Hvordan finde ud af om forelskelsen er gengældt?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg er en pige på 17. Jeg ”mødte” den her fyr i min klasse, som jeg efter lidt tid forelskede mig i. Vi var så begge med til en scorefest på vores skole, hvor han og jeg endte med at snave og kysse det meste af slutningen af festen, derefter tog vi ned i byen, hvor det forsatte. Jeg ved med sikkerhed at jeg er forelsket. Fsk ting gør, at det ofte er akavet mellem os og alligevel oplever jeg, han viser mig en speciel interesse. Ved ikke om forelskelsen er gengældt. Jeg synes det virker forkert, hvis det er mig der skal spørge. Så hvad kan jeg gøre for at hjælpe det lidt på vej?

Pigen på den lyserøde sky.

(resume ved redaktionen)

Læs hele spørgsmålet her:

Hej. Jeg er en pige på 17. For at gøre en lang historie kort. I sommers begyndte jeg på min drømme ungdomsuddannelse, som jeg har ønsket, siden jeg var 12. Først gik det rigtigt godt socialt, men efter en måned eller en halvanden måned blev jeg udstødt af pige gruppen.

Det gjorde ikke det store, fordi jeg ikke var den eneste, der var blevet det. Det, at jeg blevet udstødt, betød at jeg begyndte at tale mere med drengene, der fandt jeg ud af, jeg havde mange ting tilfælles med dem. I dag taler jeg så mest med ”indvandrer” pige- gruppen, som består af 4-5 piger, og alle drengene, på nær en. Det er dem, jeg bedst kan tale med og har mest tilfælles med. Det, at jeg begyndte at være mere sammen med dem, gjorde at jeg fik snakket med personer, jeg ikke snakkede med før.

Jeg ”mødte” så den her fyr i min klasse, som jeg efter lidt tid forelskede mig i. Vi var så begge med til en scorefest på vores skole, hvor han og jeg endte med at snave og kysse det meste af slutningen af festen, derefter tog vi ned i byen, hvor det forsatte. Han bryder sig ikke særlig meget om de piger, vi går i klasse med. Til festen og efter festen der blev der sagt så mange ting, som hentyder til, at han ikke havde noget imod mig.

Mandagen efter vidste alle i vores klasse, hvad der var sket. Drengene havde fået af vide af ”ham”, at ham og jeg havde været i bukserne på hinanden, hvilket er løgn. Jeg fortalte pigerne i ”indvandrer” gruppen, hvad der rigtigt skete. Som jeg sagde før, var jeg ikke den eneste pige, som blev udstødt, hende den anden søgte også over i ”indvandrer” gruppen, fordi hun kendte nogle af dem fra før. Hun og jeg har lavet en form for alliance mod de andre "danske" piger. Pigegrupperne er splittet op mellem danske piger og indvandrer/udstødte piger. Nå, men hun spurgte så mig, om det var i orden, at hun spurgte ”ham”, om det var sandt, at vi havde været i bukserne på hinanden og sådan. Det var i orden med mig. I en lektion efter, der kaldte hun mig hen, og hun fortalte, at han havde sagt, at det ikke var sandt, og at han skammede sig. Efter lektionen spurgte jeg hende, om hun ville uddybe det.

Samme dag, der stod dem, jeg skulle havde musik med og ventede på at vores lærer skulle komme. En af fyrene, som altid driller mig, kom hen og stod mellem ”ham” og jeg og gav mig et bestemt blik. Jeg sagde, at han skulle stoppe med at kigge sådan på mig. ”Ham” sagde lidt efter, at de skulle stoppe med det der drilleri. Resten af den uge var det meget akavet mellem os.

Så kom efterårsferien, der brugte jeg det meste af min tid på at vente på at komme i skole igen, så jeg kunne få snakket med ”ham”. En af mine veninder fik en lille guidet tur i byen, så hun kunne se nogle af de steder, vi var. I den by, jeg bor i, der er en sti, der hedder Kærlighedsstien, min veninde så de steder ”ham” og jeg var på den sti. Hun sagde, at man ikke går hånd i hånd og kysser på den her sti, uden det ikke betyder noget.

Så begyndte skolen igen, og ham og jeg startede ud lidt akavet, men efter første lektion blev det bedre mellem os.

Der er sket nogle forskelle på før ferien og nu. Jeg har fanget ham flere gange i at stirre på mig, han kigger oftere hen på mig, jeg har en enkelt gang opdaget, at han på kropsproget lignede en, der kiggede på tavlen og fulgte med i timen; men så fik jeg kigget ordentligt på hans ansigt, og der opdagede jeg, at han kiggede på mig ud af hans øjenkrog. Han er ikke en genert type, før festen der snakkede han til mig, som han ville. Nu virker det til, at han er blevet mere genert overfor mig. Han overhører også nogle gange mine samtaler eller overhører de samtaler, jeg lytter til. Hver gang han laver en joke, kigger han også hurtigt over på mig.

Ugen op til ferien begyndte jeg at tale mere med de to indvandrerdrenge, der er min klasse, jeg opdagede hurtigt, at jeg snakkede godt med en af dem. ”Ham” er også så småt begyndt at tale mere med ham. ”Hans” venner i klassen er også meget åbne overfor mig. Hver gang en lærer tager mig, bliver han stille. Hver gang jeg siger noget i timen, eller en lærer slår ned på mig, i en engelsk time, hvor vi skulle nævne ting, som en kvinde i en historie havde, der gjorde hende attraktiv for mænd. Når jeg skal ud på gangen pga. gruppearbejde, så føler jeg, at jeg bliver kigget på eller overvåget. Ofte stoler jeg på den følelse, især efter jeg var i Italien, der følte jeg mig konstant overvåget og det var jeg på en måde også. Jeg kunne sikkert fortsætte.

