Kære kvinde
Tak for dit åbenhjertige brev. Klogt af dig at skrive med mulighed for at stoppe op og overveje dit kæresteforhold, så du ikke kommer til at spænde ben for dig selv.
Beskrivelse af din kæreste
Det første jeg lægger mærke til, er din overstrømmende positive omtale af din kæreste:
- Han er den sødeste og mest fantastiske mand i hele verden.
- Han er støttende, kærlig, omsorgsfuld og bare herlig i alt.
Sikke en positiv omtale.
Corona og kæresteforholdet
Det lyder til, at situationen med corona har udfordret dig. Det har betydet følgende:
- Isolation.
- Bobleliv.
- Altid sammen med kæresten.
- Et kæresteforhold, som om I var 35 år – dog uden hund og børn.
Det får mig til at spørge dig, om du har været underforsynet med relationer? Har din verden været alt for indskrænket i forhold til dit liv før corona? Har du savnet familie og venner fra Danmark? Handler det mere om underforsyning, end om han er den rigtige kæreste for dig?
Livsovergange
Når jeg ser på din livssituation, tænker jeg, at din flytning til storbyen, og at du skal begynde på et studie, betyder en ny start for dig. Du skal forlade noget og begynde på noget nyt. Det er en livsovergang, som for mange indebærer en masse usikkerhed.
Derfor vil jeg gerne spørge dig: Er det en mulighed at skille det ad og spørge dig selv, om det behøver at betyde, at du skal forlade din ellers fantastiske kæreste?
At løbe om hjørner med
Du fortæller, at du har en ADHD-diagnose. Du lyder til at have godt kendskab til dig selv. Du lyder til at kende til at kunne blive snydt af dig selv; at du har prøvet, at noget inde i dig kan finde på at skubbe noget ellers godt væk fra dig og narre dig med, at du ikke behøver din kæreste. Du fortæller, at du kan have svært ved at fastholde noget godt, og at du kan komme til at spænde ben for dig selv. Du omtaler det som skræmmende, at det sker.
Her vil jeg gerne spørge: Er det udfordringer i forbindelse med din ADHD, der spiller ind og kommer til at løbe om hjørner med dig? Hvis det er det, du oplever, kan dit første skridt være, at du bruger dit gode kendskab til din tænke- og reaktionsmåde og ser på muligheden for at hjælpe dig selv. Du kan stoppe op og spørge: Er det min ADHD, der siger nej til kæresteforholdet, eller er det hele mig?
Hvor går vejen
I har været kærester i et år. Du oplever, at gnisten og følelserne ikke er der. I den forbindelse kan det måske være en hjælp at tænke, at det er helt normalt, at forelskelsen for de fleste par forsvinder efter ca. et år. Det betyder, at der skal findes noget andet byggemateriale, for at et forhold kan bevares levende.
Du kan overveje, om din positive omtale af din kæreste kan være et stærkt og holdbart byggemateriale.
Afslutningsvis har jeg nogle spørgsmål til overvejelse:
- Har du stadig kærlighed til din kæreste og holder af ham?
- Hvordan vil det være at sige farvel til ham? Vil du kunne undvære ham?
- Vil det være en idé at dele dine overvejelser med en, der kender dig rigtig godt og kan hjælpe dig med at adskille dine tanker?
Tag endelig tid til at overveje, hvordan du tænker om det, at I to er kærester, efter at du har læst mit svar.
Afgørelsen er din.
Mange hilsner
Hanne Esmarch
