Problemerne fylder for meget – kan I hjælpe mig?

Vis spørgsmål

Kære Adam og Eva. Jeg har de sidste par måneder været meget i tvivl, om jeg skulle skrive til jer, men jeg har nu endelig besluttet mig for det, da jeg synes, mine problemer er ved at fylde for meget i min hverdag. Jeg håber inderligt, at I vil svare mig.

Jeg vil først starte med at fortælle jer, at jeg er en person, som tænker utroligt meget over tingene, og jeg er derfor plaget af små ting. Jeg ved simpelt hen ikke, hvad jeg skal gøre ved det - har du nogle gode forslag til at lade vær med at tænke så meget over små ting i livet?

Jeg startede her i sommers på gymnasiet, og jeg havde glædet mig rigtig meget. Det viste sig så, at jeg skulle gå i tre klasser, før jeg endelig endte i den rigtige. Det har fået mig til at være rigtig usikker på mig selv og det har samtidig også fået folk til at tale en del, hvilket jeg ikke bryder meget særlig meget om.

En del piger fra min gamle skole startede på det samme gymnasie, og det havde jeg det egentlig fint nok med, indtil jeg kom i klasse med en af de værste. Vi havde så meget konkurrence og had imellem os, at jeg valgte at skifte klasse. Det hjalp lidt, men så begyndte rygterne at sprede sig. Jeg har lige siden den dag følt mig bagtalt, og jeg har samtidig også været bange for, at jeg lige pludselig skulle stå alene.

Der er så mange dejlige drenge på gymnasiet, og jeg har flere gange været til gymnasiefester, hvor der bare intet er sket mellem mig og drengene. Jeg har altid fået at vide, jeg er smuk, så hvordan kan det være, at de allesammen virker så ligeglade? Pigen - som jeg ikke havde et særligt godt forhold til - stod til en af de her fester og snavede løs på en dreng, som jeg havde et godt øje til. Jeg må indrømme, at jeg brød sammen, fordi jeg ikke kunne forstå, at han valgte hende frem for mig. Hun er så lille af sin alder, men hun ser så ældre ud, end det hun er - jeg ved ikke, om det er det drengene falder for; meget make-up, 'fake' blond hår og blå øjne. Jeg er jo egentlig bare mig selv, og det er vel, hvad det hele handler om, ikke? :-)

Det går skam lidt bedre, og jeg synes selv, jeg har gjort fremskridt, men jeg tænkte på, om du muligvis kunne hjælpe mig med at give det sidste skub, så jeg kan komme op fra det sorte hul. Jeg takker mange gange herfra!

I, 17 år

SVAR:

Hej I

Først vil jeg gerne udtrykke min sympati for din start på gymnasiet. Det er ikke nemt, og det lyder bestemt heller ikke til, at du har fået den start, du drømte om.

Fortiden kan ikke ændres

Når det er sagt, må du desværre også leve med, at det nu engang er sådan, det er blevet, og det står ikke til at ændre. Med dette mener jeg, at du ved at acceptere tingenes tilstand måske lidt lettere kan trække dig væk fra konsekvenserne herfra, og de derved ikke vil påvirke dig helt så meget. Det er svært at gøre noget ved, at andre taler om en, og hvis man forsøger at gøre noget ved det, kan det desværre oftest gøre det hele værre. Jeg ved godt, at det ikke er specielt opmuntrende, men det er sandheden, selvom den nogle gange er ilde hørt.

Fokuser på fremtiden

Jeg tror, du skal prøve fra nu af at fokusere på at få det godt i den klasse, du er i nu og finde en base der, dvs nogle venner du har det godt med og nyde det. Det betyder, at du istedet for at tænke på de ting, der er sket, istedet skal forsøge at planlægge de gode ting, der skal ske :-).

Værd at vente på den sande kærlighed

Du skriver ligeledes om drenge, og hvad de vil have. Der må jeg igen være ærlig at sige, at hvad en dreng vil have med hjertet, og hvad han tænder på, ikke altid er det samme. Som du selv skriver, er det dig som dig selv, de vil have, og det er også tildels rigtigt. Det er det, de gerne vil have i et forhold, der skal vare, men hvis det blot er for en aften, så kan den, der byder sig til være det, en dreng gerne vil have. Dermed sagt, så synes jeg ikke nødvendigvis, du skal ønske det var dig til festerne, for det kommer helt an på, hvad det ender ud med.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at du nok skal opleve kærligheden og det kommer, når du mindst venter det og ikke, når du er mest desperat. Man kan ikke tvinge kærligheden, og derfor må du blot vente med tålmodighed og istedet bruge tiden på at opbygge venskaber.

Jeg ønsker dig alt godt og nogle gode år på gymnasiet.

Med venlig hilsen
Anne

Annoncer