Kære dig
Du slutter dit brev med at spørge, hvorfor du er, som du er. Det kan være svært at svare på uden at kende meget mere til dig. Der kan være forskellige årsager, til at man er som man er – og ofte flere forskellige sammenfaldende årsager. Men jeg kan se, at når din kæreste er på efterskole, så bliver du ked af det og har selvmordstanker – og at det er noget, du kender til fra før. Gad vide, hvad det hænger sammen med?
Er det noget med, at når du er alene, så kommer du i tvivl, om der overhovedet er nogen, der elsker dig eller vil dig? Eller har du det bare bedst, når du hele tiden er sikker på, at der er mindst én, der vil være sammen med dig?
Du skriver også, at du ofte oplever, at drengene kan have mere seksuelle motiver, når nogen vil være sammen med dig. Derfor lod du dig åbenbart også gå med til at kysse på en anden dreng, hvilket din kæreste selvfølgelig ikke synes om.
Lavt selvværd
Nogle af de ting, du nævner, har ofte rod i lavt selvværd. At man ikke rigtig synes, man er noget værd, og derfor kan man komme til at føle, man skal give mere af sig selv, end man har lyst til. Og det dur jo ikke, at man skal kysse med en fyr for at håbe, han gider være ven.
Lavt selvværd kan også gøre, at man når man har en kæreste, bare ønsker kun at være sammen med ham og måske hele tiden, for så mærker man ikke på samme måde, at man har det dårligt. Så hjælper ens kæreste måske med, at følelsen ikke er så voldsom. Problemet er bare, at ofte så kan man som kæreste godt komme til at føle, at den anden har større forventninger, end man selv har, og man kan som kæreste godt komme til at føle, at den anden måske ønsker forholdet lidt for tæt, eller at den anden ”klistrer” lidt for meget.
Opsøg hjælp.
Jeg ved ikke, hvad du laver, og om du går i skole, men jeg vil råde dig til at opsøge en lærer, en psykolog eller en læge. Din læge vil formodentlig kunne give dig en henvisning til en psykolog. Når jeg foreslår dig det, så er det fordi, du beskriver, at du er ked af det meget af tiden og har selvmordstanker. Når man har det sådan, så kan man nogle gange få lov at gå til psykolog, uden at det koster så meget. Måske du også kan nævne det for dine forældre.
I alt fald synes jeg, at du skal have hjælp til at finde ud af, hvad det er, du går og er så ked af, og hjælp til at blive mere glad for dig selv.
At være kæreste med én der har det dårligt.
Du skriver, at din kæreste næsten ikke kan holde til det mere. Jeg tror, det er vigtigt, at du ikke bare bruger ham. Hvis man som kæreste kan føle, at man er den eneste, den anden bruger, og hvis man som kæreste føler, at det hele måske står og afhænger af, om man er der, så kan det faktisk være hårdt at være kærester. Så kan man godt få lyst til at gøre det over, fordi man på en måde bliver alt for vigtig for den anden. Det bliver sikkert heller ikke lettere af, at han er på efterskole, og der måske synes, han er langt væk fra dig i hverdagen.
Nogle gange sker der også det i et forhold, at den ene ønsker forholdet tæt, og at man bruger hinanden rigtig meget, mens den anden også gerne vil, at der er tid til andre venner og noget af alt det, man også laver sammen, når man er 16-17 år.
Så kære dig, jeg synes, du skal opsøge noget mere hjælp, der hvor du bor og finde ud af, hvorfor du er så ked af det, og hvordan du kan få det bedre.
Venlig hilsen
Steen Kruse
