Kære Den ensomme
Tak for dit spørgsmål til Adam og Eva. .
Længslen efter ikke at være alene
Dit brev handler om ensomhed og om længslen efter at finde en fast kæreste og en at dele livet med. Du giver med dit spørgsmål udtryk for en grundlængsel, som Bibelen fortæller ligger i mennesket allerede fra begyndelsen – længslen efter ikke at være alene. Der er altså ikke noget i vejen med din længsel. Intet skamfuldt i at længes efter en partner.
Som single deler du vilkår med en meget stor del af unge i den vestlige verden, hvor der sjældent før i verdenshistorien har været så mange singles, som der er i dag. Der er intet skamfuldt i at være single – det er ikke et udtryk for, at man er mislykkedes som menneske eller som kristen. Det er et livsvilkår for mange.
Alle længsler og muligheder til trods ser det ikke ud til at lykkes at finde en livsledsager. For dig og for mange andre. Datingsider hjælper nogen, for andre skaber de større frustration.
Ind i den frustrerende situation har jeg nogle overvejelser, som måske har relevans for dig, og jeg skriver samtidig bredere, fordi du ikke er alene. De mere konkrete svar til dig kommer senere.
Hvad forventer du af et parforhold?
Mens du går og venter, kunne det måske være relevant at overveje, hvad dine forventninger er til et parforhold? Det er ikke sikkert, det gælder dig, men det er en overvejelse værd, om vi i vores tid stiller nogle krav til en kæreste og til et parforhold, som er urealistiske i længden, og som ender med at spænde ben for os, fordi vi ikke kan leve op til dem. Hollywood og medierne tillægger forelskelsen og den erotiske drivkraft en enorm værdi. Den anden skal levere noget, som skal give vores liv en bedre kvalitet, end livet har nu. Den anden skal tilføre os spænding, glæde og lidenskab, dybde, venskab og meget, meget andet.
Problemet er bare, at det hele bunder i os selv. Det handler om os. Om vores glæde og lykke. Den anden skal gøre os lykkelige. Det er et stort krav at stille, og det lykkes sjældent. Fordi fokus er på os og vores livsrealisering.
Set fra en kristen synsvinkel er det ikke den andens opgave at gøre os lykkelig. Den anden skal ikke være vores livsmening eller frelser – dertil har vi en helt anden person – Jesus Kristus. Det sætter os fri til at gå ind i forholdet mere ydmygt – det handler måske mere om at arbejde med på den andens lykke. At kunne tjene et andet menneske. Gøre kærlighedens gerninger for den anden. Og vove i sårbarhed at være ærlig og åben for at lade sig elske tilbage.
Prøv at se på dine forventninger – handler det mest om dig eller også om den anden?
Hvis ensomheden er din drivkraft. Hvis længslen alene er din drivkraft, så kan det være ganske overvældende for et andet menneske. Mange vil trække sig, hvis de fornemmer at kravene er for store, eller man bliver for omklamrende i sin længsel.
To gode kristne bøger om ægteskabet kunne her være til inspiration. Prøv at se på Kathy og Tim Kellers bog: Det meningsfulde ægteskab (Credo 2013) eller på Gary Thomas bog: Ægteskabet i Guds billede (Mediacellen 2013).
Ventetider er ikke tomme tider
En anden overvejelse er, hvad du bruger dit liv til i selve ventetiden? ER dit liv nu blot et præludium til selve musikstykket, som først begynder, når du finder en partner? ER dit liv nu tom ventetid – eller kan tiden bruges bedre?
Ventetider er der mange af i Bibelen, som jeg refererer til, fordi du taler om, at du jævnligt læser i den. Ventetider er i en kristen sammenhæng aldrig tomme tider – men tider, hvor Gud arbejder med os og lærer os noget om sig selv og om os. Tålmodigheden er ved at slippe op, skriver du – og samtidig lærer du tålmodighed i disse år.
Som en mand, der var single, til han var 38, ved jeg, at ventetider kan bruges af Gud til at lære os dybder i livet. Det kan være tider, hvor vi formes i kærligheden. Tider hvor vi lærer selvdisciplin. Tider hvor vi lærer Gud bedre at kende. Tider hvor Gud vil læge indre sår, som vi har brug for at få helet, før vi kommer ind i et parforhold.
Har du spurgt Gud, hvad han vil lære dig i denne tid? Har du overvejet at finde en samtalepartner, en sjælesørger eller en terapeut, som kunne vandre med dig i en udforskning af, om der er ting i dit liv, som med fordel kunne bearbejdes, inden du kom ind i et parforhold?
Det er ikke en dårlig forudsætning for et ægteskab, at man har lært at være glad for det liv, man nu har. At elske det liv, som man har. At elske sig selv som den, Gud har skabt en til at være.
Så måske har Gud en tanke med din ventetid – at du skal forberedes – lære dig selv at kende. Og lære at glædes over det liv, som nu er dit.
Vi vælger ikke altid selv livsvilkår
Når alt det er sagt, så har vi ingen garanti for, at vi vil finde en partner en dag. Der er en del af livet, som handler om, at vi erkender, at vi ikke kan forme livet fuldstændig selv. Det er ikke sådan, som folk påstår, at man altid selv kan bestemme sit liv og frit vælge sit liv. Indimellem må man vove at læne sig tilbage og sige: Her har jeg ingen magt. Jeg overgiver mig til Gud i denne sitaution, for dette kan jeg ikke styre selv.
Når andre er involveret, kan vi ikke bestemme selv. Man kan ikke tvinge en anden til at elske en. Blot give sin egen kærlighed som gave og håbe, at den anden vil elske tilbage.
Hvad er dit Gudsbillede?
Du fortæller, at en bestemt sætning fra Bibelen springer dig i øjnene hele tiden, en sætning om at være en synder, som er straffet af Gud.
Har du overvejet, hvilket billede af Gud, du har? Og hvad det er for en Gud, som straffer folk? I troen på Kristus er Gud ikke vores modstander eller en, som straffer os. Han er en far, som elsker os med en mors hjerte. Og Kristus er vores bror, som lever med os og i os, og som hjælper os med de livsvilkår, vi har. Al straf, der kunne tænkes for en synd, ramte Kristus, da han døde på korset. Vi andre får lov til at gå fri.
Når det bibelsted rammer dig så meget, så ville jeg måske også undersøge, om der er nogen grund til det. Er der noget, du oplever som synd, og som du måske helt enkelt skulle bringe til Kristus, for at lade ham bære for dig? Han kom for at bære vores synder.
Jeg tror, at det pågældende skriftsted handler om Jakob og ikke om dig. Har du fortalt Gud, hvordan du har det med det skriftsted?
Sandsigere og clairvoiante
Til den del af dit spørgsmål vil jeg stille et enkelt modspørgsmål: Hvad vil du bruge dem til? Hvad kan de sige dig, som ikke bliver et snærende bånd ind over dit liv? Når du spørger direkte, så vil jeg svare dig direkte: Lad være.
Jeg ønsker dig alt godt og håber for dig, at Gud en dag åbner døren for dig ind til ægteskabet.
Jeg håber, han i mellemtiden forbereder dig og den anden, så I kan være i ægteskabet som helstøbte, frie mennesker.
Kh Ole
