Har jeg mistet frelsen, fordi jeg ikke kan stoppe med at onanere?

Vis spørgsmål

Jeg er en kristen pige i tyverne. Jeg har gennem lang tid haft et problem med onani og selvskabte billeder/ fantasier. Når jeg har gjort det, får jeg det så dårligt med det og beder om tilgivelse. Der er ingen andre end mig, der kender til det, fordi jeg skammer mig over det og føler ikke, jeg har nogen, jeg kan fortælle det til. Jeg har desuden ikke lyst til at fortælle det til nogen, da jeg tænker, at jeg så vil blive set skævt til, og folk vil væmmes ved mig. For det er jo ikke noget, man gør som kristen, og da slet ikke som pige! Desuden tænker jeg endda jeg selv, at det er lidt klamt.

Jeg har læst Hebræerne 10 v. 26-31, hvor der står, at der ikke er nogen mulighed for frelse for dem, som kender til sandheden og synder med vilje. Jeg er bange for, at jeg nu står uden for nåden/frelsen. Jeg ved jo, det er forkert og synder bevidst. Jeg mener: Ja, Gud tilgiver, hvis vi bekender vores synd, men der står jo netop i her, at det ikke gælder, hvis man synder med vilje, og når man kender sandheden. Hvad tænker du/I, jeg har brug for et ÆRLIGT svar, selvom det måtte gøre ondt.

At være udstødt fra muligheden for frelse er ikke så godt. Men jeg kan da trøste mig med, at Gud lader solen stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. (Matt. 5,45) Jeg tænker, det betyder vel, at han sørger for alle mennesker uanset. Men vil det være forkert at blive ved med at bede, hvis man står udenfor frelsen og på denne måde har vanhelliget Gud?

Bonusspørgsmål: Jeg har ikke en kæreste. Jeg tænker, at jeg måske lidt har ødelagt det for mig selv der. (Jeg er ikke værdig til at få en kæreste.) Kan det, at jeg ikke har en kæreste skyldes, at det er Guds straf mod mig? Eller at det er for at skåne den, som måske egentlig kunne have været ment for mig? (I forbindelse med min bøn om tilgivelse for min synd, har jeg også bedt om, at han vil gøre sådan, at det jeg har gjort, ikke må ødelægge det, jeg skulle have med min ægtefælle senere, hvis jeg skulle få lov til at få en sådan. Da jeg har læst om, at onani kan ødelægge det, man skal have sammen i ægteskabet. Det ville jo være rart med et sundt forhold til sex. Men har jeg splittet det ad så meget, at det er for sent også?)

Hilsen kvinde i 20'erne

(forkortet af red.)

SVAR:

Kære kvinde

Tak for dit brev om onani, og hvad det betyder for frelse og evigt liv.

Godt at sætte ord på det

Det er tydeligt at mærke den kamp, du står i og al den smerte, som er forbundet med de anfægtelser, det har givet dig i forhold til troen på Gud. Det er godt at få sat ord på det alt sammen, for så er det lettere at forholde sig til, og jeg håber også, at dette svar kan hjælpe dig.

At miste frelsen

Jeg vil prøve at svare ved at begynde med din frygt for, at du står uden for frelsen. Det handler først og fremmest om, hvorvidt Gud kan og vil blive ved med at tilgive den samme synd. Jeg behøver vist ikke at fortælle dig om alle de steder i Bibelen, hvor der står noget om tilgivelse, for dem kender du godt. Vil blot nævne Johannes' Første Brev kapitel 1 vers 9 og Johannesevangeliet kapitel 6 vers 37 som eksempler på, at når vi bekender vores tanker, ord og handlinger og beder om tilgivelse, så vil Gud gerne give det. Guds sindelag er, at han elsker os og ønsker, at vi skal være hos ham, og hans kærlighed er uden betingelser og uden begrænsninger. Vi tror faktisk, at Gud ville tilgive Hitler, hvis han bad Gud om det af et ærligt hjerte, før han begik selvmord i sin bunker. Der findes ikke en synd så stor, så klam eller forkert, at Gud ikke kan tilgive det.

