Min kæreste pioriterer mig ikke nok - hvad gør jeg?

Jeg skriver, fordi jeg efterhånden er ved at være godt indebrændt og irriteret over at min kæreste ikke rigtig gider mig, jeg føler ikke, at han prioriterer mig højt nok, og det er ikke rigtig som om, han gider snakke med mig om det, når jeg prøver at indlede til en samtale omkring dette, som går mig på.

Vi har været sammen i lidt over to måneder, så det er ikke fordi, det er en evighed og at vi er ligesom et ægtepar.

Han er 21 år gammel og har aldrig haft en kæreste før i en længere periode, kun 1 måned og hun slog op, af den grund, at han ikke var romantisk og ikke skrev særlig meget til hende og generelt ikke virkede så interesseret i hende.

Nu er han min kæreste og jeg føler det på samme måde. Nogle dage hører jeg først noget fra ham kl. 21 om aftenen, andre gange slet ikke, nogle gange et par kortfattede beskeder. Han arbejder og jeg ved derfor godt, at det ikke er det bedste at sms'e i arbejdstiden. Men i sin pause kunne han godt give mig en smule opmærksomhed. Og jeg vil godt sige til mit eget forsvar, at jeg ikke er en meget opmærksomhedskrævende kæreste, jeg forventer bare en form for kontakt eller en sød besked, så man bliver glad indeni. Det gør nogle gange også dagen lidt bedre, når man ved, hvad man kommer hjem til. Men den følelse har jeg slet ikke mere.

I starten var jeg meget forelsket i ham, og han kunne skrive rigtig meget til mig, og stillede mig spørgsmål og var sådan set god til at holde en samtale i gang over flere dage, nu er det som om, det er forsvundet og det savner jeg. Jeg er træt og ked af det over at få en ekstremt kortfattet besked i respons, når jeg har spurgt ham om noget, eller når vi har en aftale om at ses hos mig kl 17.00 og han så skriver en halv time efter, han har fri, at han stadig ikke er kørt, også med en flabet ":b" / "XD" smiley bagpå.

Det var ikke meningen at gøre det så langt, men en sidste ting er, at han er vild med biler, har selv en og en motorcykel og er ude hver fredag og lørdag fra kl 21 og til sent ud på natten med hans bilvenner. Han er indtil videre aldrig blevet hjemme hos mig en aften, hvor vi bare kunne hygge og se en film. Håber jeg har gjort det klart for jer, hvad mit problem er og håber I kan komme med et godt råd, til hvad pokker jeg skal gøre?

For jeg synes ikke, det er nødvendigt, at man skal have det sådan i sit forhold og ikke allerede efter 2 måneder.

Natasha, 20 år