Har min kæreste og jeg en fremtid sammen?

Vis spørgsmål

Halløj.

Jeg har på det seneste ikke rigtigt lavet andet end at læse artikler og breve på nettet, som handler om de typiske problemer i et forhold og en masse begrundelser på hvorfor, men jeg synes aldrig, det har matchet helt med min situation.

Jeg kom sammen med min kæreste for halvandet år siden, og jeg var bare så heldig. Han er den kønneste, mest tiltrækkende og smigrende person nogensinde! Jeg var og er bestemt ikke den eneste, som ønskede ham. Men jeg fik ham, og hvor er vi gået igennem meget på halvandet år, både godt og skidt. 

En dag fik jeg gennem et par af hans venner og dullen selv, som han havde været sammen med, fortalt til mindste detalje, hvad der var sket. Han løj selvfølgelig, men til sidst spyttede han ud på sms. Efter alt det her har jeg ikke rigtig tilgivet ham, og jeg stoler ikke helt på ham. Han siger, han elsker mig hver dag, men det er, som om det bare er en selvfølge. Jeg føler mig kort sagt bare ret meget som et stykke legetøj for ham.

Mine veninder beder mig om at gå fra ham, og jeg kan godt forstå dem, og hvis jeg var stærk nok, gjorde jeg det, men jeg elsker ham mere end noget andet. Han har hjulpet mig igennem utroligt meget; min far har bipolar, og mine forældre er lige gået fra hinanden og udover det, lider jeg selv af depression. Alt det har han hjulpet mig med, og det var bare så skønt at føle al den kærlighed og trøst hos ham, men nu da han ikke engang rigtig viser interesse i mig, så føler jeg mig bare så utrolig alene og presset. 

Vi snakker tit om en fremtid, men det er oftest mig, der tager initiativ. Jeg føler lidt, at han er blevet for vant til, at det er mig, der holder liv i det hele, men hvis jeg nu ikke gjorde det, hvad ville der så ske? Jeg ved godt jeg måske skulle gå fra ham, men det kan jeg ikke. Vi er unge, ja. Men jeg var og er ikke i tvivl. Man skal lede længe efter en som ham. Så hvad kan jeg ellers gøre? Jeg har virkelig brug for ham!

E, 17 år

(forkortet af red.)

SVAR:

Hej E

Hvor er det godt, du skriver. Du lyder til at være ramt på mange ting: Far med bipolar lidelse, forældres skilsmisse, depression og usikkerhed i parforholdet. Jeg vil gerne give dig nogle overvejelser tilbage ind i det, du står i.

At tage sig af sig selv

Ved at skrive til brevkassen tænker jeg, at du giver dig selv omsorg. Det er vigtigt, at du finder ud af, hvor du selv står for at kunne handle på det, du egentlig gerne vil. Det skaber nemlig identitet af, hvem du er, og hvad du vil. Og det er sundt. Andre kan ikke afgøre, hvad der er rigtigt for dig. Det kan kun du.

At bære sit eget og ikke de andres

Ind i dine udfordringer får jeg den tanke: Har du overvejet, om du er kommet til at bære for meget?

1. Din far har en bipolar lidelse

Har du tænkt på, at du ikke kan bære eller ændre din fars sygdom? Du kan følges med ham ved fx at tale med ham, men du hverken kan eller skal bære det. Du skal bære, at du er hans datter, som er ramt af, at han er syg. Mon du savner ham? Mon det er et tab for dig? Har du taget hensyn til ham, så du selv er kommet til at mangle noget?

Når en familie bliver ramt af noget svært, er der mange hovedpersoner. Lige nu er du min hovedperson, som jeg følges med, ved at jeg har læst dit brev og skriver tilbage til dig.

2. Dine forældre er blevet skilt

Uanset din alder kan jeg forestille mig, du er ramt af, at dine forældre er blevet skilt. Jeg hørte i et foredrag, at unge i 15-20 årsalderen kan være meget ramt. Jeg vil gerne spørge dig: Hvordan er det at være dig med, at dine forældre er blevet skilt? Sorg og tab er individuelt. Hvordan er det for dig? Er det sorg? Er det tab? Er det smerte?

3. Du har en depression

Med hensyn til din depression, vil jeg gerne spørge: Hvad er det, der trykker dig ned? Ved at få svære ting ud giver det mulighed for, at det letter trykket.

Prøv at overveje: Hvad trykker mig? Noter det evt. ned. Find gerne en moden, voksen kvinde, du har tillid til, som kan følges med dig i det, du står i. Du kan evt. finde en at tale med ved at se på vores liste: Tilbud om samtale.

4. Dit kæresteforhold

Du skriver, at du ikke ønsker at stoppe forholdet til din kæreste. Alligevel lyser det ud af det, du skriver, at du er yderst udfordret. Det lyder til, at du har nogle værdier. Jeg noterer dem her som noget positivt: 

  • Det er vigtigt at kunne stole på hinanden.
  • Det er vigtigt at tale sandt.
  • Det er vigtigt at dele svære ting med hinanden.
  • Det er vigtigt at tage del i hinandens familiesammenkomster.
  • Det er vigtigt at have betydning for hinanden.
  • Det er vigtigt at tage tid til hinanden.

Sikke en lang liste. Og den er sund. Du kan blive bekræftet af, at listen er sund, hvis du læser bøger om parforhold.

Listen er lavet af mig. Jeg vil foreslå, at du laver din egen værdiliste og tænker positivt om den. Jeg foreslår også, at du udfordrer din kæreste til at skrive hans liste over, hvad han synes er vigtigt i et kæresteforhold. Derefter viser I jeres lister til hinanden og snakker om: Hvad vil og kan vi gøre for at opnå noget af det, vi begge synes, er vigtigt i et kæresteforhold?

At tage sig selv alvorligt

Jeg tænker, det er vigtigt, du tager dig selv alvorligt ved at gøre noget. Du har gjort det første ved at skrive her til brevkassen. Som det ser ud nu, lever du i et usikkert forhold. Det er ikke sundt. Du fortjener, at der sker noget: At du og din kæreste får lavet et stop og får talt om: Hvordan er det at være os nu – og hvordan kommer vi videre herfra?

Jeg ønsker det bedste for dig.

Hjertelig hilsen
Hanne Esmarch

Annoncer