Hej pige på 13 år
Jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig ved at skrive noget af det, jeg kom til at tænke på, da jeg læste dit brev.
Forskellig mening
Det første jeg lægger mærke til i dit brev er, at du og drengen, som du er forelsket i, ikke så ens på det at blive kærester, da du for lang tid siden spurgte ham om at blive det.
Du syntes. Han syntes ikke, da han mente, at han ikke var gammel nok.
At respektere en andens mening
Det kan være rigtigt svært, at den ene siger ja, og den anden siger nej. Når det er sådan, er det en udfordring at øve sig på at respektere, at den anden ikke mener det samme som mig.
At repektere en andens valg
Du fortæller videre, at ham du er forelsket i har sagt ja til, at han har en kæreste.
Her er det en udfordring at respektere, at han har valgt en anden.
Rum dig selv
Det er helt forståeligt, at du blev ked af det, da du hørte, at drengen har en kæreste. Forståeligt, at du sad og græd.
Her er det vigtigt, at du er rigtig god ved dig selv og giver dig selv forståelse.
Opgiv håbet og få det bedre
Det lyder til, at du bruger en masse energi på at tænke:
- Jeg vil så gerne være kæreste med ham.
- Jeg elsker ham så højt.
Jeg får lyst til at spørge dig: Er det en mulighed, at du opgiver håbet om at blive kæreste med ham og tænker: Han har en kæreste. Det vil jeg øve mig i at respektere. Jeg er kun 13 år, så jeg vil gå videre i mit liv og være på opdagelse: Hvem vil jeg engang gerne være kæreste med?
Med hjertelig hilsen Hanne Esmarch
