Hvad gør jeg ift. min ekskæreste og ift. min bedste ven?

Hej, jeg er en forvirret og fortvivlet teenage pige. Jeg har lige været på efterskole. På efterskolen mødte jeg denne her dreng. Vi blev hurtigt kærester, vi elskede hinanden og havde det super godt sammen! I hvert fald i de første par måneder.. Derefter ændrede tingene sig. Han blev rigtig jaloux. Det skal lige siges, at jeg havde flere drenge venner end pige venner på efterskolen. Jeg var opmærksom, på at han måske ville blive jaloux, fra den dag vi kom sammen. Jeg snakkede med ham om det flere gange, men han gjorde det klart, at han ikke havde noget imod det.

Alligevel blev han på linjeturen rigtig jaloux og faktisk også rigtig sur på mig. Da vi kom tilbage på efterskolen, snakkede vi selvfølgelig om det. Han var virkelig sur og ville faktisk gerne slå op. Jeg var helt oprevet og overrasket. Jeg havde ikke været mere sammen med mine drenge venner, end jeg plejede, så det må bare lige pludselig være blevet for meget for ham...

Jeg fik heldigvis talt ham fra at slå op. (Måske skal det lige siges, at når jeg sidder og skriver det her, løber tårerne ned af mine kinder, det bringer så mange minder frem, og jeg fortryder stadig, at han ikke bare var den eneste dreng, som fik min opmærksomhed). Efter den episode har han efterfølgende sagt, at vores forhold ændrede sig, han ændrede syn på mig og kunne aldrig føle det samme igen. Jeg følte derimod, at vi fik det til at køre igen og havde det godt i noget tid.

Efterskolen skulle jo slutte og vi snakkede meget om, hvad der skulle ske med os. Han mente, at vi skulle være venner. Det sårede mig, at jeg ikke var værd at holde et langdistanceforhold til, men accepterede hans valg. Vi skiltes som lidt mere end venner, men ikke officielt kærester.

Vi mødtes så til en fest nogle dage inde i sommerferien. Han sagde, at han ikke kun ville være venner, når vi sås, men når vi var i hver sin ende af landet, skulle vi kun være venner. Vi kyssede og lidt mere.. Jeg var ikke helt ædru, så jeg lod mig rive med..

Senere samme aften snakkede jeg med min bedste ven fra efterskolen. Han gjorde det meget klart, at jeg var meget mere værd, han mente, at min ekskæreste udnyttede min kærlighed til ham og bare "brugte" mig til at få noget "på den dumme".

Jeg var virkelig splittet.

Næste morgen skulle vi jo hjem. Jeg fulgtes med min ekskæreste i toget. Vi fik en god snak og aftalte, at han var min og jeg var hans, vi skulle holde kontakten og se hvad tiden bragte.

Den sidste uge i sommerferien skulle vi arbejde på vores efterskole som rengøringsfolk. Vi skulle bo på skolen. Mig og ham havde aftalt at bo på et værelse sammen. Vi havde skrevet sammen, om alt det hyggelige vi skulle lave sammen efter arbejdstid, han skrev endda, at han gerne ville have sex med mig.

Da vi mødtes var jeg lidt usikker, jeg tænkte på det, min bedste ven havde sagt. Ville han bare udnytte, at jeg elskede ham?

Første nat skede der intet, vi hyggede os, så film og nussede lidt, intet stort. Han var dog rimelig nærgående. Anden dag efter arbejde slog han op. Bare sådan ud af det blå, jeg havde lige været ude og løbe og var lige kommet ud af badet. Vi lagde os sammen i sengen. Jeg spurgte sådan lidt forsigtig, hvad der skulle ske mellem ham og mig og så slog han op. Hans begrundelse var episoden på linjeturen. Jeg blev utrolig ked af det, han gik bare ud af værelset. Jeg ville nødigt støde på ham ude på gangen, så jeg hoppede ud af vinduet, jeg ringede til mine forældre og fik grædt og snakket ud. Jeg fik det bedre hen på aftenen, flyttede ind på et værelse med nogle af de andre piger. Resten af ugen kunne jeg dog ikke holde mine følelser tilbage, jeg græd meget, savnede trygheden og kunne ikke sove om natten. Han vidste udmærket godt, hvordan jeg havde det, alligevel viste han ingen følelser, han sagde bare, han gerne ville være venner. Vi skulle altså ikke miste kontakten og venskabet helt.

Dagen efter bruddet ringede min bedste ven, han fortalte, at han var forelsket i mig. Han sagde, han var ligeglad med min kæreste, han var forelsket alligevel. Så fortalte jeg ham, at jeg ikke længere havde en kæreste, men at jeg ikke anede, hvad jeg skulle sige. Havde aldrig tænkt på ham som mere end min bedste ven. Min bedste ven sagde, at han havde været forelsket i mig siden starten af skoleåret, men bare havde fortrængt det på grund af min daværende kæreste. Det smigrede mig alligevel. Jeg ved virkelig, at han elsker mig, kan huske fra sidst han var forelsket hvordan han opfører sig og det er det samme nu...

Som om det ikke var nok, blev min ekskæreste super nærgående, han ville kysse og gramse og allerhelst i seng med mig. Jeg var selvfølgelig afvisende. Alligevel havde vi sex den sidste aften (ved virkelig ikke hvad er skete), men fortryder det faktisk ikke. Mig og min ekskæreste havde det faktisk bedre sammen som venner/lidt mere... Vi havde det sjovere sammen efter han slog op. Vi har også aftalt, at jeg skal hjem til ham en weekend i november, hvor hans forældre ikke er hjemme. Selvom vi ikke er kærester længere, går jeg og tænker på ham hver dag, jeg savner ham og har trang til at græde ind imellem, når jeg tænker på ham og andre piger.

Undskyld brevet blev så laaangt... Ville bare have I vidste hele historien.

Her kommer så spørgsmålene:

Hvad er bedst? Skal jeg glemme ham helt, så jeg ikke går og savner ham hver dag? Eller er det okay at holde kontakten med ham, skal man bare lige vænne sig til at være single?

Hvad nu hvis han lægger op tid sex, når vi skal ses igen?

Og hvad med min bedste ven og mig?

Er virkelig forvirret og splittet.. Håber inderligt, I vil svare mig.

Pige, 16 år