Kan jeg nå at vokse mere og blive højere?

Vis spørgsmål

Kære brevkasse 

Jeg er en 15½-årig pige, der over lidt tid har tænkt meget over, om jeg mon kommer til at vokse mere i højden, og hvor høj jeg så mon ender med at blive. Jeg er selvfølig godt klar over, at I ikke kan give mig et endeligt svar på både, hvor høj jeg ender med at blive, men også om jeg kommer til at vokse ydereligere, men er der en 'god' chance/sandsynlighed for, at jeg kommer til at vokse mere?

Jeg er 171 cm høj (jeg vejer 51 kg). Hvis det er nogen hjælp, så er mine forældre henholdsvis: mor: 163-164 cm og far: 199 cm.

Vh hilsen den forvirrede pige

SVAR:

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål til AdamogEva.dk – det er altid godt at få sat ord på det, der fylder.

Vokse mere

Du spørger, om du kommer til at vokse mere. Det tror jeg der er en god chance for.

Man regner sluthøjden for en pige ud ved at sige: mors og fars højde lagt sammen, del med to og træk 6 fra, det giver 175 cm. Dette tal er selvfølgelig et cirkatal. Der er jo mange faktorer, der spiller ind. Dels om du ligner mere din far end din mor osv.

Det betyder også noget, hvornår du gik i pubertet. I gennemsnit vokser piger ca. 8 cm, efter de har fået deres første menstruation. Så har du lidt at gå ud fra.

Ingen kan sige helt præcist, om du kommer til at vokse mere eller ej, men jeg tror det.

Jeg håber, at mit svar giver mening, og at du kan bruge det til noget.

Kh Marianne

Annoncer