Uenig om planlægning af børn - hvad vil I anbefale mig?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva. Jeg er en mand på 27 og skriver til jer, da jeg er meget frustreret over min kærestes og min egen situation.

Vi har været sammen i 6½ år, og har det så godt sammen. Jeg blev færdig med min uddannelse for 2 mdr. siden og går arbejdsløs om dagen. Jeg læser om aftenen og er færdig om små 2 år. Min kæreste læser fuldtid og har små 2 år tilbage af hendes uddannelse.

Vi har snakket om børn flere gange, og jeg griber det meget praktisk an hvad angår tid og økonomi, da jeg ønsker at skabe det bedste grundlag for at få børn. Vi har sat os ned to gange og tegnet en plan over, hvornår det passer bedst. Problemet er, at hun vil have børn under uddannelsen, da hun ved, hun ikke kan få et job, hvis hun er 29, i et forhold og ikke har børn endnu. Jeg vil gerne vente til efter min uddannelse, da jeg ikke ønsker at skulle bruge mine aftener og weekender på skolen. Jeg læser HD, som de også kalder skilsmissestudiet og ønsker derfor ikke at blive en af dem, der bekræfter denne fordom.

Jeg griber det meget praktisk an, da jeg ønsker at skabe det bedste grundlag for barnet. Min kæreste er lige modsat og ved ikke, hvor mange SU-klip, hun har tilbage (selvom hun ved, hun ikke har nok), hvordan det påvirker hendes studie, hvis hun blev gravid, hvor meget et barn egentlig kræver og koster …

Hun føler, at hvis man bare siger, det nok skal gå, så går det alt sammen, og den indstilling gør mig rødglødende. Min gamle lærer sagde, at et mål uden en strategi bare er en drøm, og jeg har ikke lyst til bare at drømme om det og håbe på det bedste, hvis det skulle ske. Jeg ønsker ikke at blive presset ud i at skulle arbejde i Netto, fordi der ikke var tænkt over noget.

Begge gange vi har sat os ned og blevet enige, om hvornår det passer bedst ind, har hun været glad, selvom vi blev enige, om at det blev efter vores uddannelser, da hun heller ikke ønskede, at jeg var væk flere gange om ugen.

1-2 dage efter alt har været godt, og jeg har bedt hende om at undersøge nogle ting mht. hendes studie m.m., er hun brudt helt sammen og har fortalt, at hun slet ikke ønsker børn, nu hvor det hele skal være så praktisk. Hun fortæller, at hun kan risikere, at der går mange år, før hun får arbejde efter uddannelsen, hvis vi får børn der.

Hun synes, jeg griber det helt forkert an ved ikke bare at falde på knæ og fortælle om alle følelserne, jeg har omkring at skulle være forældre, og hvor meget jeg glæder mig. Jeg har brug for, at de praktiske elementer kommer på plads, inden jeg har ro i kroppen og kan glæde mig til det, og det ved hun godt.

Jeg har derfor følgende spg:

Er det mig, der griber det helt forkert an?

Hvorfor kan hun ikke forstå, at det at sætte liv i verden kræver tid og penge, (uden at vide om vi har det)? (Har ikke lyst til at være med i luksusfælden om et par år!!!)

Hvad vil du anbefale mig?

Mr X, 27 år

SVAR:

Kære Mr X

Mange tak for dit spørgsmål. Jeg kan meget godt forstå dine/jeres frustrationer, og jeg tror bestemt ikke, det er en frustration I er ene om!

Dialogen er vigtig

Det lyder, som om det er noget, I har snakket rigtig meget om, og til dels også er blevet enige om flere gange. Og det er helt klart et godt tegn, at I snakker om det, også selvom det er gentagne gange. For det er en stor beslutning at ville have et barn sammen. Det er et emne, som kalder på nogle store følelser – og det lyder til, det også er sådan for jer!

Men lad mig forsøge at give dig nogle svar på dine spørgsmål.

Ansvarlighed er en god ting

Du spørger, om det er dig, der griber det helt forkert an. Jeg synes, du gør dig nogle meget ansvarlige tanker omkring økonomi og ønske om at have tid til at stifte en familie osv.

