• Testikelkræft

    Testikelkræft er en sjælden sygdom; hvert år får knap 300 mænd i Danmark konstateret sygdommen. De fleste er mellem 20 og 40 år, når sygdommen opdages.

    Hyppigste symptom er en hurtigt voksende knude i den ene testikel. Kræft føles hård, og knuden sidder i testiklen, men kan bule ud af den. Testiklen kan være øm.

    Sygdommen er aggressiv og skal behandles hurtigt. Behandlingen består i at fjerne den syge testikel. Afhængig af størrelse, type og udbredelse i kroppen suppleres med strålebehandling eller kemoterapi.

    Meget få dør af sygdommen, fordi den typisk opdages tidligt, og fordi strålebehandling og kemoterapi er effektiv behandling af sygdommen.


  • Annoncer