Homoseksuelle følelser og jeg hader det - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er en dreng på 20 år, bor ude og er ved at gå amok, rettere sagt er det allerede sket. Men det kan være ligegyldigt. Sagen er, jeg er en homoseksuel dreng. Det har jeg vidst lige siden, jeg var 8. Jeg hader det. Det gør mit liv til et levende helvede. Ikke fordi jeg bliver mobbet eller noget, for sagen er, at ingen ved det, jeg har aldrig i mit liv sagt det til nogen.

Dette er første gang, jeg nogen sinde skriver det, og det driver mig endnu mere sindssyg, end jeg allerede er. Min familie vil aldrig acceptere at have en homoseksuel fyr i deres familie. Mine forældre og min ældste bror er dybt kristen, og min anden bror er den største homofob, jeg nogen sinde har mødt. Min sidste bror er altid passiv, men jeg ved, hvordan han ville føle, hvis jeg kom ud, så hvis jeg kommer ud med det, mister jeg min familie, og i den psykiske stand jeg er lige pt. i mit liv, kan jeg simpelthen ikke holde til det. Det ville helt seriøst dræbe mig.

Mit store spørgsmål er så, hvordan kan det hænge sammen, at Gud altid vil det bedste for os, han skulle ønske os kærlighed, og det siges, at han ønsker, vi skal finde en, vi vil tilbringe resten af vores liv med. Men hvad skal jeg gøre? Det er i mod Bibelen at være sammen med mænd, og jeg ville inderligt ønske, at jeg ikke var tiltrukket til mænd. Jeg ville ønske, jeg kunne se på en kvinde og få de samme følelser, som jeg gør ved mænd.

Jeg har altid håbet på, det bare var en fase, som så mange siger, det er, men jeg har kæmpet i 12 år for at få det ud af mit system, og det kan ikke lade sig gøre. Jeg har selv bedt Gud om hjælp og det er ikke noget jeg gør særligt ofte, men ingenting hjælper.

Jeg er ved at blive alt for træt af altid at skulle gå rundt med en hemmelighed, der piner mig inde fra og ud, og jeg kan lige så godt sige det, som det er, jeg er fuldstændig ved at give op. Men hvis lykke virkelig er det, Gud ønsker for os, hvorfor kan jeg så ikke have lov til det? Jeg kan ikke lave om på, hvad jeg er, hvis jeg kunne var det sket for lang tid siden. Jeg kender godt alt det pjat med den fri vilje, men hvor er den henne, hvis jeg ikke kan følge mit hjerte uden store konsekvenser? Uden at bryde noget der står sort på hvidt i Bibelen, og uden at miste min familie samt over halvdelen af mine venner? Og jeg ved godt, man siger, rigtige venner bliver i gennem alt, men jeg har rigtige venner. Folk i vores univers kan simpelthen bare ikke altid se bort fra sådan nogle ting.. jeg bebrejder dem ikke engang. Jeg tror selv, jeg ville kunne finde på at reagere sådan, hvis jeg var i den modsatte ende... men hvad skal jeg gøre, jeg er blevet sindssyg af det, og det mener jeg i den bogstaveligste forstand?

Jeg føler mig fortabt og der er ingen, jeg kan tale med det om. Så fortabt, at jeg nu sidder og brokker over mine problemer på internettet, hvilket jeg føler er dybt åndssvagt, men sådan er det nu.

Hilsen J, 20 år

SVAR:

Kære J

Du har taget et vigtigt første skridt

Først vil jeg sige tak, fordi du deler din svære situation med mig, som du ikke kender. Det, du har gjort ved at afsløre din hemmelighed, er det første og største skridt til at få det bedre. Samtidig tænker jeg, at det nok ikke lige føles sådan nu. Men det er et vigtigt skridt, du har taget, for det er den eneste vej til igen at finde fodfæste i livet.

Tiltrækning mellem mennesker handler ikke kun om seksualitet

Du skriver, at du i 12 år har prøvet, ja, har kæmpet for at lave dig selv om, og det er – som du også skriver – umuligt. Du bruger Bibelen som målestok for, hvad der er rigtigt, og det er også fint, men det er bare så nemt at komme til at tolke ting ind i Bibelen, som den ikke siger noget om, fx om tiltrækningen mellem mænd.

