Kærestesorg - hvad gør jeg for at få en ny chance?

Hej. Jeg kom sammen med min ekskæreste i godt 3 år, da hun for et par måneder siden sagde til mig, at hun ikke havde mere at give af og følelserne var væk.

På daværende tidspunkt følte jeg mig ked af det og ærgerlig over det, men følte samtidig også en vis fornuft i det. Vi havde i løbet af de foregående måneder ikke rigtig talt sammen og levede bare en helt normal hverdag sammen, men ikke sådan rigtig som kærester. Vi besluttede os dengang for, at jeg skulle begynde at se mig om efter et nyt sted at bo og vi var begge meget afklarede med det.

Men så pludselig skete det, jeg følte savn, desperation, afmagt og meget mere. Jeg kunne ikke få noget til at hænge sammen i mit hoved og måtte have svar på, hvorfor det var gået sådan. Vi talte om det flere gange og hun bragte nogle ting på banen, som hun havde haft det svært med i vores forhold, deriblandt et par episoder ,hvor hun virkelig var blevet såret af mig. Problemet var så bare, at jeg ikke var opmærksom på det eller jeg nok havde set det som en "bagatel." Der var blevet gjort og sagt nogle ting, som hun ikke kunne tilgive. Men i det store hele fortalte hun mig at vi nok bare var for forskellige og hun havde kæmpet for at finde følelserne frem i månederne inden vores brud.

Jeg sad tilbage med en mærkelig fornemmelse, for kunne sagtens forstå de ting hun sagde, men kunne ikke forstå hvorfor jeg ikke havde set det, mens vi var kærester... for så ville jeg da helt sikkert have reageret anderledes.

Samtidig ville jeg gerne have vidst, at det var sådan, hun havde det, så jeg også kunne have været med til at finde følelserne frem igen.

Pt. bor vi stadig sammen og har en planlagt ferie, som vi bestilte for længe siden. Jeg gik med til at tage med pga. hendes børn, men egentlig også fordi jeg havde et spinkelt håb, om at vi kunne løse det igen.

Jeg gjorde det flere gange klart for hende, at hvis hun ville give det en chance mere, så ville jeg gøre brug af den, for jeg følte ikke, jeg havde fået en chance for at gøre noget ved det hele og jeg nu var blevet meget klogere på vores forhold.

Familie og venner har rådet mig til at flytte væk hurtigst muligt og komme igang med en ny tilværelse. Men jeg har så svært ved at tage skridtet, for jeg føler virkelig, at vi begge skylder at give det en chance mere. Jeg ved med mig selv, at jeg kan være en meget bedre kæreste for hende nu og jeg elsker hende over alt på jorden, men at der skulle et brud til, før jeg så det... det havde jeg ikke regnet med.

Mest af alt har jeg hver dag lyst til at fortælle hende om mine følelser for hende, men er bange for at det vil blive en belastning for hende. Jeg kan også se, at hun er begyndt at gå ud mere, hvilket nok skyldes, at hun ikke har lyst at være hjemme, når jeg er der og skulle se på mig være ked af det. Det har været hårdt for mig de dage, hvor hun ikke var hjemme og jeg har da kæmpet lidt med jalousien, af frygt for hun skulle finde en anden og jeg har været meget bange for, at mine handlinger har skubbet hende derud. Vi snakker stadig meget godt sammen og lever i bund og grund som vi altid har gjort mht. økonomi, daglige gøremål osv. men der er ikke længere noget kæresteri, dog beder hun mig af og til ae hendes ryg eller massere hende og det har jeg svært ved at modstå.

Vi har sat en deadline, for hvornår jeg skal flytte, men en del af mig har simpelthen ikke lyst til at tage det skridt, for jeg har så inderligt lyst at vise hende at det hele var en fejl og jeg kan gøre det meget bedre for hende... uden at glemme mig selv.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. På den ene side kan jeg se fornuften i at flytte væk og lade tiden arbejde, men vil nok stadig gå og håbe på, at vi finder ud af det igen.

På den anden side har jeg lyst til at blive hængende kæmpe for hende og vise hende, at jeg kan være en bedre kæreste, men hvor langt kan jeg tillade mig at gå uden at risikere, at hun bliver mere irriteret på mig.

NN, 29 år