Kære 11-årige.
Til lykke med en sød kæreste. Men også til lykke med, at du mærker efter, om du er klar til at kysse og reagerer på det. Det ville være trist, hvis du bare gjorde, som din kæreste ønskede, uden selv at være helt med på det!
Den dag, hvor du er klar til at kysse, skal nok komme, det er jeg slet ikke i tvivl om. Men der er ingen grund til at presse dig selv. I er stadig meget unge, og har livet foran jer.
Et kys er et nært kærlighedstegn. Det er en kinddans også. Jeg tænker, at du skal holde fast i at være den, du er. Hvis du ikke er klar til at kysse eller danse kinddans, skal din kæreste respektere det. Det er et af de vigtigste kendetegn på et godt forhold mellem 2 mennesker, at man respekterer hinandens grænser.
Måske har din kæreste det sådan, at hun har stor lyst til at eksperimentere med kærtegn, der kan man godt være lidt forskellige. Måske kan I blive nødt til at tage en snak om, at du ikke vil presses. Og at du ikke vil være et eksperiment. Så må det vise sig, om respekten mellem jer er stor nok til at bære forskellighed.
Mange hilsener fra Margit