Hej nysgerrige, 23 år
Velkommen her på hjemmesiden. Og tak for dit brev.
Jeg vil gerne give dig nogle tanker tilbage, som jeg har fået efter at have læst dit brev.
Erfaringer
Jeg lægger mærke til, at du har gjort nogle erfaringer. Du har erfaret, at det at være sig selv ikke pludselig sker. Hvordan lyder det i dine ører, at det at være sig selv og stå ved sig selv kan være og er en lang proces i vores liv. Du er blevet skuffet. Det er helt forståeligt, når du forestillede dig det sådan.
Et nyt udgangspunkt
Du skriver, at du har kæmpet med lavt selvværd i mange år. Her kan jeg give tilbage, at der er rigtig mange, som lige præcis kæmper med det. Er der mulighed for, at du kan give dig selv en ny start ved at tænke, at det at have værdi afhænger ikke af, om jeg er god på studiet, om tingene lykkes osv.
Her er forslag til sætninger, der kan hjælpe til at tænke, at jeg har værdi uden at skulle præstere noget som helst.
- Jeg har værdi, fordi jeg er til.
- Jeg er værdifuld.
- Jeg er elsket.
- Jeg siger ja til mig selv.
- Jeg siger ja til det at være mig.
- Jeg er OK.
- Jeg fortjener et godt liv.
Tilføj selv andre ting.
Prøv at finde en sætning, som er god for dig at sige. Noter den evt. på et stykke papir og gentag den.
Måske kan du have glæde af at læse mere om selvværd her på siden, fx artiklen Hvad er jeg værd?
At sige ja og nej
Det lyder til, at du allerede har erfaringer med at sige til og fra:
- Jeg fandt ud af, at medicinstudiet slet ikke var mig.
- Jeg slog op med en fyr inden studiestart.
Respekt for dig, at du lige præcis valgte det, du så som det rigtige dengang.
Her bagefter tænker du, at du var dum. I stedet for at kalde dig dum, kan du så i stedet tænke: Jeg valgte det, jeg så som den bedste beslutning dengang.
Mange af os er nemlig rigtig gode til at bebrejde os selv baglæns. Søren Kirkegaard har sagt noget klogt: "Vi lever livet forlæns og forstår os selv baglæns." Og, her har jeg lyst til at tilføje.......og forstår og bebrejder os selv baglæns. Det er nemlig let at være bagklog.
Jeg vil gerne opmuntre dig til at give dig selv lov til at sige til og fra også i fremtiden.
Hvor går vejen nu?
Du har fortrudt, at du slog op. Du har kontaktet ham efter fire måneder. Forståeligt, at du tænker: Hvor går vejen for mig? Jeg har lyst til at stille dig et par spørgsmål, som måske kan hjælpe dig til afklaring:
- Har du brug for at opsøge ham igen for at afklare, om det overhovedet er en mulighed? Det kunne være første skridt.
- Har du brug for at tage tid til at slippe ham ved at sige: Jeg har fortrudt, at jeg slog op, men der er ingen vej tilbage. Jeg vil opgive håbet om, at det bliver os to og tage tid til at vente på den rigtige for mig. Det kunne også være en mulighed som et skridt i rigtig retning til at hjælpe dig selv videre.
Din mor har haft en kommentar om, hvordan det ville være, hvis det blev jer to igen. Hvordan vil det være, at du selv vælger din vej? Min erfaring er, at det er meget forskelligt, hvordan det at begynde igen opleves.
Fra mig til dig
Jeg har lyst til at sige: Du har værdi. Det må du gerne tænke på, at jeg har sendt til dig fra mig. Sådan tænker jeg nemlig om hvert eneste menneske. Du fortjener også at høre det. Og du fortjener at komme godt videre i dit liv.
Velkommen igen her på hjemmesiden.
Hjertelig hilsen
Hanne Esmarch
