Kære anonyme pige
Tak for din henvendelse. Det er så godt, du skriver. Hvor er det en svær situation, du står i, og jeg ville ønske, at jeg havde et nemt og hurtigt svar til dig. Jeg vil dog gerne dele mine tanker om din situation med dig, og så håber jeg, du kan bruge nogle af dem.
Selvskade
Først er det vigtigt for mig at sige, at det er modigt at dig at fortælle om dine tanker og selvskade. Jeg kan godt forstå, du kan føle det som en mulighed uanset, om det er for at udholde svære følelser, straffe dig selv eller noget helt andet. Det er hårdt og svært at føle lysten og trangen til at skade sig selv. Det hjælper måske lige i nuet, men på længere sigt giver det ofte flere udfordringer.
Et andet aspekt er, at du passer bedre på de mennesker, du holder af, ved at passe godt på dig selv. Når du gør selvskade, vil dem omkring dig også blive kede af det, bekymrede og måske sårede, fordi de føler, det er deres skyld. Derfor håber jeg, at du vil kunne finde andre strategier til at håndtere og være i svære situationer og følelser.
Når jeg har svært ved at gøre noget, fx sige noget til en anden, som jeg er sikker på vil såre, gør jeg ofte følgende ting:
Hjælp til at håndtere svære følelser og situationer
- Jeg skriver ned, hvilken situation jeg frygter, fx:
Jeg skal sige til XX, at jeg har brug for noget tid alene.
Så skriver jeg, hvad jeg tænker og føler omkring den situation:
Jeg tænker: Jeg kan ikke få mig selv til det, fordi han bliver ked af det. Jeg har lyst til at gøre skade på mig selv. Jeg kan ikke sige det på en ordentlig måde. Måske kommer jeg til at fortryde det.
Jeg føler: Jeg bliver bange, ked af det, modløs og forvirret.
Så skriver jeg ned, hvad jeg vil gøre, fx:
Jeg vil indlede samtalen med at sige tak, fordi han rummer mig og lytter til mig og fortælle, at det er svært for mig at sige det, jeg nu skal. - Derefter prøver jeg at udfordre mig selv: Hvad kunne jeg ellers tænke og føle om situationen:
Tanker: Jeg tager ansvar for, hvordan jeg har det. Jeg fortæller sandheden. Jeg viser ham respekt. Jeg kan godt sige det på en god og ordentlig måde. Jeg vil ikke gøre skade på mig selv, for jeg sårer både mig selv og andre.
Følelser: Rolig, forventningsfuld, nervøs. - Og til sidst tænker jeg på, hvad jeg kan gøre, når det bliver svært:
Jeg kan tale med en god veninde, lytte til musik, gå en lang tur, be’ Gud hjælpe mig, lave noget kreativt. - Jeg vender det også ofte rundt og skriver alle de måder ned, jeg tænker, at den anden kunne reagere på, og så overvejer jeg, hvad det kunne være et udtryk for. Det hjælper mig til at forberede mig på at “overleve” en svær situation.
Og hver gang der så kommer en tanke eller følelse, der fortæller mig, at jeg ikke kan det, jeg skal, eller fortæller mig, at jeg skal skade mig selv, så øver jeg mig på at finde alternative tanker og følelser.
Jeg har fundet ud af, at når jeg øver mig, så bliver jeg bedre til det. Jeg har også fundet ud af, at svære situationer og samtaler ikke tager livet af mig. Men nogle gange skal jeg mindes om det – af mig selv eller andre. Hvis jeg vælger at undgå situationen, fortæller jeg faktisk mig selv, at jeg ikke kan klare det, og det giver mig dårligere selvtillid.
At miste sig selv
Du beskriver nogle rigtig svære overvejelser i forhold til din kæreste og din familie. Jeg synes, det er en rigtig god egenskab, at du tænker meget på andre, og hvad dine handlinger har af betydning for dem. Der følger mange gode ting med denne egenskab.
Som jeg ser – og har oplevet det – følger der desværre også nogle svære ting med den. En af dem er, at man kan begynde at miste sig selv og til slut ikke længere kan skelne mellem, hvad man selv gerne vil, og hvad der betyder noget for andre, og hvorfor man gør, som man gør. Og man kan få rigtig svært ved at mærke og stå ved sig selv.
