Hej Jacob
Tak for din henvendelse til AdamogEva. Jeg vil prøve, om jeg kan sætte nogle andre vinkler på din situation, som måske kan hjælpe dig i tristheden.
Måske er du for hurtig blevet alt for ”voksen”
Du fortæller, at du har haft en kæreste gennem 4 år og at du føler dig ked af det. Du synes, du har mistet mange venner og du føler dig udenfor, når de tager i byen om fredagen. Du fortæller også, at du føler, at din kæreste ikke længere har så meget lyst til sex. Alt i alt har jeg en fornemmelse af, at livet er blevet lidt trist for dig. Og hvad kan du så stille op med det?
Du er 20 år nu og har altså haft den samme kæreste, siden du var 16. Jeg har stor respekt for, at I har holdt sammen så længe. Mange har en del løse forhold i denne periode i livet, men I har valgt at holde fast i hinanden og det gode, I har sammen. Det, synes jeg, er flot. Samtidig er det også et stort valg at tage i en tidlig alder, som 16-årig, at have et fast parforhold. Det er meget ”voksent” at tage sådan en beslutning.
For nogle unge mennesker, som har gjort ligesom dig, har det været godt og de har haft det sjovt og nydt teenageårene, selv om de har haft en fast kæreste. Jeg har en fornemmelse af, at det for dig måske ikke har været så godt. Det virker til, at det har været hæmmende på dine udfoldelser. Det er som om, at der er ting, som du gerne ville have gjort, sammen med vennerne måske, som ikke er blevet gjort. Du fortæller, at du har et godt job og ikke mangler noget. Sådan en sætning kunne man typisk høre en 30-årige sige. På mig virker det som om, at du lever et meget ”voksent” liv. Har du tænkt på det?
Livet har meget mere at byde på
Det synes som om, at du vender blikket indad og spørger dig selv: Var det virkelig det? ”Jeg har et godt job, tjener en ok løn, har en kæreste, som jeg sidder hjemme sammen med hver fredag aften. Og hvad så nu? Var det, hvad livet havde at byde på?” Det er måske sat lidt på spidsen, men tænk lidt over det…
Mit råd til dig er, at du revurderer hele din livssituation. Livet ligger foran dig, du skal først til at starte på det for alvor. Derfor er det alt for tidligt at have tanken ”Var det så det?”. Selvfølgelig er det ikke det. Du må i gang med at lægge planer. Du må i gang med at gøre dig klart, hvad det er for et liv, du gerne vil leve og hvordan du kommer derhen. Hvad drømmer du om? Hvilke oplevelser vil du gerne have? Hvad vil du gerne arbejde med? Hvem vil du gerne opleve livet sammen med? Lav dig en lang liste over ønsker og drømme for dit liv. Gør det helt konkret med en blyant og et stykke papir.
Stil dig derefter spørgsmålet: ”Hvad er det første skridt, jeg må tage, for at nå mine mål i livet?” Tag derefter de skridt, der skal til, et ad gangen og i et tempo, der passer for dig, indtil du om 70 år kan se tilbage og sige: ”Ja, det var jo ikke så ringe endda”.
Tag nye beslutninger for dit liv og din fremtid
Jeg ved ikke, hvad det gode liv er for dig, men jeg fornemmer, at du ikke lever det lige nu. Jeg kan derfor ikke fortælle dig, hvilke skridt du må tage. Det skal du selv til at finde ud af. Hvis du savner dine venner, så gøre noget ved det! Hvis noget i dit parforhold ikke fungerer, så tal sammen om det! Hvis dit liv er blevet alt for ”voksent”, så løsriv dig og start på ny!
Hvis man har en høj tryghed, en ok økonomi og ikke mangler noget, kan det være svært at gå nye veje. Måske skal du opsige dit job og starte på et studie? Måske skal I flytte til en anden by? Måske skal I til udlandet? Alt kan virke skræmmende, hvis man ”egentlig har det meget godt”. Lad ikke dette bremse dig i at tage nye beslutninger. Nye beslutninger skal til, for at du kan blive fri af det, der tynger dig lige nu.
Derfor ønsker jeg for dig, at du må have modet, til at erkende din situation fuldt ud og at du må have modet til at handle på det!
De bedste hilsner fra Benny