Hej C
Godt, du skriver. Jeg vil gerne skrive nogle tanker til dig, som jeg har fået ved at læse dit brev.
Et før
Jeg lægger mærke til, hvordan du igennem syv måneder har oplevet at have din kæreste:
- Han har fået dig til at føle dig speciel
- Han har været en dejlig kæreste
- I har haft det fantastisk sammen
- Han har gjort dig glad
Et nu
Og nu ser det helt anderledes ud:
- Du er ikke forelsket
- Du føler dig tom
- Du kan ikke kende din kæreste
- Du har ikke følelser for ham
- Du forstår ikke dig selv
Kontraster
Når jeg sammenligner før og nu, kan jeg virkelig se, at der er sket en total forandring. Og jeg får lyst til at stille dig nogle spørgsmål, som giver mulighed for hjælp til at komme på sporet af, hvad der er på spil:
- Hvis du tænker en måneds tid tilbage, oplevede du så et eller andet udfordrende eller svært i dit liv?
- Har din kæreste overskredet din grænse med et eller andet, som han har sagt eller gjort?
- Går du rundt med bekymringer af en eller anden art?
- Hvordan har det været at have en fast kæreste i din unge alder? Har du i virkeligheden syntes, at du manglede frihed og måske er gået glip af noget sammen med dine veninder?
- Prøv at spørge dig selv, hvad der gør, at du føler dig tom indeni. Mangler du noget til at fylde dit liv ud med?
- Er du i virkeligheden ikke helt klar til at binde dig til en kæreste, selvom han har gode kvaliteter?
At tage ansvar
Når dit liv med din kæreste er så kontrastfyldt, vil jeg gerne opmuntre dig til at tænke igennem: Hvad vil jeg? Det er dit ansvar at vælge. Du har lyst til at dirigere dine følelser til at komme tilbage, men det kan være en umulig opgave at sætte sig på. Der er mere realisme i at spørge: Hvad vil jeg? Følelser kan svinge frem og tilbage. Derfor kan det være betænkeligt at bygge på dem. Det er mere holdbart at bygge på viljen og spørge: Vil jeg ham?
Måske kan du få noget ud af at læse artikler og svar til andre i vores tema Kæresteliv.
Jeg håber, mine tanker har fået skubbet dig i gang med at overveje, hvad der ligger bag det, at der er et før og et nu.
Mange hilsner
Hanne Esmarch
