Pige på 12 år, 162 cm høj og vejer 58 kg – er jeg for tyk?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er en pige på 12, som synes, jeg er tyk. Jeg er cirka 1.62 høj og vejer 58kg! Jeg går til dans en gang om ugen og prøver at træne hver dag.

Hvad skal jeg gøre?

SVAR:

Hej pige på 12

Tak for dit spørgsmål til AdamogEva.dk. Det er altid godt at få sat ord på det, man går og spekulerer på.

Vejer lige det du skal

Du tænker på, om du vejer for meget i forhold til din højde. Det du fortæller mht. vægten og højden i forhold til hinanden lyder så fint. Du vejer lige det, du skal.

Vægten ser forskellig ud

Du er høj af din alder. Vægt og højde følges som regel ad. Hvis man er høj, så vejer man også mere. Jeg håber ikke, at I sammenligner vægt med hinanden i klassen, for I vil helt naturligt veje meget forskelligt.

I jeres alder er det også meget forskelligt, hvor meget I vejer i forhold til jeres højde, og det kan være helt fint og godt at veje både mere og mindre, end du gør i forhold til din højde.

Godt at være aktiv

Det er super godt, at du er aktiv og går til dans. Det er vigtigt at være aktiv hele livet, for det er med til, at du kan bevare den vægt, der er den rigtige for dig.

Jeg håber, mit svar giver mening, og at du kan bruge det til noget. Ellers skriver du bare igen.

Kh Marianne

Annoncer