Socialt akavet person – er jeg normal?

Vis spørgsmål

Kære adamogeva.

Efter 9. klasse starter jeg på efterskole, hvilket jeg er virkelig nervøs for. Jeg har snakket lidt med mine forældre om det, men jeg vil rigtig gerne høre, hvad nogle erfarne mennesker siger til det. Jeg tænker også konstant, at der er nogle, der har det meget værre end mig og derfor føler jeg ikke, jeg har ret til at spilde jeres tid med dette, men nu prøver jeg altså.

Jeg skriver til jer, fordi jeg konstant har bekymringer om, hvordan jeg skal komme igennem livet, da jeg har utrolig svært ved det sociale. Jeg er en utrolig socialt akavet person, hvilket jeg for alvor er blevet bevidst omkring i 8.-9. klasse. Jeg er en meget følsom og usikker dreng, som har svært ved at vise sine følelser, så selv det at skrive anonymt er meget svært for mig. Det får mig til at indse, at jeg har nogle problemer, hvilket ikke helt stemmer overens med, at jeg er et ufatteligt perfektionistisk menneske. Jeg tænker konstant over, hvad andre tænker om mig, og det begrænser mig virkelig. Jeg er virkelig hård overfor mig selv, og jeg har tydeligvis lavt selvværd og selvtillid. Jeg føler også, at jeg ikke har nogen personlighed og dermed ikke er så spændende for andre.

Jeg føler virkelig, at jeg er dum, ikke ved noget og jeg er dårlig til alt. F.eks. da jeg var i praktik og jeg ikke var så god til noget så simpelt som at slå søm i – ham jeg var hos var heller ikke bleg for at sige det til mig – følte jeg mig bare som den største taber, og det forværrede bare ens usikkerhed og selvtillid endnu mere. 

Det værste er, at der ikke er så mange, der snakker til mig, men jeg hører tit, at nogle af dem, jeg kender, synes, jeg er en virkelig behagelig, hyggelig og nede på jorden person og et godt og fornuftigt menneske. Det er selvfølgelig virkelig dejligt at høre, men samtidig får jeg en mistanke om, at det bare er noget, de siger og de mener det ikke, for jeg kan ikke selv altid se, hvad der er så godt ved mig selv. Endnu værre er, at jeg selv stiller vildt mange krav til dem, jeg vil være venner med. Jeg tror, jeg udelukker alt for hurtigt. Måske stiller jeg for urealistiske krav. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af det. Jeg har i hvert fald ikke – så vidt jeg husker – haft den der “dig vil jeg bare være venner med”-følelse.

Jeg kan virkelig ikke finde ud af det med piger, og hvordan man er venner i det hele taget. Jeg kan snakke med nogle i kort tid, og så er der bare pinlig stilhed. Jeg er så dårlig til at gøre noget i situationen, og hvis nogen f.eks. laver sjov med mig, kan jeg kun grine og smile med, men aldrig lige fyre en fed sætning af, som får dem til at grine. Det får mig til at tænke, om der er noget galt med mig, for jeg føler, at det er det, man burde og næsten alle på min alder tænker på?

Jeg har været et stort talent i både håndbold og fodbold, men på en eller anden måde har jeg bare droppet det. Jeg altid været kendt som ham, der var god til næsten alt med en bold. Men når jeg så taber i noget, føler jeg mig som en fiasko, og det kan ødelægge mit humør i lang tid. Jeg drømte om en professionel karriere, men jeg valgte at stoppe, da jeg ikke kunne lide de andre, der hvor jeg spillede – jeg starter dog igen på efterskolen. 

Derfor har jeg også – mod al forventning – valgt at tage på efterskole, i håb om at det kan ændre mit syn på livet, blive bedre socialt, og jeg kan få nogle fantastiske venner. Jeg vil virkelig gøre en indsats for at ændre på mig selv og derfor gør jeg det, selvom jeg er pissebange for det.

Hilsen en fortvivlet dreng / ”Den tavse dansker”, 16 år

(forkortet af red.)

SVAR:

Hej med dig.

Jeg vil ikke kalde dig det navn, din lærer gav dig, for jo flere gange, man siger det, jo mere sidder det fast og bliver til en del af din identitet. Så vidt jeg kan forstå på din lange mail, har du absolut ikke lyst til at være en tavs dansker.

Tusind tak fordi du skriver så langt og godt. Rigtig mange vil få glæde af at høre alle dine tanker og udfordringer. Du er ikke alene om at have svært ved at forstå livet og spillereglerne.

Først vil jeg begynde med at fortælle dig, hvad jeg ser for mig, når jeg læser din mail.  

Du rummer mange gode egenskaber

Jeg ser en ung mand, som er MEGET velfunderet og velovervejet. Du kan noget med ord, som langt fra alle kan. Du ved også rigtig meget om dig selv. Du kender alle nuancerne i de misvisende karakterer. Du vil gerne være social, men bevidst og nogle gange ubevidst trækker du dig eller virker arrogant. Du er rigtig god til sport, men alligevel undlader du at deltage, fordi der er noget andet, der forstyrrer. Du rummer en masse gode egenskaber, som du af en eller anden grund forhindrer dig selv i at komme ud med.

Ikke alle kan det samme

Dem der er gode til at slå søm i, er ikke altid så gode til at formulere ord om følelser og identitet. Du kan huske alle de gange, hvor der er sket noget pinligt, og du kan huske de gange, hvor andre har sagt noget dårligt til dig: “Du er dårlig til at slå søm i!” Alle de dejlige, rosende ord om, at du er god til alt med en bold, du ser godt ud, du er behagelig at være sammen med, dem fejer du væk med en kommentar til dig selv om, at det ikke kan passe.

