Kan jeg være forelsket i den person, jeg skriver med?

Vis spørgsmål

Hej 

Jeg ville bare lige spørge, om man kan være forelsket i en, man ikke har mødt. Altså en man skriver med sådan ca. hver dag, men aldrig har mødt?

Pige, 14 år

SVAR:

Kære pige på 14

Tak for dit gode spørgsmål.

Forelskelse

Jeg tror godt, man kan være fascineret og også blive forelsket i en person, man aldrig har mødt. Du skal dog være opmærksom på, at når I ikke har mødtes og på den måde oplevet hinanden, så kender du ikke hele personen. På den måde er det ikke sikkert, at du vil kunne lide personen lige så godt ansigt til ansigt, som du kan, når I skriver sammen.

Måske kan du få noget ud af at læse vores artikel Jeg er forelsket! – Eller er jeg?

Tal med dine forældre

Jeg kan se, du er 14 år og vil derfor anbefale dig at dele lidt tanker om personen med dine forældre. Jeg synes, det er vigtigt, at de ved, du skriver med en næsten hver dag. I din alder er forelskelser rigtig spændende, og man kan hurtigt bruge rigtig meget tid på det.

Jeg vil råde dig til at bruge mere tid på dine veninder og familie, som du kender, og så i øvrigt bruge tid på at lære dig selv at kende som teenager og alle de forandringer, der følger med puberteten.

Andre end dig er i samme situation, så måske kan du bruge nogle af de svar, vi har liggende på siden. Her er nogle stykker, og du kan selv finde flere:
Kan jeg være forelsket i en, jeg aldrig har mødt?
13 år – skriver med og er forelsket i en på 17
14 år og forelsket – skal jeg sige det, og kan han lide mig?

Jeg ønsker dig en dejlig teenagetid og håber, du kunne bruge mit svar.

Mvh Lea Brogaard

Annoncer