Synd med vilje

Men hvad så med de synder, vi begår med vilje, og som vi gentager igen og igen? Dem vil Gud også tilgive. For det er jo tilfældet med de fleste af vores synder. Det er forkerte tanker, ord og handlinger, som vi bliver ved med at gentage, selvom vi ved det er forkert. Det gælder også de synder, som er en konsekvens af dårlige vaner eller et afhængighedsforhold. Desuden skal vi huske, at for Gud er der ikke forskel på størrelsen af de synder, vi begår. Syndige tanker som misundelse, begær, had osv. bliver vi ved med at gentage, selvom vi kæmper mod dem.

Vi kan ikke lade være med at synde

Det afgørende er ikke, om vi begår synder, som vi godt ved er forkerte, for det gør vi hele tiden. Det afgørende er, om vi forsøger at kæmpe mod synden. Det kan vi gøre i selve situationen, så vi forsøger at gøre, hvad vi kan for ikke at synde. Vi kan også forsøge at undgå at komme i situationer, hvor vi synder, altså tage nogle aktive valg, så vi mindsker risikoen for at synde. Vi kan også aktivt søge Gud i bøn, bibellæsning, forkyndelse og det kristne fællesskab, for ved at blive mere fyldt af Helligånden og leve tæt på Gud, så kan vi bedre blive skærmet mod synden.

Uden for frelsen

De skriftsteder, du nævner fra Hebræerbrevet og Peters Andet Brev gælder dem, der netop ikke ønsker at kæmpe imod synd i deres liv, men som bare lader stå til og vil leve, som det passer dem selv. Guds tilgivelse gives ikke kun til dem, der med deres vilje og ved Åndens kraft og personlig helliggørelse lykkes lidt eller meget i deres kamp mod synden. Guds tilgivelse er ikke en belønning til den tro tjener, som lykkes i forhold til at bekæmpe synden. Guds tilgivelse gives tværtimod altid af ren nåde. Den gives til enhver, som ønsker at tage imod den, og derfor skal du ikke frygte for at stå uden for frelsen, fordi du gør noget, som du ved er forkert. Jeg håber, det kan give dig frimodighed til at komme til Gud igen og igen, selvom det er ydmygende for vores stolte selvopfattelse, når vi taber kampen mod synden.

Jeg vil anbefale dig at læse mere på jesusnet.dk, som svarer på spørgsmål til præcis de bibelvers, du henviser til:
Kan jeg ikke vende tilbage til Jesus?
Kan Gud tilgive når man har syndet bevidst?
Kan Gud altid tilgive?

Onani er ikke i sig selv en synd

Jeg er også nødt til at skrive til dig, at jeg ikke deler din vurdering af onani som synd. Onani er i sig selv ikke noget, Bibelen omtaler som synd. Det er klart, at de fantasier, som følger med onani, kan være syndige, men jeg synes ikke, du skal være for hård i din dom over dig selv i den forbindelse. Seksuelle tanker og fantasier hører med til det at være menneske, og som single kan man heller ikke undgå at gøre sig tanker om, hvordan det vil være at være sammen med en anden seksuelt. Men det er klart, at når du får dårlig samvittighed og får det dårligt bagefter, så er det følelser, som er vanskelige at ændre på. Jeg vil varmt anbefale dig at læse vores artikel Om onani – mest for piger.

Jeg tror, du kan få noget godt ud af at læse bogen Jesus var single. Den tager præcis de emner op, som du skriver om.

Til sidst vil jeg anbefale dig at tale om det her med en nær veninde eller en moden kvinde i din menighed. Det vil hjælpe dig ikke at gå alene med alle dine tanker og bekymringer. Rigtig mange kæmper med det samme som dig, så du skal have tak, fordi du bryder tabuet ved at skrive til os!

Du må endelig skrive til os igen, hvis du gerne vil have noget uddybet, eller hvis du ikke synes, svaret er godt nok.

Med venlig hilsen
Brian Christensen

Annoncer