Kan onani sætte min udvikling i stå?

Vis spørgsmål

Hey, jeg er en dreng på 13. 

Jeg havde sådan aldrig onaneret, så det prøvede jeg. Det skal lige siges, at jeg ikke er fuldt udviklet; har stadig en lille penis og en lys stemme.

Nå, men jeg er bange for, om kroppen tror, jeg har haft sex og er voksen og derfor ikke udvikler sig, så jeg kommer til at beholde samme størrelse og stemme.

Er næsten sikker på, jeg tager fejl; vil bare lige være sikker.

SVAR:

Hej med dig 

Tak fordi du skriver til os. Og hvor er det godt, du undrer dig.

Puberteten kan ikke stoppes

Du har helt ret. Kroppens pubertetsudvikling stopper ikke, selvom man har onaneret. Puberteten kører på autopilot, og man kan ikke selv gøre noget for at ændre dens gang. Så bare rolig – du skal nok blive en voksen mand.

Din lyst til onani og at udforske din krop er et godt tegn på, at kroppen så småt er på vej i puberteten. Jeg har i et svar til en anden bruger af brevkassen skrevet lidt generelt om pubertetsudvikling (hvordan og hvornår, tegn på pubertet m.m.) Det kan du læse her: Hvornår går min stemme i overgang?

Du kan læse endnu mere om puberteten de her to steder:
Drenge og pubertet
Fra dreng til mand 

Vi har også en temaside om onani, som jeg vil anbefale dig at kigge lidt på.

Mvh Morten

Annoncer