Kære forvirrede dig!
Det lyder, som om du har det rigtig skidt! Jeg synes, det er rigtig godt, at du har valgt at skrive om det til os - det er første skridt til at gøre noget ved det, at turde formulere det for sig selv og andre, sådan som du har gjort det med dit brev.
Første skridt er taget - nu må du finde nogen at tale med
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have nogen at snakke med det om, og jeg tror også, at dette kunne være rigtig godt for dig at gøre. Ja, faktisk er det nok tæt på at være den eneste vej til at få det bedre, men til gengæld er det også ret sikkert, at du kan få det bedre, hvis du altså vælger at snakke med nogen om det. At du har skrevet her til brevkassen er et tegn på, at du allerede er begyndt, og at du er i stand til at tale om det - det er rigtig godt.
Du skriver, at nogle fra din klasse hjalp dig igennem bulimi og anoreksi for nogle år siden, hvilket jeg ser som et tegn på, at du er i stand til at vælge at lade nogen hjælpe dig. Det vil jeg foreslå dig at gøre igen denne gang.
God ide med en psykolog eller anden professionel
Det er nemlig sådan, at det hjælper at tale med nogen. Nogle problemer kan man tale med sine venner om, andre med sine forældre, og nogle problemer er så svære, at man skal tale med nogen, der har særlig forstand på at tale om disse ting. Det kunne fx være en psykolog, en særligt uddannet lærer, eller måske din læge, som du i din alder kan gå ned til uden dine forældre.
Der er håb!!
Jeg er sikker på, der er en grund til, at du er så ked af det og har det så skidt. Om nogen har såret dig rigtig hårdt for nylig, eller da du var mindre, eller om der er sket andet, der har gjort dig skrøbelig, ved jeg ikke, men jeg ved, at du kan og vil få det bedre! Hvordan kan jeg sige det, spørger du måske. Jo, jeg har oplevet mange, som valgte at række hånden ud, selvom det var svært at tro på, at det kunne blive bedre, og alligevel skete der en forandring. Det kan også ske for dig. Der findes gode behandlingsmuligheder både hvad angår spiseforstyrrelser, som du nævner, og også tristhed og cutting.
Jeg vil klart anbefale dig at tale med den voksne person, du stoler mest på, hvem det så end er. Bed om hjælp i god tid - det lyder til at have hjulpet dig før.
Jeg ønsker dig god bedring!
Andreas Hoff
