Kære E
Mange tak for din henvendelse. Det lyder som en svær tid, du er i, og jeg kan virkelig godt forstå, det er svært og frustrerende at opleve ikke at kunne finde sin plads. Desværre kender mange den situation.
Venskaber bliver mere komplicerede
Mange oplever, at i teenageårene bliver venskaber og relationer sværere. Vi lægger pludselig mærke til nogle ting, som vi ikke gjorde før. Vi ændrer os og kan have svært ved at finde os selv, og vi føler, at vi sætter mere på spil, og vi har brug for at passe ind. Vi kan ikke bare tage en dukke eller et sjippetov med hen til et andet barn og spørge, om vi skal lege. Det hele er ligesom mere kompliceret.
Jeg oplevede selv, at jeg var meget følsom og i højere grad end før analyserede de andres adfærd. Ofte skulle der ikke så meget til, inden den blev tolket negativt; det var lettere at finde grunde til, at de andre ikke kunne lide mig eller gad være sammen med mig, eller at jeg ikke passede ind, end at finde grunde til det modsatte.
Jeg læser det sådan, at du beskriver det samme. Noget af det, der kan være svært i livet, er at finde sin plads i spillet. Ofte ser det bare så let ud for alle andre, og så kan man selv blive ved med at gå rundt i spillet og føle, at den plads, hvor man hører til, bare slet ikke er der.
Værdi i venskaber
For mig lyder det, som om en gruppe for dig betyder, at man kun kan og skal være sammen med dem, der er i gruppen. Jeg aldrig været rigtig god til bare at være i en enkelt gruppe. Jeg har altid været den, der var lidt med i alle grupperne, og det har haft både fordele og ulemper. Nogle af mine bedste venner i dag er nogle, som jeg bestemt ikke fandt sammen med i starten. De er anderledes end mig, og jeg havde brug for at lære dem at kende, før jeg kunne se, hvor meget godt de kunne give til mig, og hvor godt det er at være sammen med dem.
Nogle af mine venskaber fungerer godt, fordi vi minder meget om hinanden, kan lide de samme ting osv. Ofte bliver man overrasket, når man lærer mennesker at kende. Det er også vigtigt at lære at finde sin egen værdi i at være den, man er. Det gør, at man kan slappe mere af og nyde de venskaber, man har, og det gør det lettere at møde og udvikle nye venskaber.
Håndtere svære situationer
Det vil desværre langt fra være sidste gang, du kommer til at stå i en lignende situation. Vi må hele livet øve os i at forstå andre mennesker, og der vil altid komme situationer, hvor vi bliver usikre, bekymrede og forvirrede over, hvad de andre vil sige eller gøre, eller hvad de tænker om os.
Virkeligheden er, at det kan vi aldrig helt vide. Vi kan lære andre mennesker at kende og blive bedre til at aflæse mennesker og situationer, og vi kan lave nogle rigtig gode antagelser (dvs. vi kan have en god forventning om, hvad den anden vil sige eller gøre, som måske bygger på, at vi har oplevet det mange gange), men vi kan ikke vide det. Vi må enten forsøge at lade de andre reagere, som de vil, eller vi kan spørge dem.
Konkrete øvelser
Når man bliver usikker, forvirret, ked af det eller sur, er der forskellige måder, vi kan håndtere det på, altså hjælpe os selv til at være i situationen og finde vej i den. Du kan evt. prøve at lave to forskellige øvelser, som jeg har lavet flere gange, og som har hjulpet mig til at forstå nogle ting:
Øvelse A: Lav et skema, hvor du skriver syv ting:
- Beskriv, hvad der skete: Fx: Jeg havde følelserne uden på tøjet pga. alkohol.
- Beskriv, hvad du tænkte: De kan ikke lide at være sammen med mig, de bagtaler mig.
- Beskriv dine følelser: Ked af det, vred, forvirret.
- Hvad gjorde du så? Jeg gik hjem og var ked af det.
Herefter skriver du så under punkt 2-4, hvad du i stedet kunne have tænkt, og hvad du så ville have følt og gjort i stedet. Fx sådan her: - Hvad kunne jeg tænke i stedet? Måske er de lige så meget “bangebuks” som mig. De spurgte, om jeg ville med i byen, og det behøvede de ikke gøre, hvis de ikke ville have mig med.
- Hvad ville jeg så føle i stedet for? Forståelse, glæde, spændt, nysgerrig.
- Hvad kunne jeg så gøre? Fortælle, at jeg var glad for, at de spurgte og spørge, om vi skal lave noget sammen en anden gang.
Bagefter kan du spørge dig selv, hvor sandsynligt det, du tænker eller føler er: Fx: Er det sket før? Er der noget, der bekræfter det, jeg tænker? Og så kan du teste det i virkeligheden. (Det er nemlig sådan, at du ikke skal tro på alt, hvad du tænker. De andre tænker og oplever ofte noget andet, end det vi selv gør).
Øvelse B: Når du skal teste, om det du tænker/tror vil ske er rigtigt, kan du lave den her øvelse:
- Skriv, hvad du vil undersøge. Fx: Siger de andre ja til at lave noget sammen med mig?
- Skriv, hvad du vil gøre: Fx: Jeg vil sende en sms og spørge, om de har lyst til at lave noget efter skole på torsdag. Eller: Jeg vil i morgen i middagspausen spørge, om de vil hænge ud i weekenden.
- Skriv, hvad du tror, der vil ske. Fx: De siger nej.
- Afprøv det. Du gør det, du skrev under pkt. 2, dvs. du spørger dem.
- Til sidst skriver du, hvad der rent faktisk skete, og om det passede med det, du troede, der ville ske.
Begge øvelser kan være en hjælp i svære situationer, og man kan lære meget om både sig selv og andre. Fx at man ikke kan vide, hvad andre tænker og føler. Det kan de kun selv fortælle os.
Ofte bunder de ting, vi synes er svært i, hvordan vi tænker om os selv og oplever verden. Nogle gange passer vi bedre ind, end vi troede, eller vi oplever, at andre er lige så usikre som os selv. Måske kan du få noget ud af at læse vores artikler Du er smuk som du er! og Hvad er jeg værd?
Alle brikker er vigtige
Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig i både denne situation og fremover, når du står i situationer, der er svære for dig. Hvis du har spørgsmål til, hvordan man gør, må du gerne skrive igen.
Jeg ønsker dig alt, alt det bedste, og håber, at brikken E finder sin plads. Der er kun én E-brik, som er formet som dig, og den er vigtig for spillet – ligesom alle de andre brikker.
Mange kærlige hilsner fra
Dorthe Mørch Mikkelsen
