Tak for din reaktion på det svar, jeg skrev til dig forleden.
(Tidligere spørgsmål og svar, kan ses her: Elsker min kæreste – hvorfor er jeg så i tvivl?
Det, du skriver, er meget præcist!
Jeg vil tage udgangspunkt i den anden af dine to ”hovedovervejelser”. Jeg tror, at det, du skriver der, beskriver din situation meget præcist. Som du selv skriver, så skubber du ham, du elsker – og som elsker dig – væk fra dig, så han på ingen måde skal kunne såre dig. Det er modsatrettede følelser, som du – bedre end de fleste – véd, er anstrengende for både dig selv, din kæreste og jeres forhold.
Jeg tror, at dine tidligere erfaringer (som du beskrev i dit første brev) har lært dig, at det er farligt at knytte sig til et andet menneske og på den måde gøre sig sårbar. Dine tidligere erfaringer har – naturligt nok – skabt en mistro i dit sind, - en mistro til, at et andet menneske vil dig det godt og altid vil være der for dig.
Jeg tror, at det, du ubevidst gør, er, at du - til dit forhold til din kæreste - overfører de besværlige ting, som dine tidligere erfaringer med mennesker, som du var knyttet til, har lært dig. Derfor er der noget i dig, som siger: ”Pas nu på! Knyt dig ikke for tæt til ham! Du ved jo aldrig, om han kunne finde på at gøre det samme imod dig, som andre har gjort mod dig!”.
Du kan ikke tænke dig ud af det, som er dit problem
Du skriver, at du tænker som en gal, og spørger, om du mon er ved at blive sindssyg.
Det er du helt sikkert ikke. Jeg ved ikke, hvilke temaer du taler med psykologen om, men jeg vil opfordre dig til – sammen med ham/hende – at sætte ord på, hvad dine tidligere erfaringer med mennesker, som du var knyttet tæt til, gjorde ved dig. Du kan ikke tænke dig ud af det, som er dit problem. Du er nød til – sammen med en anden – at finde ud af, og sætte ord på, hvad dine tidligere erfaringer har gjort ved dit sind.
At ”knytte sig til” på en sund måde
Du skriver, at du føler, du knytter dig mere til din kæreste ved at fortælle ham om din tvivl på, om du skal blive i forholdet. Det har du for så vidt ret i. Men I bliver ikke knyttet til hinanden på nogen god og sund måde ved, at du fortæller ham om din tvivl. Jeg tænker, at din tvivl på, om du skal blive i forholdet, kan være ret besværlig for din kæreste at forholde sig til. Han kan jo ikke gøre noget ved den – eller gøre noget, som får den til at forsvinde. Din tvivl skyldes jo ikke ham!
Din første tanke når du vågner op om morgenen
Det, at den tanke melder sig straks, du vågner op om morgenen, at ”nu skal vi slå op”, understreger for mig at se kun den følelsesmæssige modstand, som du har i dig, mod det at turde knytte dig til et andet menneske. Andet og mere, synes jeg ikke du skal lægge i det, selv om det kan gøre et stort indtryk, at det er den første tanke, som fylder dit hoved, straks du åbner øjnene.
Arbejd med dine problematikker nu!
Din første ”hovedtanke” (at du inderst inde vil af med ham), tror jeg, du rolig kan se bort fra. Det, du vil af med, er bestemt ikke, ham du elsker, men derimod de ting, som dine tidligere erfaringer, har gjort ved dit sind, og som er årsagen til din tvivl.
Du skriver, at du ikke synes, det giver mening for dig, at du skal finde grunden til din tvivl hos dig selv. Samtidig ved du godt, at det er sådan, det forholder sig. Jeg tror, at du dermed meget præcist udtrykker spændingen mellem, på den ene side, det du véd, og på den anden side, det du umiddelbart oplever som virkeligheden.
Du kan slippe af med din tvivl!
Du skriver, at du ikke kan finde rundt i dine følelser, tanker eller noget andet, fordi du ikke aner, hvilken tanke, følelse eller andet, du skal lytte til. Min opfordring er, at du lytter til alle dine tanker og følelser – og tager dem alvorligt. De fortæller dig nemlig alle sammen om, hvordan du har det. Men gør det ikke alene og ikke ved at snakke med din kæreste om det alt sammen. Han er jo din kæreste, og ikke din psykolog!
Jeg vil opfordre dig til, at tale med en psykolog/psykoterapeut - eventuelt hende/ham du allerede konsulterer, og få talt om, hvad dine tidligere erfaringer har gjort ved dit sind. Giv dig selv den tid, det vil tage. Jeg tror på, at du derigennem vil kunne opleve, at de ting, som giver næring til din tvivl, vil forsvinde, så at du bliver i stand til at knytte dig til et andet menneske, uden at tvivlen hele tiden forstyrrer dig.
Dit brev vidner om, at du er klar til at gøre en indsat for at kunne blive i stand til at knytte dig til andre mennesker / din kæreste. Jeg tror på, at du vil kunne opnå det, du gerne vil, nemlig at du i dit forhold til din kæreste, forholder dig til ham og alt det gode, han er for dig og som I har sammen, - og ikke mere bringer det, dine tidligere dårlige erfaringer har gjort ved dig, med ind i dit forhold til ham.
Flemming Harpøth Møller, præst og psykoterapeut
