Kære pige
Tak for dit spørgsmål til AdamogEva.dk. Det er altid godt at få sat ord på det, der fylder. Nu giver du mig ikke så mange oplysninger, så jeg vil svare efter bedste evne.
Pubertet i gang
Det lyder til, at din pubertetsudvikling er i gang, da du skriver, du har bryster. Men det virker, som om du bare er kommet meget sent i gang. Jeg ved ikke, om du har fået menstruation. Det kunne jeg næsten ikke forestille mig. Hvis du endnu ikke har fået menstruation, er det godt, for så betyder det, at du endnu har tid at vokse i.
Sluthøjde
Du kan regne din sluthøjde ud fra dine forældres højde på den her måde: mors og fars højde lagt sammen, delt med to og minus 6.
Del din bekymring
Jeg synes under alle omstændigheder, du skal dele din bekymring over din højde med din mor eller en anden voksen, du har tillid til. Det er også en god idé lige at snakke med lægen om det, for han/hun vil kunne give dig de svar, du mangler.
Måske kan du også få noget ud af at læse svarene
14 år og 159 – hvor høj bliver jeg? Betyder menstruationen noget?
15 år og hverken bryster eller mens – jeg er fortvivlet!
Du kan finde flere artikler og svar i vores tema Pubertet – mest for piger.
Håber mit svar giver menig for dig, og at du kan bruge det til noget.
Kh Marianne