Kære du!
Du skriver, at dit største ønske er at blive mor, mens du er ung, og at din kæreste også gerne vil, at I skal være forældre snart. Begge jeres mødre er imod det, og nu vil du gerne høre vores mening her fra Adam og Eva. Der er flere tanker, jeg gerne vil dele med dig - og med din kæreste, hvis du har lyst til at vise ham brevet.
Er det ok at blive forældre, når man er 17 eller 18 år?
Som udgangspunkt mener jeg ikke, alderen er afgørende for, om du eller andre kan blive en god mor. Jeg tror, evnen til at blive en god mor handler allermest om, hvorvidt du er klar til at give noget (eller meget) af dig selv til et andet lille menneske. Det, jeg synes, I begge to skal tænke over er, at jeres liv vil forandre sig meget de kommende 5-6 år. Prøv at tænke 5 år tilbage! Altså da du var 11 år. Du har forandret dig rigtig meget siden dengang - din krop, din seksualitet, dit forhold til venner og nu til en kæreste. Alt er forandret; den måde du bruger din tid på, de ting du går op i, de drømme du har for fremtiden.
Du vil helt sikkert forandre dig LIGE SÅ MEGET de kommende 5 år.
Jeg tror, at den forandring og vækst, både du og din kæreste skal igennem som mennesker, vil blive både nemmere og sjovere for jer, hvis I "kun" har hinanden og ikke skal tage ansvar for et lille barn samtidig. Det kan jo være, at du eller I begge finder ud af, at I gerne vil tage noget af jeres uddannelse i udlandet, ud at rejse, på højskole eller andre ting, I gerne vil nå, inden I får et barn.
Og hvis du/I venter 3 eller 5 år med at få et barn, så bliver I faktisk stadig ret unge forældre! (De fleste danskere er i dag over 25 år - og mange over 30, før de får deres første barn.)
Hvorfor ønske et barn?
Jeg synes, du og din kæreste skal tale om, hvorfor I ønsker jer et barn? Hvad er det, der gør, at du så gerne vil være mor nu og ikke synes, det kan vente? Og er det de samme grunde for ham eller nogle helt andre?
Nogle enlige kvinder ønsker sig et barn for at fylde et hul indeni. Måske har de ikke oplevet den kontakt og kærlighed fra forældre, venner og kæreste, som de drømte om. Er det mon noget, du kan genkende? Måske tænker du, at det kunne være vidunderligt at have et lille barn at give og dele kærlighed med, bære på, amme, nusse osv.
Et lille barn ER dejligt, men også rigtig krævende. Og et barn kan/skal aldrig opfylde et sådant hul hos sin mor. Det kan det ikke. Tværtimod kan det være svært at være mor og give barnet den omsorg, opdragelse m.m., som det har brug for, hvis du ikke som udgangspunkt hviler nogenlunde i dig selv og har nogle andre ligeværdige voksne, som giver dig kærlighed, omsorg, knus, med- og modspil. At være mor er som udgangspunkt en "give"-relation. Selvfølgelig får du også noget igen, men en mor giver rigtig, rigtig meget til et barn. Og der skal være noget at give af.
I kan jo også prøve at få både din og din kærestes mor (eller andre forældre I kender) til at fortælle om, hvordan det var at være mor de første år. Hvordan er det at skulle op og amme mange gange hver nat, skifte bleer osv. Deres historier kan være med til at give jer et realistisk billede af, hvad det vil sige at være forældre.
Det kan jo være, jeg rammer helt forbi, hvordan du har det - eller måske rammer jeg lige plet. Hvis du kan genkende følelsen af sådan et hul indeni og følelsen af at savne opmærskomhed, kærlighed og fortroligt venskab, så er det meget vigtigere for dig at satse på at opbygge gode venskaber og måske snakke med en anden voksen (måske en terapeut/psykolog om), hvor det hul kommer fra. Det kan gøre dig til en meget stærkere og gladere kvinde - og det er et godt udgangspunkt for at blive klar til at blive mor.
Sex - værd at vente på
Du skriver, at du har fundet din eneste ene - det synes jeg lyder skønt. Tillykke med det! Som du kan se, anbefaler vi at gemme sex, til du er gift med den mand, som du vil blive sammen med altid. Selv om du synes, din kæreste er din eneste ene, så synes jeg, I skal overveje at sætte sex på pause og gemme det, til I er klar til at blive gift og binde jer til hinanden for altid - måske om et år - måske om flere år.
Det foreslår jeg af to grunde:
- På den måde tror jeg, I kan få et endnu skønnere og tryggere sexliv og passe bedre på jer selv
- Når I er klar til at love hinanden at blive sammen og forpligte jer til at dele bolig, økonomi og meget mere, tænker jeg, at I også har en tryg og stabil ramme for det barn/de børn, I gerne vil have.
Du kan få flere input vores artikler Værd at vente på og Vejen til god sex.
Håber, at brevet her kan hjælpe jer I jeres overvejelser!
vh Ida Secher Rom
