibelen – en opdateret guide
Til 15+: Sex i Bibelen - på den gode måde
Til 18+: Sex i Bibelen - stærke sager
vh Sprint