Kære Connie
Der er flere ting i dit spørgsmål, jeg vil kommentere.
Han må vel vide, hvorfra han får de sår?
Umiddelbart så undrer det mig, at han giver dig skylden for sårene på sin penis. Jeg tænker, at han højst sandsynligt godt ved det. Man får ikke sår det sted, uden at vide, hvor de kommer fra! Jeg tænker, han ikke vil stå ved, hvad det handler om, hvad det så end er.
Kønssygdom
En anden ting, jeg kommer til at tænke på, er, om han har fået sig en kønssygdom. Har I talt om det? I den forbindelse vil jeg råde dig til selv at blive tjekket for en eventuel sygdom, han kan have smittet dig med.
Du får ikke noget ud af det
Derudover skriver du, at du ikke så tit får noget ud af det. Samtidig skriver du, at han siger, at du vil have sex hele tiden.
Jeg tror, det er vigtigt, at I får talt om de forskellige problemstillinger. At du får sagt til ham, at han klart selv må finde ud af, hvorfor han har de sår og taler med ham om evt. kønssygdom.
Dernæst skal I tale om hver jeres behov, så I kan blive bedre til at få plads begge to.
Læs mere her på siden:
Venlig Hilsen
Steen Kruse