Jeg tør ikke sige det

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva.

Sagen er den, at jeg er 15 år, og jeg har to "problemer", jeg ikke ved, hvordan jeg skal få sagt. Først og fremmest fik jeg menstruation for nogle måneder siden, men der er ingen der ved det. Jeg ved godt, hvor naturligt det er, og jeg er på nogle punkter glad for at have fået det, da det jo kom ret sent. Derfor bliver det nemt at fortælle mine veninder, men jeg kan slet ikke få det sagt til mine forældre. Jeg snakker godt med mine forældre, men det er, som om lige så snart det omhandler sådan noget lidt "tabubelagt" (er det jo slet ikke, men I forstår), altså med krop og udvikling, og drenge og kærester og den slags, så bliver det totalt pinligt. Jeg synes, det er rigtig pinligt, og kan næsten ikke holde tanken ud om at skulle sige det. Jeg har besluttet at sige det i december, da det er rart for mig at have en "deadline", men jeg ved ikke hvordan. Det skal være hurtigt overstået. Jeg tror, det også handler meget om, at jeg stadig vil være "deres lille pige". Jeg ved jo godt overfor mig selv og mine venner, der jo er jævnaldrende, at jeg ikke længere er et barn men teenager. Jeg ved bare virkelig ikke, hvordan jeg skal få det sagt overfor mine forældre.

Den anden ting, er mindre, men fylder også meget. Jeg ryger, og det har jeg gjort i over et år. Jeg har hver dag lyst til at gå ned og ryge i skoletiden, men min skole er lige ved en kæmpe vej, med masser af mennesker og biler, så jeg er bange for at blive set af nogen, jeg kender. Jeg tør nemlig ikke sige det til mine forældre, da jeg ved, de vil være totalt imod. Samtidig føler jeg, at jeg er stor nok til at kende konsekvenserne og alligevel vælge at stå ved det og skade min egen krop. Jeg magter bare ikke, at de skal finde ud af det, og jeg er konstant bange for, at det bliver opdaget. Så selvom jeg nu kun ryger til fester, er jeg også bange for at lugte af røg osv. Selvfølgelig ville det bedste være at stoppe, men det betyder alt for meget for mig, og jeg vil ikke undvære det. Hvordan kan jeg fortsat skjule det? Og hvis jeg vælger at sige det til dem, åbent og ærligt, hvordan skal jeg så sige det? Hvad skal jeg gøre?

Kh M

(forkortet af red.)

SVAR:

Kære M

Menstruation

De tanker, du har om menstruation, er meget almindelige. Selvom menstruation er noget alle får, så er det stadig noget meget personligt og en speciel ting, når man får det. Som du skriver, får alle det jo heller ikke på samme tidspunkt.

Når du fortæller det

Hvornår og hvordan man fortæller sine forældre det, er også meget forskelligt. Nogle siger aldrig noget. Nogle siger noget med det samme. Nogle vil gerne snakke om det, andre ikke. Der er ingen regler for, hvordan man gør. Intet rigtigt eller forkert. Du har gjort dig nogle gode overvejelser. Og husk, når du vælger at sige det, bestemmer du hvor, hvor meget, og hvad du vil sige og svare på.

Hvordan du fortæller det

Der er flere måder at sige det på. Overvej også, om du vil gå hen for dig selv, når du har sagt det eller blive. Siger du det, når I laver noget sammen, så I derfor ikke står og kigger hinanden ind i øjnene? Du kan vælge at sige det, når I kører i bil – så kigger mor (eller far) ud på vejen.

Her er et forslag, du måske kan bruge: Du kan sige: “Jeg vil gerne fortælle dig/jer noget. Jeg har ikke lyst til at snakke mere om det. Jeg har fået menstruation for nogle måneder siden, det er ok/fint.” og så kan du vælge at gå. Hvis de spørger om noget, kan du svare: “Det har jeg ikke lyst til at snakke om/svare på.” Det er helt ok.

Når du siger det, så husk, at din mor har stået i den samme situation for nogle år siden, og hvem ved, hvad hun gjorde? Husk også, at forældre bliver glade, når børn fortæller om, hvad der sker. Prøv evt. at sige det foran spejlet først. Sætningen tager under 1 min. Så har du allerede sagt det. Du kan jo også spørge dine veninder, om de har sagt det – og hvordan.

Rygning

Du skriver også, at du ryger, og har svært ved at finde ud af, om du skal sige det eller holde det hemmeligt. Fordi du ved, at dine forældre bliver sure. Måske bliver de sure (eller kede af det), fordi de gerne vil passe på dig, og, som du skriver, du ved godt, det ikke er sundt at ryge. Det lyder til, at det fylder meget, så vi vil opfordre dig til at få det sagt. Og ja, den snak kan gøre dig ked af det – måske fordi de fortæller dig alt det, du godt ved, som er usundt ved at ryge. Men hvis du hver dag går og er bange for at blive opdaget, synes vi, det er bedre at få det sagt.

Du skal tænke over hvor og hvordan. Det er måske ikke smart at sige det, lige når de kommer hjem fra arbejde – måske når de har spist eller i en weekend? Så giver du også dem mulighed for at tænke, før de måske siger noget dumt. Du har tænkt meget over det – husk, at de bliver overraskede og skal lige finde ud af, hvad de skal gøre og sige.

Og husk, du kan godt sige, at du bare gerne vil fortælle det og ikke har lyst til at snakke om det. Siger de noget, kan du jo spørge, om I ikke kan snakke om det på et andet tidspunkt. Måske finde et tidspunkt, hvor I aftaler at snakke om det i 20-30 min. Så ved du hvor og hvor meget.

Held og lykke! 
Maria og Stefan

Annoncer