Kære anonyme på 11 år!
Du er kommet i en alder, hvor leg og sjov pludselig får nye undertoner. Det er spændende og udfordrende, men også meget sårbart. Hvad er det hele for noget, er man forelsket eller ej?
Det lyder som om, den dreng, du beskriver, også finder det spændende og udfordrende. Både han og du og de andre afprøver at sende signaler og vurdere effekten. Når du ser ham gøre de samme ting med flere, er det for ham måske mere leg og signalafprøvning, end det er et ønske om at knytte sig til den eneste ene?
Han er sød og lækker, skriver du. Er der andre tanker, du har, om en drømmefyr? Skal han være rar at tale med? En du kan føle dig tryg ved? Åben og ærlig? En du kan grine afslappet med?
Kunne du prøve at lære ham lidt bedre at kende, så han ville mærke, at du kan lide ham? Kunne I købe en is? Mødes på sportspladsen? Cykle eller gå en tur? Følges et stykke vej hjem fra skole? Så I begge kan udforske lidt mere, om I trives og har det godt i hinandens selskab? Der kan være en lang vej, fra det at være interesseret i en anden og så til at finde ud af, om det er noget meget dybere. Det behøver ikke være et enten eller, der er mange mellem stationer mellem det at gå i samme klasse og det at være kærester. Han er ikke en pokal, du skal vinde. Han er et menneske som du, og kærlighed hænger også sammen med det at ville den anden det godt. Vil han dig det godt? Eller er du en pokal, han prøver at vinde?
Du kan også overveje, om der er et spil med dine veninder. Er det en sejr overfor dem, hvis du vinder ham? Hvad ligger der i det? Vil I blive uvenner over det? Og hvor er hensynet til og ømheden for dig selv og ham da henne?
Jeg ønsker dig alt godt i den kommende tid. Måske er der en veninde, en kusine eller en voksen i nærheden, som du også kan dele dine tanker med? For den uro og uvished der følger med disse følelser kan være hårde at gå alene med.
Læs også dette svar og de artikler, der er link til i det: Hvordan takler vi på 11-12 år de store følelser?
Kærlig hilsen
Margit