Jeg ved med sikkerhed, at jeg er forelsket. Ofte når jeg tænker på ham, kilder min mave, jeg har nogle gange drømt om ham, jeg har et par gange droppet lektierne, fordi jeg ikke kunne koncentrere mig pga. ham, jeg er ikke genert overfor de andre drenge, kun overfor ham. Jeg har ikke kigget efter andre drenge, fordi jeg synes, de så godt ud i ca. 2 måneder, de interesserer mig ikke. Alt hvad han gør, mener og siger, finder jeg fantastisk. Jeg har ofte humør svingninger, hvor jeg går fra at svæve på en lyserød sky, til at være bange for, at han ikke føler det samme som jeg, og det hele forgår oppe i mit hoved på et sekund. Ofte når jeg er der, opfører jeg mig som en, der er deprimeret, ligger i min seng som om det er jordens undergang og al kontakt med omverden undgås.

Jeg bliver som sagt bange for, at min forelskelse ikke er gengældt og det hele forgår oppe i mit hoved. Har jeg nogen grund til at frygte det? For mine venner, og når jeg skriver ned, han gør, virker det til, at han føler det samme som jeg. Jeg er lidt i tvivl om, hvor vi står i forhold til hinanden. Min veninde er ivrig, efter hun får en besked fra mig, der siger, at jeg har fået hans nummer. Jeg tager det mere afslappet og tænker, det nok skal komme. Men på en måde er jeg også selv ivrig efter, jeg kan sende den besked. Jeg synes, det virker forkert, hvis det er mig der skal spørge. Så hvad kan jeg gøre for at hjælpe det lidt på vej?

Tak for svaret på forhånd.

Venlig hilsen

Pigen på den lyserøde sky.

SVAR:

Kære dig på den lyserøde sky

Jeg tror også, du er forelsket!

Allerførst mange tak for din henvendelse. Det er super, at du søger et råd, og jeg håber også, det kan være med til at hjælpe andre, der måske har det lidt på samme måde som dig – så tak fordi du har skrevet til os!

Du skriver, at du med sikkerhed er forelsket i ”ham”. Det tror jeg du har ret i. Du nævner flere ting, der viser tegn på forelskelse; det kildrer i din mave, når du tænker på ham, du drømmer om ham, du kan svæve på en lyserød sky, men også føle dig næsten deprimeret, fordi du ikke ved ,om følelserne er gengældt – så tillykke med din forelskelse :-)

Læs mere om kærlighed og forelskelse her:

Forelsket - en fantastisk følelse

Kærlighed og forelskelse

Et nej kan være bedre end at gå i usikkerhed

Forelskelse er en fantastisk ting, men det kan også være noget af det mest uudholdelige, når man ikke ved, om det er gengældt. Du nævner flere ting, der kunne virke, som om han også kan lide dig. Du nævner, at I ikke helt på samme måde som tidligere kan tale sammen, og at det nogle gange godt kan virke lidt akavet. Du føler ”han” har en interesse i dig, og det du siger, og at han kigger meget på dig.

Vi ved ikke, hvordan han har det. Nogle gange kan man ønske den anden også er forelsket i én så meget, at man begynder at se ting, der faktisk slet ikke er. Du lægger mere og mere mærke til, at han stirrer på dig, at han er blevet mere genert overfor dig, og at han søger din opmærksomhed. Det kan sagtens være, at han har samme følelser overfor dig, som du har overfor ham, men jeg tror, det er vigtigt at være opmærksom på, at det også kan være ting, du ser, fordi det er noget, du gerne vil have. Du nævner da også, at du er i tvivl, om forelskelsen er gengældt, og at det hele foregår op i dit hoved.

At snave og kysse er ret intimt og ikke bare harmløst

Du skriver, at I til en fest endte med at snave og kysse. Selv om det umiddelbart kan virke meget harmløst at kysse med en fyr, man kender lidt, så tror jeg, det har en stor betydning. At være sammen på den måde er ret intimt og kan være med til at skabe nogle stærke følelser og længsler i os.

Du er efter lange overvejelser nået frem til, at du i hvert fald er forelsket i ham. Og som jeg læser det, så er det ikke kun tale om en lyst til bare at kysse med ham, men at han faktisk bliver din kæreste, og at det, I har sammen, er ægte.

Tag selv initiativet

Du er i tvivl om, hvor I står i forhold til hinanden, og du synes, det virker forkert, hvis det er dig, der skriver til eller kontakter ham først.

Mit råd til dig er dog alligevel at tage det første skridt. Prøv at se om I ikke kan få en lejlighed til at tale sammen. Det kunne være på vej hjem fra skole. Hvis han har samme følelser for dig, men også er i tvivl, om det bliver gengældt, så kan det også være utrolig svært for ham at tage det første skridt. Det at gå rundt i uvished kan være enormt nedbrydende. At få vished kan blive en stor befrielse.

Hvis det viser sig, at din forelskelse ikke er gengældt kan det være, du kan hente hjælp i vores andre svar. Hvis du ikke har fået nok svar, skal du være velkommen til at skrive igen!

Mvh.

Thea

Annoncer