Kære Anonymos
Det er dejligt at være forelsket og samtidig kan det være en tærende følelse, fordi der bruges så meget krudt på at tænke på den anden og analysere den andens handlemåder. Jeg kan derfor godt forstå, du glæder dig, samtidig med du fælder en tåre. Det kan vel godt kaldes forelskelsens mysterium der er en helt normal reaktion.
Følelser der forsvandt…!
Du skriver, at hun var interesseret i dig, da I mødtes og senere forsvandt hendes følelser for dig. At være interesseret i en person er det, der senere kan udvikle sig til følelser. Derfor har jeg lyst til at spørge dig, om det er noget, du gætter dig frem til, eller er det noget, du - med sikkerhed - ved, at hun har haft det sådan? Når du skriver, at du ikke viste interesse for hende det første stykke tid og vi forestiller os, at hun var interesseret i dig, så er det meget naturligt, at hun har trukket sig, da hun oplevede at interessen ikke var gengældt.
Prøv at læse denne artikel og læg specielt mærke til det med at tage tingene trin for trin: En trappe-tanke
Da interessen begyndte
Du skriver, at du for 3 måneder siden begyndte at lære hende at kende, og siden da har det udviklet sig til stærke følelser fra din side. For hende kan du måske virke forvirrende, at du så pludseligt forandrer dig overfor hende. Det kan være, hun virker uinteresseret i dig, fordi hun er blevet afvist af dig før og derfor ikke ved, hvad hun nu skal stille op med din interesse. Det kan også være, at hun ikke har følelser for dig og derfor er det en reel afvisning, du føler.
Signaler
Jeg kan godt forstå, at hendes signaler (skat, søde, dejlige) er svære at tolke. Piger bruger ofte de ord, når de skriver sms’er, uden det egentlig har en dybere mening. Jeg tror derfor, du skal passe på med at tolke det alt for meget. Ud fra hendes reaktion, når du prøver at få øjenkontakt med hende (kigger væk og griner) kan det tolkes som en usikkerhed fra hendes side, måske en undren over din intense interesse for hende, men det kan også være, fordi hun ikke er interesseret i dig og derfor undgår din dybere interesse. Hun ved sikkert godt, at du er forelsket i hende. Da det kan være svært at skjule så store følelser (det er dog ikke sikkert, at hun ved, hvor dybt det stikker).
Venner med fordele
I har allerede været tæt på hinanden rent fysisk, men har aldrig fået sat ord på det. Det er min erfaring, at det er med til at gøre tingene mere kompliceret kun at være fysiske uden at snakke om det, der egentlig sker. Det er så nemt at såre hinanden og misforstå hinanden, når der ”kun snakkes om følelser” gennem berøringer. Hvis hun kun ønsker et fysisk forhold, er det efter min opfattelse bedst, du trækker dig, for det vil være at ”lege” med dine følelser, hvis det er den eneste måde, I kan være sammen på.
Læs også dette svar: Forvirret - er han ligeglad med mig, afsnittet: Venner med fordele har også ulemper
Hvad gør du?
Du spørger konkret efter, hvad du skal gøre. Jeg tænker i første omgang, at du skal gøre op med dig selv, om du kan være venner med hende med de stærke følelser, du har. Hvis følelserne bliver for voldsomme og gør ,at du bare må vide, hvad hun føler og tænker, så synes jeg fint, du kan spørge hende. Du behøver ikke fortælle hende alt til at starte med. Start evt. med at sige: ”Jeg er begyndt at få følelser for dig og har brug for at vide, om du føler noget for mig?”. På den måde har du fortalt lidt, men ikke alt. Samtidig kan hun måske bedre forholde sig til det, end at du fortæller, hvor dyb din forelskelse rent faktisk er. Alt efter hendes svar kan du vurdere, om du skal fortælle mere (hvis følelserne er gengældt) eller holde igen (hvis følelserne ikke er gengældt) og sige, at du vil prøve at lægge låg på følelserne, så I kan fortsætte som venner. Hvis du konfronterer hende med det, skal du være opmærksom på, at tingene under alle omstændigheder ikke bliver helt som før. Konfronterer du hende med det, sætter det også en masse tanker i gang hos hende og det skal have tid, hvilket kræver tålmodighed fra din side.
Man kan godt være forelsket, uden man nødvendigvis behøver at være kærester. Det er en god fornemmelse/følelse, som du godt må beholde for dig selv uden at gøre noget ved det, hvis du ikke ønsker at have en kæreste.
Mvh Malene
