Vil han eller ej?

Jeg tog kontakt til denne dreng i påsken, hvor jeg vidst,e han gik i kirke og vi var sammen for første gang og flirtede lidt. Problematikken er, at han aldrig skriver. Hvis jeg skriver, svarer han hurtigt tilbage. Vi har samme syn på livet, og er enige om mange ting, jeg elsker //det vi har// udover det, at han aldrig skriver. Hvis man brænder for en person, så sætter man tid af til at skrive eller hvad det nu er, man vil, til vedkommende.... Og det sårer mig selvfølgelig. Han har skrevet et par gange, men det har været noget ang. skole, eller hvor han har sendt mig en af hans nye youtube videoer.. Ikke sådan noget med //Hej hvordan går det (...)// Men han er så imødekommende, når vi skriver, og virker vildt interesseret, og vi flirter som sagt, så kan ikke forstå det. (Kort resume ved redaktionen)

Læs hele spørgsmålet her:

Jeg undskylder af hele mit hjerte på forhånd, hvis denne tekst bliver for lang. Men det foregår sådan her: Jeg tog kontakt til denne dreng i påsken, vi kendte godt hinanden før gennem fælles venner, men havde aldrig rigtigt haft kontakt.

Vi havde skrevet et par gange, (hvor jeg skrev) men det var ikke noget.

Så her i påske ferien, så vidste jeg, at han jo er kristen, og går meget op i sin religion, det skal siges, han er seksten. Så jeg valgte at tage chancen og spørge ham, hvad han egentlig lavede her til påske, ang. kirke osv. Om hans familie tog derhen osv. Jeg havde jo en bagtanke, om at vi måske kunne tage derhen sammen i min vildeste fantasi.

Vi begyndte at skrive om det, og hans forældre tog ikke derhen, men han plejede at tage derhen, så skrev vi lidt om, om vi måske skulle tage derhen samme osv.

Vi valgte at skrives ved, da alt var planlagt. Der går nogle dage, hvor han så skriver til mig, vedr. kirken. Han skriver, han ikke kan finde tidspunktet på, hvornår messen/gudstjenesten foregik.

For det første, denne dreng er meget religiøs, han har været i den kirke, siden han var helt lille, til han nu er seksten år. Han kunne jo bare søge på kirkens navn på nettet og finde info der, men han skrev, at han ikke kunne finde info. Så jeg mistænkte ham for, at han måske brugte kirken som undskyldning for at skrive (da han åbenbart har et problem med at skrive, men det kommer vi til senere). I hvertfald, jeg finder tidspunktet, hvornår det starter osv. Der er en messe kl 23 og da jeg selv er femten, vil mine forældre ikke have, at jeg er længere ude end til klokken lidt over 22, og messen tager jo nogle timer, men der startede også en tidligt om morgenen kl 9. Ihvertfald, for det første er det jo ferie, og hvis man ikke er interesseret i en person, er det noget lidt underligt at gøre, ikke misforstå mig, man tager i kirke for at tage i kirke, men han kunne jo ligeså godt have taget den messe kl 23 istedet for at tage en tidligt om morgenen for min skyld :) Men ja, nu var vores aftale officiel, vi skulle i kirken sammen påske søndag ved slaget 9.

Vi mødes om morgenen foran kirken kl 9, det er første dag, vi er sammen, skal det lige siges. Han er sød og venlig, vi har en god kontakt, hele kirken kender ham, selv præsterne hilser og spørg, hvordan det går, (han er venner med hans præst på facebook, hvor sødt er det lige :p) ihvertfald inde i kirken, sidder vi alene helt forrest. Først er vi rigtig lang væk fra hinanden, men efterhånden kom vi mærkeligt nok tættere på hinanden, hvilket var helt chokerende, tænkte hvordan kan det være? Men jeg opdagede så, at han lige så stille rykkede tættere og tættere på, da vi stod op, så vi ville sidde tæt, da vi skulle sidde igen, jeg valgte at gøre det samme, så pludselig sad vi helt op af hinanden. Han havde en smuk kæde i hånden med Jesus på, som jeg pludselig rørte, i det han havde den i hånden, så gav han plads til, jeg kunne tage den i egne hænder. Han forklarede en del om den, meget fascineret , jeg tog den hen til hans hånd, men hans eneste reaktion var bare at røre lidt ved den og forklare videre. Jeg ville jo give den tilbage til ham, men så siger han: Bare tag den, hvis det er, har flere derhjemme. Det var virkelig sødt af ham at forære den, da den er virkelig smuk fra Italien og al muligt, han forklarede så meget om den, så det var sødt. Efter kirke snakkede vi lidt, gik rundt, dog var der lidt pinlig tavshed en gang imellem, men jeg trøster mig med, at det var første gang, vi var sammen og at han måske er lidt indelukket.

