Hej Boblo
Tak for dit spørgsmål. Det er super godt, at du tager dig selv alvorlig og søger hjælp til det, du ikke lige synes, fungerer så godt. Jeg vil forsøge at svare på dine spørgsmål.
Du stiller fire spørgsmål:
Hvordan tager du mod til at snakke med ham? Hvordan får du ham til at snakke med dig? Er det ok at nogen presser os? og er forholdet ved at slutte?
Generthed og selvtillid
Jeg tror, at jeres problem med at snakke med hinanden skyldes generthed. Hvad skal jeg lige sige, og hvordan skal jeg få det sagt, hvad tænker han om mig, hvis nu jeg siger det og det? Måske er det tanker, du godt kan genkende.
Der er ikke noget mærkeligt eller underligt i at være genert. Det kan man selvfølgelig være i større eller mindre grad, men det forstærkes ofte, når man, som du, er på vej ind i puberteten og skal til at forholde sig til alle de forandringer der sker både med kroppen og tankerne. Så det er altså slet ikke unormalt, det du oplever.
Det billede man har af sig selv, kan også forandres i puberteten, så man måske i en periode synes mindre om sig selv pga. alle de her ting, som sker. Og det kan alt sammen være med til at forstærke genertheden.
Du kan læse mere om generthed og selvtillid i de her artikler, jeg har fundet til dig:
Pubertet - en ekstrem forvandling
Hvordan få det sagt?
Men hvordan tager du så mod til dig? Mit råd til dig er, hvis der er noget, du virkelig vil have sagt til ham, at du tænker hele situationen igennem først. Tænk på hvor du vil sige det, om I skal stå op eller sidde ned, hvilke ord vil du bruge, og hvad er det for et budskab, du gerne vi give ham.
Prøv så også at tænke på, hvad der kunne være det værste, der kunne ske, når du snakker med ham. Er det, at han begynder at grine af dig, at han går sin vej eller hvad tænker du er det værste.
På den måde kan du forberede dig på de situationer, der kan opstå i jeres snak.
Hvordan får du ham til at tale?
Når det er ham, der skal sige noget, kan du ikke gøre meget andet end at vise tålmodighed og vise, at du gerne vil lytte til ham. Han er jo sikkert lige så genert, som du er, og har lige så svært ved det, som du har.
Det værste, du kan gøre, er at presse ham til at snakke, hvis han ikke vil, eller ikke er klar til det. Så tålmodighed og vis ham, at du er hans ven.
I kan evt. læse mit svar her sammen og se, om det sætter en snak i gang hos jer.
Er det ok at andre presser jer?
Nej, det er ikke ok. I skal ikke lade andre bestemme, om I skal snakke sammen eller ikke. Det er noget imellem jer, som skal tage den tid, det tager. Det skal de ikke blande sig i. Men mange på din alder synes, at alt det her med kærester og det andet køn er lidt spændende og går meget op i det. Og hvis de ikke selv har en kæreste, kan de da lige hjælpe andre på vej. Men I skal altså ikke lade dem bestemme. Bare tag jer den tid, der er brug for.
Er det et tegn på at forholdet slutter?
Det kan man ikke sige. Men jeg vil råde dig til at tænke over, hvad det er for et forhold, du har til drengen. Er i virkelig kærester, er I rigtig gode venner eller hvad tænker du om det?
Jeg går ud fra, at I er på samme alder. Så I er altså ret unge. Derfor vil jeg gerne have dig til at tænke på, om det er vigtigt for dig, at have en kæreste, eller er det en rigtig god ven, du har brug for?
Som jeg allerede har skrevet, så bare giv jer god tid. I vil sikkert tage mere afslappet på tingene, hvis I ser hinanden som gode venner og ikke som kærester.
Så kan I se, hvordan venskabet udvikler sig, og tage det op igen senere.
Du kan læse mere om at have en ven her:
Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget, og hvis der er noget, du gerne vil have mere uddybet, så er du velkommen til at skrive ind igen.
God sommer til dig.
Kærlig hilsen Steen