Tag imod det positive

Hvordan ville det være at bytte om på de to adfærdsmønstre, så du i stedet dyrker det, når nogle siger noget godt om eller til dig? Gentag ordene for dig selv, så de bliver mere og mere virkelige for dig. På samme måde skal du øve dig i at ændre måden at håndtere kritik eller fejl på. Sig til dig selv: “Ja, jeg er ikke så god til at slå søm i, men vil jeg egentlig være tømrer, eller er det i bund og grund ligegyldigt, om jeg kan det?” Når du laver en pinlighed, så sig til dig selv: “Det behøver ikke ske igen, hvis jeg kan undgå det, men ingen døde af det, så lad os komme videre!”

I den verden vi lever i, går alting meget stærkt. Det, der var pinligt i sidste uge, er denne uge overgået af nye og langt værre ting. Sket er sket, og alle er videre. Du skal også komme videre. Du skal ikke hænge dig i gamle fejltagelser. Du skal ikke overanalysere dem. Det er spild af tid.

Grund til at tage de gode ord for pålydende

Mht. komplimenter skal du huske på, at vi ikke bor i Hollywood. Det giver ikke ekstra point at være falsk eller give falske komplimenter. I Nordeuropa er vi ikke kendt for at slynge omkring os med rosende ord, hvis ikke vi mener det. Det betyder: Hvis pigerne siger, du er lækker, så er det, fordi du er det! Hvis nogen omtaler dig som behagelig, hyggelig og nede på jorden, så er det rigtigt. Du må tro på det, og du skal ikke ødelægge de søde ord ved at begynde at afvise dem.

Efterskolen – mulighed for en ny begyndelse

Efterskolen kan være din chance for at komme ud af den rolle, du ikke bryder dig om. Det kan ikke garanteres, men efterskolen kan være din adgangsbillet til en ny rolle i et bedre liv. Skolen kan dog ikke trylle alene. Hvis du indstiller dig på, at alt er åbent, og at alle vil dig det bedste og synes, du er herlig, så vil det blive muligt at få gode venner, komme til at fungere på fodboldholdet (eller hvad du skal spille), blive en del af fællesskabet og det sociale samvær.

Hav positive forventninger og tolk positivt

De andre skal ikke gøre en indsats, men det skal du. Du skal slå den negative analysemaskine fra, som hele tiden vurderer dig som en kedelig, tavs fiasko. Efterskolen kan blive det sted, hvor du får lov til at være den, du gerne vil være, så brug sommerferien til at skrive (det kan jeg se, du er god til). Du skal skrive dine mål ned. Hvad vil du gerne opnå? Start i det små. Fx: “Jeg vil være åben overfor min rumbo. Han er måske ikke min bon-kammerat fra første dag, men jeg vil være positiv overfor, hvilken rolle han gerne vil have.”

Næste mål kunne være: “Jeg vil være positiv overfor mit fodboldhold. Uanset om der er nogle, der ikke spiller så godt, som jeg kunne ønske, så kan de lide at spille, og det skal de have lov til. Hvis jeg selv begår en fejl i spillet, er det tilgiveligt, for jeg laver en masse andet godt, så det er ikke væsentligt at gå op i de få fejl, der sker.” 

Bliv ven med dig selv

Giv dig selv lov til at være den, du drømmer om at være. Den der er lidt mere udadvendt, og som ikke analyserer så meget, at der ikke kom nogle ord ud af munden. Det hele kan ikke ændre sig fra første dag, men begynd med en beslutning om, at DU ikke er din fjende. Du er din ven. Og venner taler man pænt om og til. Hvis du begynder med at tale og tænke pænt om dig selv, så vil du mærke, at din rolle udvikler sig i retning af det, du ønsker. Hvis du derimod fortsætter med at bekæmpe og begrænse dig selv, så kan efterskolen ikke trylle for dig.

Skal du have hjælp af en anden?

Hvis du synes, du har brug for det, så kontakt en voksen, som du stoler på, og som du har lyst til at tale med om din lave selvværdsfølelse. Det er vigtigt, du begynder at holde af dig selv og ikke være så hård mod dig selv. Der er rigtig mange udfordringer i din lange mail. Du kan vælge at begynde fra en ende og undersøge hver enkelt episode for at finde ud af, hvad der gik galt (det kan tage år, og det er ikke sikkert, du bliver i bedre humør af dette), eller du kan trække en streg i sandet og beslutte dig for, at fra nu af er du ven med dig selv, du er god til rigtig mange ting, du er behagelig, hyggelig og nede på jorden, og du er lækker. Med disse positive tanker kørende i hovedet som et mantra, kan du give dig selv en chance for at få det liv, du drømmer om.

Måske kan du få flere input i vores tema Selvværd og identitet.

Det er alene dig, der bestemmer, hvad du tænker om dig selv

Alle de ting, du beskriver, er ikke en sygdom, som man kan tage en pille for. Det er alene dine egne tanker, der kører på negativ automatpilot. Tag styringen og bestem, hvad du vil tænke. Det ER muligt. Du skal bare beslutte dig for at gøre det – HVER DAG!

Jeg ønsker dig et rigtigt godt efterskoleophold og god fornøjelse med dit nye liv og din nye rolle.

Kærlig hilsen
Anja

Annoncer