Det er bestemt vigtige forhold, hvis man skal have et barn. Desuden er det også godt at forsøge at lave lidt familieplanlægning, så det hverken sker for pludseligt, eller at man aldrig rigtig kommer dertil, hvor man synes, man er klar til at få børn. Så nej, set på den måde griber du det bestemt ikke forkert an. Men jeg tænker også, der er mere at sige om det end det.

Det er ikke alt vi selv kan bestemme

Det er jo sådan, at lige meget hvor meget man planlægger, så kan man alligevel ikke styre/kontrollere 100%, hvornår man vil have børn. Så selvom I beslutter jer for at vente to år med at prøve at få børn, så er det jo desværre ikke 100% sikkert, at det så bare lige kan lade sig gøre – det ved jeg, at mange oplever.

Det er faktisk ikke unormalt, at mange prøver at blive gravide (på normal vis) i op til et år, før det lykkes. Mange i længere tid. I forlængelse af det, så bliver det for kvindens vedkommende mere og mere svært med alderen at få børn (selvom 29 jo ikke er gammelt). Men du skriver også, at din kæreste synes, du griber det helt forkert an.

Hvad er det mon din kæreste savner?

Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke, hvad din kæreste tænker. Men jeg kan måske alligevel godt forestille mig, at hun har et behov for at blive mødt og forstået og ikke bare mødt med rationelle argumenter. Det, at hun gerne vil have et barn sammen med dig, er jo en virkelig stor ting. Og man kan måske også sige, at det er en meget stor kærlighedserklæring til dig, da hun jo gerne vil have dig som far til hendes børn. Så selvom hun måske godt rent rationelt kan forstå, at der er nogle tidspunkter frem for andre der bedre at få børn på, så er der måske noget andet og større, der er på spil for hende.

Prøv og lyt igen og fortæl, du gerne vil forstå hende

Muligvis har hun brug for at blive forvisset om, at I da helt sikkert skal have børn, og at det er det, du gerne vil. Om man skal have børn eller ej og hvornår er et følsomt emne. Derfor tror jeg, det kunne være godt, at du også forsøger at gribe det lidt mere følsomt an – i stedet for kun at tænke praktisk og økonomisk omkring det.

Selvom du måske oplever, at din kæreste griber det hele lidt irrationelt an, så kan man jo også argumentere for, at hun også griber det ret praktisk an ved at tænke, at det bliver svært at få et arbejde, hvis hun er i et parfohorld men ingen børn har. Bare en lille betragtning...

Er kontrol mon meget vigtig for dig?

Når du beskriver dine tanker omkring økonomi, får jeg også lidt på fornemmelsen, at du har et ret stort behov for at have 100% styr på det. Hvis der er noget om det, vil jeg også råde dig til at forsøge at løsne lidt op for det. (Selvom det kan gøre dig rødglødende, når din kæreste siger, det nok skal gå alt sammen). Måske det kan lette nogle af dine bekymringer og hjælpe dig til at komme din kæreste i møde. Selvfølgelig skal du ikke lave om på dig selv, men som du selv antyder, kan det godt være, du skal forsøge at gribe det hele lidt anderledes an.

Vigtig at nå til en fælles beslutning

Men lige meget om I beslutter at få børn inden så længe, eller om I venter, så er det selvfølgelig vigtigt, at I begge er klar og enige om det. Jeg tror også, at mange oplever, at de aldrig bliver 100% klar, da det jo er umuligt at spå om, hvordan det bliver, og hvad for et barn, man får. Derfor er det for mange, noget man skal kaste sig lidt ud i med al den spænding og usikkerhed, der er forbundet med det. Men en ting er sikkert – det er fantastisk og sjovt at få et barn og selvfølgelig også krævende :-)

Jeg håber, du kan bruge mit svar til at få lidt nye vinkler på jeres situation. Og så håber jeg selvfølgelig også, I når frem til en beslutning, I begge har det godt med!

Med ønske om alt det bedste.

Kærlig hilsen
Doris 

Annoncer