Hej N, 16 år
Det er rigtigt at homoseksuel praksis er synd i Bibelen. For i modsætning til vores tid, skelnes der i Bibelen mellem homoseksuelle handlinger og homoseksuel identitet. Så i bibelsk lys er der altså ingen grund til at være homoseksuel. Man kan godt have homoseksuelle tanker og følelser uden nødvendigvis at gøre sig selv til homoseksuel.
Du skriver at mange homoseksuelle, er født som homoseksuelle. Jeg ved ikke hvor du har det fra, men videnskabeligt kan ikke bevises. Man ved stadig ikke rigtigt, hvor homoseksuelle følelser kommer fra og hvorfor de opstår. Jeg giver dig ret i, at mange af os ikke selv kan gøre for, at vi har homoseksuelle følelser. Vi har dem, selvom vi ikke ønsker at have dem. Men jeg tror at vi har indflydelse på, hvad vi gør ved dem.
Så hvad der er en synd, handler i høj grad om, hvordan vi praktiserer det. Det som beskrives negativt i Bibelen er sex mellem to af samme køn.
Du kan læse mere om emnet i artiklerne her:
Hvorfor har Gud skabt homoseksuelle?
Strider det ikke mod kristne værdier at afvise homoseksuel sex?
Hvad mener I om homoseksualitet?
Bedste hilser, Peter