Hej desperate pige!
Tak for dit fortvivlede brev. Det gør mig meget ondt, at du har så store hjertesorger. Tre års kæresteforhold er lang tid – især når man er så ung, som du er – og det har tydeligvis været fantastisk for jer begge to. Jeg kan godt forstå, det er fortvivlende for dig, at han pludselig slår op. Det er så godt, at du rækker ud efter hjælp!
Forelskelse kan være vanedannende
Du var meget ung, da forholdet startede, og jeg vil gætte på, at det var din første rigtige forelskelse. Forelskelse er en fantastisk følelse, som du kan læse meget mere om i vores artikel Kærlighed og forelskelse. Bl.a. vil du kunne se, at man ikke er så realistisk, når man er forelsket. Derfor er det muligt, at jeres forhold virkelig er slut. Du kan måske også få noget ud af vores artikel Jeg er forelsket! – Eller er jeg?
I har gjort jer nogle erfaringer, men nu er I vokset fra hinanden. En anden af vores artikler giver nogle bud på gode overvejelser, som du kan gøre dig i den forbindelse: Skal – skal ikke?
Pas på dig selv
Det er normalt ikke let for en fyr at slå op, og du er en pige, der er værd at kæmpe for. Derfor tænker jeg, at din far gjorde dig en stor tjeneste, da han stillede nogle krav til din kæreste. Der blev det pludselig ret synligt, hvilket materiale han var gjort af – og det lyder ærligt talt ikke så imponerende. Tænk, at et fuldstændig rimeligt krav om at deltage i samtalen og i familiens arbejde på lige fod med alle andre førte til, at din kæreste ikke længere vil besøge dig i dit barndomshjem!
Har du overvejet konsekvenserne af hans indstilling? Hvis det er sådan, han tænker om arbejdsfordeling, og I skal have et hjem sammen, skal du nok regne med at lave alt arbejdet samtidig med, at du måske har små børn og selv går på arbejde.
Måske kan du hjælpe dig selv ved at overveje, hvilke forventninger og drømme du har om ham, du gerne vil dele livet med. Du kan måske finde input i vores artikler
Ridderen på den hvide hest
Den eneste ene
Sex og følelser
Afbryd forbindelsen
Din ekskæreste siger, at han helst vil køre sit eget løb. Prøv, om du lige nu kan lade ham gøre netop det. Det vil give ham mulighed for at finde ud af, hvad du betyder for ham. Måske finder han ud af, at han heller ikke kan undvære dig? Og måske ikke.
Under alle omstændigheder tror jeg, du gør klogt i at stå ved din fars krav. Det er bestemt ikke urimeligt, og din ekskæreste vil med tiden lære, at det er dejligt at yde noget, når man er en del af en familie.
Fyld dit liv med ting, der gør dig glad
Hvis du skal videre, bliver du derfor nødt til at fylde dit liv med andre gode ting: Dejlige veninder, sport, litteratur, interesser … Motion i naturen er også rigtig godt for sjælen – og lige nu er alting så smukt, at det er lige til at blive glad i låget af.
På den måde vil du kunne finde dig selv igen, og din ekskæreste vil komme til at fylde mindre og mindre i bevidstheden. Du vil finde ud af, at verden er fuld af dejlige mennesker, som er i stand til at indgå i forpligtende relationer.
Hvis gode råd og hårdt arbejde ikke hjælper
Hvis du alligevel føler dig fastlåst, tænker jeg, du bør overveje nogle samtaler hos en psykolog eller terapeut. Du kan have fået nogle ubehandlede traumer, der gør, at du er følelsesmæssig afhængig (du kan læse mere om emnet ved at klikke på linket). Det betyder, at der er et problem bag ved det problem, du her skriver om.
Som regel vil man kunne blive hjulpet videre efter et par samtaler, og somme tider vil man opleve, at livskvaliteten og evnen til at indgå i et ligeværdigt parforhold bliver meget bedre.
Hvis du ikke selv kender nogen psykolog eller terapeut, du kan bruge, kan du måske finde en i nærheden af dig på vores hjemmeside.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover!
Venlig hilsen
Tove Larsen