I Bibelen er der eksempler på usædvanlige og meget dybe venskaber, fx mellem David og Jonatan og mellem Jesus og apostlen Johannes. Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at disse forhold på noget tidspunkt blev seksuelle. Bibelen taler altså ikke om, at det er forkert at være tiltrukket af mænd; den taler alene om, at det er forkert at have sex med andre mænd.

Der sker ofte det, når vi er tiltrukket af vores eget køn, at vi bliver bange for at have meget nære relationer til andre af samme køn. Måske har vi dem, men vi er bange for, at de skal finde ud af, hvordan vi har det, og så gemmer vi vigtige ting i relationen væk for at undgå afvisning. Ikke bare i forhold til dem vi tiltrækkes af, men også, som du skriver, til andre mennesker, der har betydning for os, fx vores familie. Det betyder, at vi bliver desperat ensomme med de store tanker, vi har, og det er umuligt at finde hoved eller hale i, hvad der er rigtigt eller forkert. Når man så har gået alene med det, så længe som du har, er det fuldt forståeligt, at du er ved at give op.

Du skal ikke gå alene med tingene

Jeg kender ikke din familie eller dine venner, jeg kan derfor ikke råde dig i, om du skal dele din hemmelighed med dem lige nu, men det er vigtigt, at du ikke går alene med det. Du har brug for at have nogle at dele dine tanker med; en eller nogle få, der kan give dig plads til at vende alle de spørgsmål du har, både i forhold til dine følelser, ønsker og drømme og i forhold til Gud.

Med hensyn til dine følelser er det vigtigt, du forstår, at tiltrækningen mellem mænd ikke er forkert. Det er helt naturligt, ja faktisk betingelsen for dybe venskaber. Tiltrækningen er noget, der skal gøre os opmærksom på, at her er der en person, som kan berige livet; en vi kan lære noget af, hvis tiltrækningen er gensidig og udvikler sig til et venskab.

Der kan være mange ting, som har været med til at skabe de store problemer, du har. En af de vigtige ting, tænker jeg, er, at du har gået alt for meget alene med dine tanker. Hvad der præcist gør det svært for dig at leve frit, ved du kun selv. Samtidig ved vi det ikke altid, fordi problemerne ofte udvikles over år. Måske er det ikke så vigtigt for dig at finde ud af, hvorfor tingene er, som de er, men det er vigtigt, at du finder en vej til at blive glad for livet.

Find en fortrolig at tale med

Bliv lidt nysgerrig, se dig omkring; måske er der en ungdomsleder, præst eller voksen, som viser, at han/hun har gode ører til at lytte, som taler respektfyldt om homoseksuelle eller andre, der har det svært, og som ikke kommer med færdige svar på alting. Prøv, om der er en, du kan få tillid til. Hvis du får øje på en, kan du spørge, om han eller hun vil hjælpe dig med nogle ting, som du går og spekulerer på eller bøvler med. Hvis du får et positivt svar, kan du så dele det, som du er klar til at dele. Det er helt ok at prøve dig lidt frem i forhold til, hvor åben du har mod på at være. Efterhånden, som du oplever, at det er et trygt sted, kan du åbne for de store spørgsmål, du går med i forhold til dig selv, din fremtid, seksualitet, familie og Gud.

Det er vigtigt, du finder en at tale med. Lykkes det ikke for dig, er du velkommen til at skrive til os igen, og så vil vi se, om vi kan formidle en kontakt til en, der kan hjælpe dig. Du kan også kontakte en af dem, der annoncerer her på siden, og så kan de måske hjælpe dig videre. Se rådgivningstilbud under fanen Ressourcer.

Jeg vil opfordre dig til også at læse dette svar og linkene i svaret: Kristen bøsse - hvad gør jeg?

Kærlig hilsen
Gunhild Aaen Madsen 

Opdateret 14.10.2020

Annoncer