Skal jeg være forelsket før jeg kan begynde at elske ham?

Vis spørgsmål

Jeg er en norsk pige på 24 år, som har fundet en dejligt og god kristen mand. Alligevel er det sådan, at da vi begyndte at komme sammen, var jeg ikke rigtig overbevist følelsesmæssigt. Eftersom vi boede langt fra hinanden blev det til, at vi helt fra starten enten måtte sats eller ikke. Til trods for usikkerheden landet jeg på et ja og dermed startede forholdet og nu har vi snart været sammen i et år. Vi har haft meget turbulens med overskriden af hinandens intimgrænser. Vi har også haft fantastiske stunder med hverandre og familien, hvor vi begge har mærket stærke følelser. Det, jeg har tænkt meget på, er: Kan jeg elske min kæreste, når jeg aldrig rigtig var forelsket i ham i begyndelsen. Jeg var vældig betaget og tiltrukket af ham i starten, men har sjælden eller aldrig kendt de såkaldte "sommerfuglefølelser". Jeg har hørt flere sige, at det er nødvendigt at være forelsket, før man elsker - er dette sant ? Kan man isåfald blive forelsket i hverandre senere i forholdet?

(kort dansk resume ved redaktionen)

Læs hele spørgsmålet her:

Hei AdamogEva.

Jeg er en norsk jente, som er inne på deres flotte nettside jevnlig - på forhånd takk for all informasjon som gis her/gode råd i samsvar med Bibelen!

Nå har det seg sånn, at jeg lurer på noe, jeg ikke har funnet så mye "svar på" rundt om kring på kristne nettsider. Så her kommer litt av min historie og mitt spørsmål :

Jeg er en kristen jente på 24 år, som har funnet en deilig og god mann. Han er også kristen, og vi deler derfor det viktigste i livet. Det er jeg meget glad for.

Likevel - det har seg sånn, at da vi ble sammen, var jeg ikke riktlig overbevist følelsesmessig. Ettersom vi bodde så langt unna hverandre, ble det enten til, at vi måtte satse eller ikke, helt fra starten. Derfor, til tross all usikkerheten, landet jeg på et "ja" - og dermed startet forholdet. Og nå har vi snart vært sammen i ett år.

Vi har hatt mye "turbules", med utallige diskusjoner og "overtramp" av hverandres intimgrenser etc. Likeså har vi hatt fantastiske stunder med hverandre og familie, hvor vi begge har kjent på sterke følelser.

Det jeg har gått rundt og lurt på/tenkt mye på er: Kan jeg elske kjæresten min, når jeg aldri riktlig var forelsket i han i begynnelsen?

Det er klart, at jeg var veldig betatt og tiltrukket av han i starten - men jeg har sjelden eller aldri kjent ordentlig på de såkalte " sommerfugel-følelsene".

Jeg har hørt flere si, at det er nødvendig å være forelsket, før man elsker/går inn i et forhold - er dette sant ?

Går det isåfall an å bli forelsket i hverandre senere i forholdet..? ( går det an å bli forelsket på nytt ?)

Jeg håper, dere kan gi meg et svar, eller noen synspunkter på dette. Det hadde vært veldig fint.

Mvh Maria, 24 år

SVAR:

Kære norske Maria, 24 år

Hvor dejligt at høre, at du kommenterer positivt på brevkassen mht. information og gode råd.

Jeg vil så kommentere tilbage til dig, at det er rigtigt fint, at du bruger brevkassen til at spørge om noget, du ikke rigtigt har kunnet finde svar på.

Et tydeligt udgangspunkt

Jeg har læst dit brev flere gange. Det springer i øjnene på mig, at det lyder helt tydeligt til, at du har fundet en række positive ting om din kæreste. Du skriver:

Han er en dejlig.

Han er god.

Han er kristen, og vi deler det vigtigste.

Vi har haft fantastiske stunder med hinanden og familie.

Med noget positivt som udgangspunkt er det nogen gange lettere at tage udfordringer op.