At såre andre bliver aldrig en god følelse, og derfor skal man ikke tage let på det, som du heller ikke gør. Og det er rigtig godt. Desværre er vores verden nogle gange skruet sådan sammen, at det ikke kan undgås. Kærestetiden er netop til at finde ud af, om det er ham, man vil leve resten af livet med. Nogle gange kræver det, at man ikke er sammen for at finde ud af det. Det kan være super svært, men er måske alligevel det rigtige. Som du beskriver dine tanker og følelser, synes jeg, det kunne være værd for dig at overveje.
Vælg en vej at gå
Jeg vil foreslå dig at vælge en af to veje, som det for mig ser ud til, at du lige nu står midt i mellem: Vejen ind i forholdet og vejen ud af forholdet. Det kan ud fra din beskrivelse se ud, som om du hverken er rigtigt inde eller ude af forholdet, og det gør dig ked af det og i sidste ende også din kæreste. Jeg tænker, det bliver ved med at være hårdt og svært for dig, hvis du ikke vælger at gå enten helt ind eller helt ud af forholdet.
Hvis du vælger at gå ind i forholdet, skal du arbejde på at se alle de gode ting ved din kæreste og jeres forhold. Når du får tanker om, at du “forråder” andre ved at være sammen med ham, må du fortælle dig selv, at du godt kan have både en kæreste og en familie og dele tiden mellem dem. Nogle gange skal man øve sig på det og måske tale med din familie om, hvornår det betyder mest for dem, at I er sammen, eller om I kan have nogle faste tidspunkter, hvor I er hjemme og bare hygger. Husk, at det også er okay over for din kæreste, at du gerne vil bruge tid sammen med din familie.
At blive i forholdet vil på den korte bane have den fordel, at du ikke sårer din kæreste, men på langt sigt kan det have den konsekvens, at du alligevel kommer til at såre ham – og måske jer begge – og at I begge føler, du ikke har været ærlig i jeres forhold.
Hvis du vælger at gå ud af forholdet, vil det måske være virkelig svært, og du kan komme til at fortryde det mange gange, fordi et forhold aldrig er kun godt eller dårligt. Der vil altid være elementer af begge dele. Og det kan virke helt forkert at slå op med en, der ikke er noget i vejen med. En som bare er sød, flot og mere eller mindre perfekt.
Til det vil jeg sige noget, jeg fandt ud af, da jeg var omkring din alder:
- Der findes mange fantastiske og søde drenge, men selvom jeg har været heldig at møde sådan en, kan jeg desværre ikke bestemme mig for at være forelsket i ham og for, at han er den rigtige. Heller ikke selvom jeg ikke kan finde nogle gode argumenter for, at han ikke skulle være det. Andet end at jeg har brug for at være sammen med mig selv.
- Jeg havde det ikke så godt med mig selv, at jeg var klar til at være sammen med en så sød og forstående fyr. Jeg havde brug for at arbejde med nogle ting, lære mig selv bedre at kende og derigennem lære at være sammen med mig selv og finde ud af, hvem jeg var, inden jeg var klar til at være i sådan et forhold.
Den “rigtige” fyr blev den “forkerte” fyr, simpelthen fordi jeg ikke var klar til at være i et kæresteforhold. Senere mødte jeg en anden fyr, som var den rigtige fyr på det rigtige tidspunkt – og det er han stadig 16 år senere.
Vil han tage mig tilbage?
Du skriver også, at du ikke kan regne med, du kan slå op, og at han så vil tage dig tilbage, når du er klar. Men måske er det slet ikke det, du vil på det tidspunkt. Jeg vil derfor opfordre dig til, at du ikke lader den tanke styre, for den kan alligevel ikke bære et helt forhold.
Jeg håber, du kan bruge nogle af mine overvejelser, og at du vil passe godt på både dig og din kæreste. Det rigtige valg er ikke altid det letteste men det bedste.
Det er rart at høre, at du har sådan en dejlig familie, som du kan regne med uanset, hvad der måtte ske med jer to.
Du må endelig skrive, hvis du har brug for uddybninger eller har flere spørgsmål.
Alle de bedste hilsner og tanker fra
Dorthe Mørch Mikkelsen
