Hej N
Det hele lyder normalt! En knudedannelse forårsaget af kræft vil du kunne føle konstant.
Det er almindeligt, at testiklerne bliver hårde ved rejsning.
Knudedannelsen, som du kan mærke "nede i bunden" er formentlig helt normalt, når det er på begge sider. Men man kan få udposninger på de fraførende blodårer eller sædlederen. Sidstnævnte er ufarlige og uden betydning, så længe det ikke giver gener med tyngdefornemmelse og smerter.
Sædens farve kan variere afhængig hyppigheden af sædudløsning.
Hvis du fortsat er bekymret, er du nødt til at lade din læge undersøge dig.
Venlig hilsen
Lars Dysager