Udfordringer i parforholdet

Du skriver, at du/I er kristne. Jeg har ofte tænkt på, at 2 syndere ikke kan leve et syndfrit parforhold/ægteskab. For mig er det meget befriende at tænke på. Det betyder, at det er en naturlig udfordring at arbejde på sit parforhold. For mig er det endda en gave, da min oplevelse er, at det giver nærvær og samhørighed at tale om disse udfordringer. Det kan skabe mere forståelse/overbærenhed over for hinanden.

Som jeg læser i dit brev, er I allerede i fuld gang med at lade jer udfordre.

Noget du har gået og tænkt meget over

Når der er noget, et menneske har tænkt meget over, kan det være vigtigt at lade sig udfordre og finde ud af, hvad det er, der udfordrer. Er der noget at gøre ved det? Kan der tænkes noget nyt om det? Mon der er noget information vedr. temaet, som kan hjælpe?

Det er lige det, du gør, ved at stille spørgsmål til brevkassen.

Er det nødvendigt at være forelsket i begyndelsen?

Sådan lyder dit spørgsmål.

Jeg har for kort tid siden læst om 20 års undersøgelser omkring kærlighed og parforhold. Jeg har lyst til at sende dig et par tanker vedr. denne undersøgelse.

Kærlighed deles op i forskellige typer:

1: Forelskelse.

Denne næsten fuldstændige besættelse af et andet menneske, hvor den anden bare er alt det, man ønsker sig. Forskningen har vist, at forelskelsen varer 6-12 måneder. Hvis det er denne berusende følelse, man tror, man skal bygge sit parforhold på, så skal man skifte partner 1 gang om året.

2: Romantisk kærlighed.

Denne type kærlighed er langtidsholdbar. Nogle par oplever, at det er her, de starter, ikke i den stormende forelskelse, men i netop den romantiske kærlighed, for den er karakteriseret ved "følelsen af stærk tilknytning og forbundethed med den elskede. Man oplever glæde og tryghed i den elskedes nærvær, og man føler dyb glæde og tilfredshed ved dette samvær næsten uanset, hvad man foretager sig."

Den romantiske kærlighed sættes der også år på, ca. 4 år.

3: Venskabelig kærlighed

Vægten ligger her på gensidig beundring, tillid og sympati og følelsen af at passe godt sammen og fungere godt sammen. Denne form for kærlighed kan man slide på et helt liv uden at slide den op. Den er som muskler, der bliver stærkere af at blive trænet.

Som du kan læse, er der mange nuancer vedr. kærlighed.

Konkret i dit parforhold

Jeg sidder nu og tænker på dig og din kæreste. Der findes kun et par, som er dig Maria og din kæreste. Du er unik. Han er unik. Som par er I unikke. Det betyder, at I har lov til at tænke jeres parforhold/følgeskab som helt unikt. Du kan læse ovenstående og lade dig inspirere af det og så tænke: Hvordan er det at være os 2. Det er kun jer, der er eksperter på jeres felt.

At sige at forelskelse skal være på en bestemt måde, er jeg meget varsom med at sige. Du fortæller selv, at du i starten var meget betaget og meget tiltrukket af din kæreste. Hvad mon du vil kalde det? Jeg sidder og tænker, at det i mine ører under alle omstændigheder lyder meget smukt at tænke om sin kæreste. Uanset hvilken kategori det vil kunne høre ind under.

At lade sig udfordre-fortsat

Jeg skrev, at det ser ud til, at I allerede er i fuld gang med at lade jer udfordre. Bliv endelig ved med det. I har haft diskussioner. I har oplevet at overtræde hinandens intimgrænse.

Og, det lyder til, at I samtaler om det. Åbenhed, ærlighed og tillid er rigtig gode byggematerialer i et parforhold.

Læs evt også dette svar og linkene deri: Elsker jeg ham eller har jeg bare vænnet mig til ham?

Slutreplik

Jeg sidder lige og tænker på et eks. fra Bibelen. Der står om Isak, at han fik Rebekka kær. Mon han var forelsket fra starten? Jeg har en fornemmelse af, at det var en kærlighed, der voksede sig frem i Isak.

Med hjertelig hilsen

 

Hanne Esmarch

 

Annoncer