Kære Cecilie
Tillykke med dit barn. Jeg kan godt forstå, at du overvejer at få tage stamceller fra, fordi det virker meget lovende. Jeg tænkte selv på det ved vores børn, og jeg kan ikke se noget som helst moralsk forkert i det, og jeg kan heller ikke se, at Gud vil være imod det på nogen måde.
Men det er jo lidt dyrt og det er meget usikkert, om dit barn kommer til at lide af en af de sygdomme, som man engang MÅSKE kan bruge stamceller til. Hvis det sker, vil det jo være fantastisk, at have nogle stamceller klar. Vi gjorde det ikke, fordi jeg tror, at der kommer til at gå flere årtier, før man kan behandle sygdomme med ens egne stamceller, og til den tid, tror jeg, at man samtidig er blevet så gode til at isolere stamceller fra knoglemarven, at HVIS man skulle få brug for dem, vil man kunne isolere dem derfra. Men det kan man ikke i tilfældet med blodkræft, men muligvis ved andre sygdomme som sukkersyge.
Så.... Jeg mener ikke, at Gud vil have noget imod det. Det kan være, at din barn får brug for det, men det er meget usikkert. Så det er meget svært, om man vil bruge disse mange tusinde kr på det. Vi valgte nej, men vi kender andre, som har sagt ja og betalt.
Du må gerne ringe til mig, hvis du hellere vil tale om dette i telefonen, da det kan være svært at skrive det hele ned.
Håber du/I får en god fødsel.
Roland