Problematikken er, at han altså aldrig skriver, udover der med kirken, og så har han skrevet; Hej; via sms. Det var jo første gang, vi var sammen, så tænkte bliver nødt til at skrive, for at se, om han stadigvæk skriver på samme måde, fordi så kunne jeg se, om jeg var //god nok// så valgte at takke ham endnu en gang i beskeden som en slags //undskyldning// for at skrive. Han skrev, som han plejede og var ligeså kærlig og dejlig som altid. Ihvertfald.. Jeg kan ikke forstå det, der kan gå op til flere uger, uden vi har kontakt, fordi jeg venter på han skal skrive, hvor det ikke sker, MEN hvis jeg skriver, så går der max et minut, så svarer han, uden mellemrum, men det er ligesom jeg ofrer mig for at skrive til ham, må han også ofre sig, jeg har også brug for at føle mig ønsket.

Vi har samme syn på livet, og er enige om mange ting, jeg elsker //det vi har// udover det, at han aldrig skriver. Ærligt ikke.. Hvis man brænder for en person, så sætter man tid af til at skrive eller hvad det nu er, man vil, til vedkommende... Fordi man vil i kontakt med hende/ham. Og det sårer mig selvfølgelig. Jeg kan jo ikke tyde, om han er interesseret eller ej, fordi han virker SÅ interesseret, altså vi flirter rigtig meget, både når vi skriver og i virkeligheden, og han er en virkelig god dreng, aldrig har jeg mødt en som ham :) Han flirter ikke bare med veninder, og har lagt mærke til.. At han ikke //synes godt om// pigers ting på facebook, medmindre det er hans kæreste, eller en meget vigtig person, og han synes godt om mine billeder til tider statusser, hvilket driver mig endnu mere til vanvid.

Nogen gange sidder vi om aftenen og sender hinandens afleveringer til skole, hvor vi retter og hjælper hinanden, det er virkelig sødt. Han har skrevet et par gange, men det har været noget ang. skole, eller hvor han har sendt mig en af hans nye youtube videoer.. Ikke sådan noget med //Hej hvordan går det (...)// Men han er så imødekommende, når vi skriver, og virker vildt interesseret, og vi flirter som sagt, så kan ikke forstå det. Har iøvrigt søvnproblemer, så han sørger altid for at afslutte (når vi nu skriver) tidligt, han lyver endda om at han skal gå i seng, for at jeg skal gå i seng, jeg ved, hvornår han lyver og hvornår han ikke gør, da jeg har spottet, hvornår han går i seng. Derudover.. Så ved jeg, at han ikke bare holder mig på krogen eller hvad, man nu kan kalde det for, da han ikke er sådan. Som sagt en rigtig god dreng, som ikke ville bruge tid på en pige, hvis ikke hun er vigtig, han havde en kæreste for halvandet år siden og har ikke haft en eneste siden. Men jeg er ked af, at han ikke kan tage bare lidt intiativ? Engang så skrev jeg for sjov //du har glemt mig// hans svar var nej, men det har du! .. Jeg er så forvirret, hvorfor skriver han bogstaveligtalt ALDRIG? Hvis jeg var ligegyldig ville han for det første ikke svare med det samme, eller gøre alle de ting som han nu har gjort. Jeg har virkelig brug for hjælp, og virkelig undskyld for dette blev så langt. De varmeste tanker herfra, knus. :( ..

Den forvirrede, 15 år