Kære S
Tak fordi du henvender dig. Jeg har i mit svar kaldt pigen, som du beskriver, for “din ven”. Jeg tænkte, det var ok, da du beskriver, at I ikke er kærester (endnu).
To centrale spørgsmål
Som jeg læser det, du skriver, har du mindst to centrale spørgsmål:
Spørgsmål 1 handler om, hvordan du skal forholde dig til, at din ven siger, hun ikke føler sig let at være sammen med og tvivler på, om I skal være kærester lige nu.
Spørgsmål 2 handler om, hvordan du/I skal forholde jer til, at hendes familie ikke er kristne og dermed ikke deler jeres tro på Jesus.
Svar på spørgsmål 1: Giv plads til vokseværk
Du skriver, at I ved, I bliver kærester. Det lyder ret overbevisende i mine ører, men samtidig også som om der ligger et stort forventningspres pres på jer begge. Min er erfaring er, at når vi forventer meget af andre mennesker (og os selv), kan det medføre utryghed og frygt for ikke at kunne leve op til de store forventninger. Det kan nogle gange være en ide at forsøge ikke at låse sig fast på sine forventninger, da vi kan blive så forblindede af målet, at vi glemmer alt det vigtige, der er at lære af processen.
Sagt på en anden måde: Husk at bruge tid på de gode øjeblikke ved blot at være venner for ikke at overse de mange små skridt, der kan lære jer noget om hinanden. Hvis du kan følge mine tanker om det her, så overvej om du er tilstede i nuet, eller om du allerede befinder dig dybt inde i et fremtidigt romantisk forhold. At være tilstede i nuet kan meget let påvirke den måde, som du tænker og taler på om dig selv og dine forventninger, og måske kan der blive endnu mere plads til, at kærligheden kan vokse med små nødvendige skridt.
Selvom du øver dig i at være tilstede i nuet, kan det stadig være vildt frustrerende at have stærke følelser for en person, når hun ikke har særligt høje tanker om sig selv. Det er muligt at føle, at hun bevidst eller ubevidst står i vejen for, at noget godt kan udfolde sig. Nogle gange er vi så forblændet af, hvad vi ikke kan og glemmer helt, hvor værdifulde vi er. Det kan føles som en magtesløs kamp, når vi ikke kan trænge igennem med opmuntrende ord til et menneske tæt på os. Jeg tror, det er vigtigt, du ikke holder op med at minde hende om, hvor værdifuld hun er i Guds og dine øjne.
Det er fantastisk, at din ven er blevet kristen, og at I kan dele troen med hinanden. Der er meget velsignelse at hente i det. Jeg vil gerne opmuntre dig til at lægge dine overvejelser fremfor Gud, specielt hvis du er blevet frustreret over din vens tvivl på, om I skal være kærester. Det er vigtigt at give plads for de mange følelser, der kan være forbundet med, at livet ikke lige går, som vi forventer. Gud kan bære alle de forventninger og drømme.
Og endelig synes jeg, du skal opmuntre din ven til at tale med en voksen, hun har tillid til om det, hun spekulerer på. Det er for meget for både hende og dig at gå alene med.
Svar på spørgsmål 2: Bed og elsk mennesker til at kende Jesus
Dette spørgsmål er anderledes end det første – og så alligevel ikke helt. De har det til fælles, at du gerne vil vise et andet menneske, at det har værdi i Guds øjne. Du skriver, du ønsker at vise hendes familie vej til Gud. At vise vej kan betyde mange ting, men jeg forstår det som et udtryk for at pege på Jesus og ham alene. Han er vejen (Johannesevangeliet kapitel 14 vers 6) og dermed den, der skal vises frem. Men hvordan gør man så det?
Jeg tror, at mange mennesker, som ellers ikke selv ser sig som religiøse, leder efter noget. Noget dybere og meningsfuldt at bygge sit liv på. Jeg tror, vi kristne er givet en livgivende mening, der ændrer, hvordan vi ser på os selv og andre. Der er helt sikkert nogle områder, hvor du og din ven skiller jer ud i forhold til holdninger og adfærd sammenlignet med hendes familie. Det er vigtigt ikke at lade sig presse til at skulle forsvare sit standpunkt eller aggressivt missionere, når det bliver tydeligt, at I ser forskelligt på tingene. Vis dem i stedet respekt og forståelse, lyt til deres overvejelse og forsøg at elske dem ind i deres situation. Tal med dem om, hvorfor du/I tænker, som I gør uden at bruge fordømmende vendinger. Når nu Jesus har vundet jeres hjerter, så kan han også vinde deres.
Gud ønsker at vinde menneskers hjerter
Vi kan ikke frelse nogen! Men vi kan i kraft af den Gud, vi tilhører, være med til at lyse ind i menneskers mørke med håb og trøst. Bed fortsat for dem. Det er ikke mængden af folk eller bønner, der afgør, om Gud hører vores råb (Jakobs Brev kapitel 5 vers 16b). En enkelt bøn kan i hænderne på Verdens Skaber forandre liv.
Guds fred
Henrik Feldtmose
